Så er vi nået til kirkeårets sidste store højtid – pinsen. Denne lidt oversete og uhåndterlige højtid.
“Skin over vang som en morgen med sang,
morgen i maj, når det grønnes.” (Den danske Salmebog 291,4)
Pinse er liv, det er grøde, det er nyudsprungne bøgeblade og gule raspmarker. Det er et vindpust og et vingeslag. Det er noget, vi kan fornemme og ane, men næppe se – Helligånden. Guds ånd.
Som er nutid, og som puster liv i gamle ord. Til tro. Til håb. Til kærlighed.
Glædelig pinse.
Jette
Lyder det kryptisk ? 🙂 Det er det såmænd ikke. Jeg faldt forleden over et spændende brød, som jeg tænkte ville passe perfekt til at spise på terrassen, mens man venter på at grillen bliver klar. Det passede nu også meget godt til frokost. – Jeg havde taget det med ned til graverne i går, da vi spiste frokost sammen.
Brødet minder om pizza, der er stablet og bagt i en form. Med modsat en pizza, så er brødet her blødt og svampet.
Her kommer et par kommentarer og min udgave.
Skønt brød til tid på terrassen (4 pers.)
Pizzadej af 1½ dl. vand
100 gr. revet ost (hvad køleskabet gemte)
2 spsk. creme fraiche
2 tsk. krydderier (oregano, rosmarin, røget paprika og lidt chili)
Salt og peber
Rul den hævede dej ud i en rektangel, smør creme fraiche på og drys osten ud ud og top med krydderier. Skær pladen i 4 lange strimler, som stables oven på hinanden. Skær strimlen i 6 dele og sæt dem på højkant i en slip-let form (ca. 1½ l). Efterhæver 30 minutter og bages ca. 20 minutter ved 200 grader.
Og så har du et meget velduftende brød. Der kan brydes af eller skæres i skiver.
Eller i stave – med et glas køligt hvidvin på terrassen, det fungerer også fint 🙂
Og så er det næsten pinse 🙂 God fredag.
Jette
I går valgte jeg at cykle til et møde – lidt af nød, for jeg havde lånt bilen ud 🙂 Men tænkte at jeg ville prøve at notere mig, hvad jeg så undervejs på min cykeltur. Turen var 6,5 km hver vej, meget tilpas strækning, og i fint vejr uden nævneværdig vind.
Det her så jeg:
Om kort tid forventer mange ret kaotiske tilstande, når den gamle Lillebæltsbro lukker på grund af reperation. Al trafik skal i stedet over den ny bro, hvor der i forvejen kører ret mange biler over hver dag.
Her købte jeg for år tilbage mine høns. Men siden bryllupsgaven med silkehøns har jeg næsten været selvforsynende med høns, fik lige forstærkning, da første hold forsvandt.
Som billederne viser, så gror alting så godt i disse dage. Og i disse dage står rapsmarkerne bare flot gule 🙂 I baggrunden til højre kan anes pillerne af Den ny Lillebæltsbro.
Ejeren af LIP bor i mit sogn. Virksomheden har netop fejret 50 års jubilæum, og se lige hvor fint et logo kan være muret ind i muren.
Så nærmede jeg mig bestemmelsesstedet – provstikontoret. Det ligger lidt øde i et industriområde – og har i folkemunde fået tilnavnet “Det lille hus på prærien” og ser man under skiltet, er det også temmelig goldt og sparsomt med vegetation 🙂
Jeg var i god tid – det er lidt svært helt at beregne cykeltiden – så jeg kørte ind for at finde Danmarks bedste romkugler. De er blevet vildt populære – og smager også dejligt.
Det er tydeligt at smage, at det er rigtig chokolade, de er dyppet i 🙂
Jeg var ikke den eneste, der havde valgt at cykle i går – men der var lidt forskel på niveauet af cykler. Min er gammel og rusten, men kører egentlig ret godt. Det nyeste ved den er min cykelhjelm, i en farve der ikke er til at overse 🙂
Og jeg nåede også hjem igen – tids nok til at tale med et par af mine gamle konfirmander, som skal til eksamen i kristendom og lige havde brug for lidt info om Luther og reformationen. Det er virkelig en fornøjelse, når gamle konfirmander sådan vender tilbage.
God torsdag.
Jette
Jeg ville egentlig have skrevet om en cykeltur i dag – det bliver vist først i morgen. For jeg så lige noget, der trumfede oplevelsen af at cykle en tur 🙂
Se engang! Hvordan det kan lade sig gøre, ved jeg ikke. Jo jeg vidste godt, at en silkehøne har ruget de seneste tre uger – men hvordan hun så pludselig kommer ud i dag med den fineste lille kylling ved sin side. Der var flere æg, men dem var der nok ikke noget i. Men hvordan den lille fyr her har forceret kanter og høje sten, det forstår jeg ikke.
Da jeg kom ud, blev hønemor straks på vagt og begyndte at fortælle den lille, at nu skulle de ind igen 🙂 og den fulgte efter og masede sig op på stenene og fulgte efter, alt imens den smagte på alt, hvad den stødte på.
En har en gang sagt, at alle dyre børn er dejlige 🙂 og det tror jeg er rigtigt. Denne lille fætter er da i hvert fald helt bedårende. Kun til at blive meget glad af at se på 🙂
God onsdag i solskin og med synet af endnu et af naturens små mirakler.
Jette
Det er bare sæson for rabarber 🙂 Og der er masser af opskrifter på kager og bagværk med rabarber – så denne er mest af alt en opfordring til lige at få brugt nogle af de fine røde stængler 🙂
Da koret holdt forårsafslutning, havde min kollega inviteret os indenfor og bød blandt andet på en lækker rabarbercrumble. Hele hendes hus duftede af nybagt tærte og vanilje. Jeg fik ikke opskriften, men her er mit bud. Og den smager faktisk ret fint. Der kunne godt være flere rabarber i, så jeg har i opskriften øget mængden lidt i forhold til det, du ser på billedet 🙂
Lækker rabarbercrumble ( 2-3 pers.)
200 gr. rabarber i skiver
75 gr. rørsukker
60 gr. mel (evt. ½ mandelmel)
50 gr. smør
40 gr. rørsukker
½ vaniljestang (korn heraf) eller 2 tsk. vaniljesukker
Kom rabarber og rørsukker i et lille fad (18 cm i diameter) og bland det godt sammen. I en skål kommes alle de øvrige ingredienser og det hele smuldres sammen. Fordel dejen over rabarberne og bag kagen i ovnen ved 175 grader ca. 25 minutter.
Det er virkelig en hurtig og nem kage, serveres gerne lun og med flødeskum til 🙂 Crumble-kager er umulige at fotografere så det ser fint ud, derfor kun et billede af toppen af kagen.
Rabarberne er endnu en gang fra graverens have 🙂 Min lille vinrabarber ved sommerhuset er endnu ikke leveringsdygtig i særlig mange stængler, men det skal nok komme.
God solskins tirsdag – hvor er det skønne dage, vi har lige nu.
Jette
Sommetider er det dét, som griber en! Eftertænksomhed.
I kirkeåret står vi i disse dage i et mellemrum, et vakuum. Tiden mellem Kristi Himmelfart og pinsen. En tid, hvor der ventes på Guds Ånds komme. En tid, hvor der tænkes tilbage på Jesu jordiske liv og gerning. Og samtidig ses der frem mod en tid, hvor det er Helligånden, der vil være over alt til alle tider.
Weekenden bød på mange kirkelige handlinger, så i dag trækker jeg lige vejret og nyder udsigten til skønt sommervejr 🙂
Eftertænksomheden er fyldt af taknemmelighed – for alt det jeg er betroet. På alle måder i livet.
Trine fyldte år i går – 29 år er gået, siden hun kom til verden på Fødselsanstalten i Århus. Hvor er det længe siden, og hvor har jeg lært meget om livet siden den gang – når jeg selv skal sige det.
I dag er på en måde en helt almindelig mandag – men det er faktisk også præcis 30 år siden, at jeg blev gift første gang. Lidt vemodigt at tænke på. – Også at tænke tilbage på, hvor mange af de mennesker, der deltog den dag, og som ikke længere er her.
Eftertænksomheden rummer også glæden over at være her – med voksne børn, en kærlig mand og dejlige venner og bekendte. Et rigt liv.
Weekenden bød på mange salmer – og en af dem passer meget godt til i dag:
“Tak, Gud, for denne lyse morgen,
tak, Gud, for denne nye dag.
Tak, Gud, for kærlighed og varme,
jeg kan leve af.” (100 salmer, nr. 875)
På en eftertænksom mandag.
Jette
Og sagt med det samme – den blev ikke helt som jeg havde drømt om. Smagen var god nok, men udseendet blev ikke som tænkt. Til at overtrække kagen brugte jeg et færdigkøbt marcipanlåg – og det havde jeg ikke prøvet at arbejde med før, så det drillede blandt andet.
I går blev kagen afleveret, og den lille dreng døbt i Kauslunde kirke. Hans navn er Elijah, et ikke så almindeligt navn. Nu håber jeg, at dåbsbarn og forældre syntes om kagen.
Glutenfri dåbskage (15 pers.)
Bund x 2
4 silkehønseæg eller 3 almindelige æg
125 gr. sukker
40 gr. rismel
70 gr. havregryn
1 lille tsk. bagepulver
Æg og sukker piskes godt og grundigt til en lækker æggesnaps. I en skål blandes blendede havregryn, rismel og bagepulver, inden det vendes i æggesnapsen. Kommes i en springform (diameter 25 cm) beklædt med bagepapir i bunden. Bager ved 190 grader ca. 20 minutter. (En tandstik skal komme ren op, når den stikkes i kagen.)
Afkøler i formen – bag en bund mere.
Bærmousse
200 gr. flødeost
5½ blad husblas
3 dl. creme fraiche 9 %
50 gr. flormelis
1,75 dl. piskefløde
400 gr. bærpuré
Sæt husblas i blød i koldt vand. Pisk fløden til skum. Kom flødeost og flormelis i en skål og pisk det godt sammen, tilsæt creme fraiche og pisk let sammen. Knug vandet af husblassen og smelt den i mikroovn. Afkøl den med lidt af bærpuréen. Til sidst blandes det hele i flødeostblandingen – både bær og husblas. Rør godt rundt. Moussen kan godt sættes på køl en times tid, men også bruges med det samme.
På serveringsfadet lægges en kagebund – den er lidt skrøbelig 🙂 Sæt kageplast omkring og evt. også ringen fra springformen. Fordel 3/4 af moussen oven på bunden (det sidste bruges til opsmøring) og læg den sidste kagebund oven på – med bunden i vejret. Tryk kagen let sammen og sæt den på køl – gerne til næste dag.
350 gr. overtræksmarcipan
Marcipanblomster
Blåbær
Næste dag tages kagen ud af køleskabet og kageplast og ring fjernes. Rør den resterende mousse igennem og smør kagen op med moussen – i et tyndt lag – så marcipanen har noget at hænge fast ved. Rul overtræksmarcipan ud til en stor cirkel og placer den over kagen og tryk den forsigtigt fast, hele vejen rundt. Øvelse gør mester 🙂
Jeg lavede et lille bånd i samme farve, som blomsterne jeg pyntede med, og satte det rundt forneden, det skjuler kanten og dens ujævnheder.
Og så er det ellers blot at pynte som man har lyst 🙂 Jeg bagte små macarons og lavede marcipanblomster – det rakte evnerne til.
Jeg er egentlig godt nok tilfreds med resultatet – selv om der er ting, der kunne være bedre 🙂
Det tager tid at bage sådan en kage – men det er også ret sjovt.
God weekend.
Jette
I morgen fejrer vi Jesu himmelfart. Alene ordene er selvmodsigende – så ikke så mærkeligt, at det er en helligdag, der har svært ved at finde folkeligt fodfæste 🙂
Dagen er faktisk en af de store helligdage, og der kimes med klokkerne inden gudstjenesten. Som det er skik ved de store helligdage til jul, påske og pinse.
Kristi Himmelfart markerer, at Jesu tid på jorden er forbi. Fortællingen om hans virke slutter her. Fra nu af er det mennesker, der fortæller Guds historie videre. Som disciplene gjorde – op gennem tiden, til den nåede os, og hvor vi nu fortæller den igen og igen – i ord og handling.
Jeg faldt over en gammel legnede om netop Kristi Himmelfart:
“Efter himmelfarten spurgte en engel Jesus: “Hvordan skal det gå med dit rige på jorden? Hvilke planer har du for fremtiden?” Kristus pegede på de elleve disciple, som efter himmelfarten var på vej hjem igen, og han sagde: “Jeg har jo mine disciple.” Men englen var ikke tilfreds: “Hvad nu hvis dine disciple svigter – hvad vil der så ske? Har du ikke en anden plan?” spurgte han. Kristus svarede: “Nej, jeg har ingen anden plan.”
Dermed er opgaven også givet videre til os! For der er ikke nogen anden plan. Men vi står ikke alene med den. – Om 10 dage er det pinse, og da fejrer vi, at Gud sendte sin ånd – netop til at udruste os og til at opmuntre os.
Glædelig Kristi Himmelfarts dag.
Jette
Det her indlæg falder jo helt uden for noget som helst. Men jeg vil bare gerne gemme opskriften og instruktionen, derfor får den sit eget indlæg.
Inspireret af kurset i lørdags, hvor Mette Løvbom viste, hvor enkelt hun på sekunder fremtryllede den lækreste dressing – det blev skrevet bag øre 🙂
Jeg har lavet utallige olie-eddike dressinger i mit liv. Men jeg tror ikke, jeg har fået nogen til at smage og få den konsistens som hendes havde. Det udfordrede – og blev forsøgt. Og gik godt. Så her er opskriften:
Dressing til flere dage
½ spsk. sennep
½ tsk. salt
friskkværnet peber
½ tsk. honning
2 spsk. hvid balsamikoeddike, æblecider eller andet syrligt
6 spsk. olie
Alle ingredienser kommes i en høj beholder, stavblenderen sættes ned og kører et par gange op og ned – og vupti – så har du en super lækker dressing! Cremet og blød.
Dressingen sættes i køleskab og holder sig fint flere uger. Og den skiller ikke, men er bare klar til at tage af og vende i en salat. Den kan varieres med forskelligt sødemiddel, olie og sennep – så det her er en grunddressing.
Jeg brugte 2-3 spsk. i min asparges salat forleden. Det smagte virkelig godt.
Og så skinner solen stadig – det er virkelig skønne dage netop nu.
Jette
Jeg har aldrig været på sådan et kursus før 🙂 Men havde inviteret Trine og Mette med til en eftermiddag i Salattøsens køkken i Kolding. Inspiration til at lave lækre og velsmagende salater, det kunne vi alle godt trænge til 🙂
Det blev en hyggelig eftermiddag med masser af information. Trine og Mette syntes, der var lidt for meget nyt – men som de selv erkender, så har de heller ikke lavet helt så meget salat som jeg har. Men jeg nød det. Og som Ole havde spået, så stod den på lækker salat til aftensmad 🙂
Salattøsen – med det borgerlige navn Mette Løvbom – har et motto, når hun komponerer salater og det er: Enkelthed. Ikke for mange ingredienser i en salat. Hvis man valgte spiskål, så ikke så mange andre grøntsager sammen med – men masser af crunch (noget sprødt), nødder og dressing. Og som hun meget rigtig sagde, så er det dressingen, der binder salaten sammen. Uden dressing eller krydderi, så er det bare grøntsager i en skål 🙂
På kurset så og smagte vi denne salat, som jeg lavede da jeg kom hjem. Med hvide asparges – friske, og lidt dyre, men de smagte skønt. Svitset et par minutter ved høj varme i lidt olivenolie. Kølte lidt af, inden de blev vendt i en skøn vinagrette dressing (opskrift kommer i morgen) Toppet med hakket kogt æg og masser af purløg. Slut dut! Det var da enkelt. Og smager helt fortrinligt.
Jeg serverede lidt bagt laks og et købe brød til – tiden rakte ikke til andet 🙂 Men nu inspireret til mange andre serveringer i det grønne køkken.
God og solrig mandag – lige en dag til salater.
Jette
Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal
