bagning med budget mm.

I dag er det præcis et år siden, at vi flyttede min far på plejehjem. Det er stadig en dag, jeg tænker på som en god dag. Omstændighederne i betragtning, så var dét den rigtige beslutning. Og min far fik et halvt år på plejehjemmet – en tid, hvor han havde det godt, og deltog i det meste af det som foregik. Jeg synes stadig, at det var et godt plejehjem, der var en virkelig hyggelig og hjemlig atmosfære. Indretningen var gammeldags, det var fortiden, der var vigtigst.

I dag går turen så igen nordpå – denne gang for at aftale med graveren, hvordan gravstedet nu skal lægges an.

Det har jeg såmænd ikke de store tanker omkring. Det skal være pænt, det skal være let at holde og må også godt afspejle de to kære mennesker, der hviler under den store sten.

Jeg ved godt, at jeg ikke vil komme der særlig ofte, det er for langt væk. Men det betyder ikke, at de bliver glemt.

Vi menneskers liv fletter sig jo ind i hinanden, og efterlader tydelige spor. Og når det gælder ens forældre, ja så er der virkelig mange spor at tænke tilbage på. Og hvor jeg stadig kan savne lige at vende et eller andet med dem.

Bornholmeruret er arvet og har fundet en plads i præstegården. Min mor havde altid ønsket sig et bornholmerur, og tænkte siden, at det ville passe fint i en gammel præstegård. Så nu står det her 🙂 med en inskription “Tempus fugit” – latin, og som betyder: Tiden flygter. Det er måske så meget sagt, men at tiden iler opleves mere og mere, jo ældre man bliver 🙂

God tirsdag.

Jette

Jeg har kigget lidt baglæns og undret mig over, at der ikke er bagt hveder i flere år.

Men det har en forklaring – jeg har nemlig ikke været i Danmark de sidste to år torsdag før bededag. For to år siden var det Luther og Wittenberg, det handlede om. Og sidste år var det ferie i Milano med hele familien.

Men i år er jeg hjemme. Det samme er familien, så i morgen er der inviteret til varme hveder. En hyggelig tradition, som vist er mere udbredt, end jeg lige tænker mig.

Vores nye gravermedhjælper fortalte, at hendes familie plejer at mødes og riste hveder over bål i haven. Det lyder da som en rigtig god idé. Og endnu et argument for, at der nok på sigt skal laves en bålplads på sommerhusets grund 🙂

Nu er hvederne bagt og afkølet – og smager fint som de er: Nybagte. Men de bliver gemt til i morgen, hvor de ristes og nydes med godt med smør.

Og bededag er der helt almindelig gudstjeneste. Med en prædiken inspireret af den lilla bog: Fra bønnens verden. En lille bog skrevet af afdøde biskop Jan Lindhardt. Han ville med bogen her gerne slå et slag for, at det er godt at bede en bøn til Gud. At det faktisk er en mulighed vi har fået givet, og som vi har stor gavn og glæde af at gøre brug af. At det er ligetil.

På en lidt regnvåd onsdag.

Jette