diva hund kage kage hindbær blåbær sommerhus træ natur

Tag: Glimt Side 47 af 111

Konfirmanderne kommer :-)

 Jeg synes virkelig kun lige, at jeg har sagt farvel til sidste års konfirmander – og det er jo heller ikke forkert. For der var konfirmation for præcis en måned siden, så det er helt anderledes i år.

Men i går mødte de første konfirmander op og i morgen kommer hold to. Det er altid sjovt og spændende at møde de unge mennesker – se, hvem jeg kan genkende fra tidligere – og ellers forsøge at få lært deres navne og finde lidt ud af, hvem de er. En del af dem har været minikonfirmand, men nogle er også tilflyttere. 

Det er samme grundbog igen i år 🙂 Og alene titlen gør, at jeg holder fast i den. For det er så vigtig en opgave at få Guds ord – alle bibelens fortællinger og historier, alle kirkens ritualer og højtiderne – at få dem oversat til vores sprog. Eller i hvert fald et sprog, der er til at forstå og som giver mening. Tidligere i år kom en ny Bibeloversættelse med netop det fokus – at teksterne skulle kunne forstås uden nogen forudgående viden. Så uanset om du var 49-årig sundhedsassistent eller 15-årig teenager, så skulle du kunne forstå det, du læste i Bibelen.

Et meget godt eksempel på den udfordring finder vi i historien om Jesus på korset langfredag. Her fortælles, at nogen kom forbi og spottede ham. Og spørger du unge eller yngre mennesker i dag, så vil de sige, at det betyder at nogen kom forbi og fik øje på ham. At ordet spotte både kan betyde at nedgøre og håne og samtidig få øje på – det havde jeg faktisk ikke tænkt på, før jeg læste om det i forbindelse med udgivelsen af den nye bibeloversættelse. 

I den gamle oversættelse står: “Og de, der gik forbi, spottede ham og rystede på hovedet…” (Mattæus evangeliet 27,39) 

I Bibelen 2020 står der: “Når folk kom forbi, rystede de på hovedet.”

En lille detalje, men som meget godt illustrerer kunsten at få Guds ord gjort til vores sprog.

Den opgave fortsætter i morgen, når næste hold konfirmander dukker op.

God onsdag.

Jette

Et anderledes arbejde

 Bæredygtighed er mange ting. Og derfor kan man næsten blive træt bare ved at høre ordet, for hvad følger nu 🙂 I denne omgang handler det om at vedligeholde. Og det er faktisk noget af det mest bæredygtige, vi kan – at holde vores ting ved lige, så de holder lidt længere og der derfor ikke skal produceres nyt.

I denne weekend var det Ole, der var i gang med at reparere – eller rettere fuge – en god del af gavlen på hans staldbygning. Et fint bygningsværk i røde sten, bygget engang i tresserne. Men nu var det tid til at skifte fugerne ud – det yderste gamle mørtel blev fjernet og så skulle der fuges om med en ny cementblanding. Ikke at jeg har forstand på det – men jeg lærte at fylde fugerne ud, inden de så blev børstet og til sidst vasket ned, så der kun var cement imellem stenene 🙂

Det er et arbejde, der tager tid, og mine akademiker hænder, synes det til sidst var lidt hårdt at holde fast i bræt og mureske 🙂 Men resultatet blev overraskende godt.

Udover at jeg lærte noget nyt, så er der også en vigtig pointe i dette at vedligeholde og reparere. For jo længere tid noget holder, jo længere tid går der, før der igen skal produceres nye materialer. Det skal ikke forstås sådan, at vi slet ikke skal producere nyt, for det skal vi. Men vi skal samtidig tage hensyn til, hvor meget jorden kan holde til. Nu kan denne mur i hvert fald holde en del år, før der igen skal gøres noget.

Og jeg vil glæde mig over synet, når jeg lige kommer forbi 🙂

På en smuk mandag.

Jette  

En streg i regningen

 Det er absolut ikke noget alvorligt! Men bare ikke lige med i planen. 

Bare en flot Lutherrose 

I går morges – på vej ud af døren – opdagede jeg, at fryseren ikke var helt lukket. I sommerhuset er en skabsfryser, og den er jeg åbenbart ikke helt dus med. I hvert fald var den ikke blevet rigtig lukket, så den stod på klem, og der var blevet frosset vand til is i lange baner. Døren kunne umuligt lukkes, inden der blev fjernet noget is.

Så der var ikke andet for end at afrime fryser klokken syv om morgenen 🙂 Heldigvis var der ikke nogen konfirmander, der sad og ventede, så det gik. Og det tog såmænd heller ikke så lang tid, at få løsnet isen og tørret fryseren af. Men det var nu en streg i regningen.

Til gengæld ved jeg nu helt præcist, hvad den lille fryser gemmer på 🙂

Selv om dagen således begyndte lidt skævt, så gik resten af dagen nu ganske fint. Jeg havde planlagt at bage en æblekage til weekenden – og det nåede jeg. Fotograferet i strålende solskin tager den sig virkelig godt ud – og smager nu også dejligt.

Opskriften er herfra – den faldt jeg over på grund af overskriften: Sydfynsk æblekage a la Lagkagehuset. Bagt i Kærnehuset, så bliver det ikke mere Sydfynsk 🙂 Jeg havde besluttet at ville følge opskriften 🙂 det lykkedes næsten, men der blev sneget lidt fuldkornsmel ind og ændret lidt i samlingen. Men kagen er god. 

Jeg bringer opskriften en anden gang – min er i halv størrelse i forhold til den på nettet. 

God weekend

Jette   

En onsdag i oktober

 Det er en helt almindelig onsdag – uden store planer eller særlige aftaler. Så det blev til en tur rundt udenfor, for at se på efteråret. For det er det blevet. Med smukke farver og nedfaldne blade overalt. Blæsevejret for nogle dage siden ruskede i træerne, så der ligger mange små og store grene rundt om.

Hønsene nyder deres morgentur – imponerende så flittige de er 🙂 Hanen går forrest og har styr på sine høner.

Præstegårdsskoven klarer sig ret godt. Den rummer en del “vild natur” – men det er meget godt. Det kan stadig ses, at jorden har været dyrket som landbrugsjord, for det korn fra sidste års høst, som ikke kom med hjem, det har så spiret i år.

Midt i det hele står en enlig – men meget stor og flot – solsikke. Hvor den kommer fra, vides ikke, men mon ikke en fugl har smidt et solsikkefrø engang 🙂

Alle de nyplantede træer har egentlig fået godt fat. Men det er tydeligt, at det er bedst at plante træer om foråret – ganske som de gode plantefolk også fortalte os. Men timingen passede bare ikke med det store TV2 show sidste år – det løb jo af stabellen i september. Så derfor havde vi også vores skovplanteevent i september.

Men nu et år efter, så er det tydeligt, at de sidste træer, der blev plantet i foråret, de er kommet langt bedre fra start. De er vel næsten dobbelt op på størrelse.

Det bliver spændende at se, hvordan det hele tager sig ud om et år – så er der givetvis sket meget. 

Sådan en onsdag i oktober – den er fyldt med farveindtryk og skiftende vejrlig. Jeg håber på, at der også er vejr til endnu en tur ud i det fri 🙂

God onsdag.

Jette

Sidste dag i september

 Og sidste dag i min sensommerferie. Det har været dejligt at holde pause. Men også mærkeligt at mange ting ikke er begyndt igen. Kor, foredrag og møder er stadig aflyst eller meget begrænset. Og samtidig banker efteråret virkelig på – det plejer at være en travl tid i kirken – det bliver det også i år, men med masser af begrænsninger. Og det tager bare tid, når alt skal gentænkes og gøres på en anden måde.

Så det har været godt med en pause 🙂 

En, der ikke har holdt pause er muldvarpen – bare i nat har den lavet tre nye store skud. Imponerende, men nu må den godt holde pause igen. Jorden graver jeg af og gemmer – måske til fyld i et nyt højbed til foråret. 

I går var der, som nævnt forleden, fraflytningssyn i præstegården. Der blev ikke besluttet noget, men mange tanker og idéer kom i spil. Både om, hvordan præstegården kunne gøres mere moderne og tidsvarende, hvordan kontoret kunne flyttes, så der blev skabt klar adskillelse mellem privatliv og et offentligt kontor. Men også om, om præstegården lå det rigtige sted i sognet – altså om der simpelthen skulle tænkes helt nyt.

Der blev ikke besluttet noget – for sådanne spørgsmål og tanker kræver noget tid at få talt igennem. Undervejs i mødet fik vi også drukket noget kaffe 🙂 Og mine cookies blev vel modtaget. Lige for tiden er det denne opskrift jeg bruger – for de smager bare så godt, smagen af kokos og tranebær (her dog rosiner) den fungerer vældig godt.

Da jeg kom ind på kontoret her til morgen var min enlige blomst sprunget ud 🙂 Den er gammel, men det er lidt hyggeligt, når den så endelig besinder sig på at blomstre. 

Sidste dag i september er lidt grå i vejret, men farverne udenfor er varme og efterårsagtige. Det har nu også sin egen charme.

God onsdag.

Jette 

Fraflytningssyn

 Sådan hedder det, når man fraflytter en tjenestebolig 🙂 Det er nu allerede næsten en måned siden, at jeg flyttede i sommerhus, men først i morgen kommer der syv personer ud over mig, for at forestå fraflytningssynet.

Eftersom det er en tjenestebolig, er der ikke indbetalt depositum, og jeg skal derfor heller ikke betale for en eventuel istandsættelsen, så hvad der helt skal besluttes i morgen ved jeg knap nok. Men præstegården skal gennemgås, og sandsynligvis skal der diskuteres, hvad der på sigt skal laves eller laves om.

Når jeg nu går gennem de mange rum, så giver de genlyd og runger. Og jeg kan virkelig se, hvor store de er og hvor privilegeret jeg har været, at kunne boltre mig på så megen plads sammen med min familie. Så selvom det ikke er selvvalgt om jeg vil bo i tjenestebolig, så har det for mit vedkommende været en god ting. Der har været et menighedsråd, som har klaret al vedligeholdelsen, og sørget for, at der blev malet og skiftet diverse ting, når noget gik i stykker. 

Nu mangler jeg kun at tage billederne ned 🙂 Men jeg synes, der bliver så mega tomt, når de også forsvinder, så indtil videre får de lov at stå og hænge og lyse lidt op. Kurvestolen er til katten, så den ikke føler sig helt fortabt.

Værelserne på første sal rummer også mange minder. Her er børnene vokset op – og nu flyttet fra. Så det er på mange måder en æra, der slutter nu.

“Alting har en tid,

for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt.

En tid til at fødes, en tid til at dø.

En tid til at plante, en tid til at rydde.”

Ordene er fra prædikerens bog i Det gamle Testamente, og han fortsætter med at sætte kontraster op. At alting har sin tid. Og sådan er livet jo – noget kommer og andet går – og tilsammen udgør det vort mangfoldige liv. Og lige nu pakker jeg ned og flytter ud – for siden at se, hvad fremtiden bringer.

For i morgen er der fraflytningssyn, og så er det kapitel om livet i en præstegård afsluttet.

På en grå mandag.

Jette

Fredagsfri

 Denne ferie har virkelig været uden de store planer. Men det betyder til gengæld, at der er ret meget tid – til at gøre ingenting, eller gøre noget, man bare lige synes falder en ind. Og denne fredag er sådan. En helt dag uden planer – jo, i aften skal jeg være sammen med børn og svigersøn – men ellers ingen planer.

Jeg har lovet at komme med kage til kaffen, så der er blevet bagt en æblelagkagebund, lavet hindbærpuré og blomme/æblepuré som sammen med et fornuftigt lag flødeskum nok skal blive til en lækker kage 🙂 Frugt og bær er endnu en gang hentet i Oles have. 

Formiddagen er også brugt på at lytte til en podcast, alt imens der blev strikket et par omgange på mit sjal. Det går langsomt fremad, men jeg hygger mig gevaldigt med at strikke det. Jeg er sikker på, at det bliver ret fint, når det engang er færdigt.

Podcasten var et sammendrag fra Klimafolkemødet i Middelfart. Og det var sjovt at lytte til, hvordan en journalist havde fanget stemningen og talt med forskellige deltagere. Og et enkelt citat bed jeg mærke i:

“Det handler ikke så meget om forbrug, men hvad vi har brug for” 

Jeg kan ikke huske, hvem der formulerede det – men det udtrykker meget præcist, hvad klimakrisen også handler om. Ikke at bruge mere end jorden kan give og holde til. Den grønne omstilling handler jo ikke om, at vi skal holde op med alt det, vi gør nu. Men vi skal gøre det med omtanke. Og for eksempel kun købe, det vi har brug for – i stedet for at købe bare for at købe og fordi man kan. 

Meget apropos snakken om udbetaling af indefrosne feriepenge. Her lyder mantraet, at de skal ud for at vi kan forbruge og skabe vækst. Den tror jeg ikke på. Jeg synes pengene skal ud for at blive brugt fornuftigt – på grønne tiltag, til en tur på restaurant eller andet, som kan støtte danske virksomheder. Men bare købe for at købe, det er altså hovedløst tænkt. Mine feriepenge kommer også ud – og bliver brugt – på hvad, vil siden vise sig 🙂

Nu er en plade med boller kommet ud af ovnen. De har i dag fået prikker, for der kom lidt hytteost i dejen – det kan ses, selv efter at de er blevet bagt 🙂

God weekend.

Jette

En fin ramme

Min søn, Peter, var hjemme på besøg – og det vil jo lige nu sige: på besøg i sommerhuset🙂 Vi tog en tur til Svanninge bakker, i solskin og stille vejr. 

Svanninge bakker og bjerge indgår i Danmarks Naturkanon – det vidste jeg nu ikke, før jeg læste om det – men det er et smukt sted og meget bakket og varieret. Ole og jeg har også været der, og oplevede blandt andet dette.

Denne gang var det en ramme, vi fandt! Lidt pludseligt og uventet dukkede en fin guldramme op midt i naturen. Det måtte undersøges 🙂

Det er Faaborg Museum, der igen har tænkt ud af boksen. Rundt om i området har de placeret guldrammer. Når du stiller dig foran og kigger igennem, ser du et motiv, som en af fynbomalerne har malet for ca. 100 år siden. Det er da en sjov ide! På den lille hvide tavle var Fritz Sybergs billede af “Aftenleg i Svanninge bakker” afbilledet. På mit billede er det Peter, der er model 🙂 Men det er da fantastisk at se, hvor motivet til et maleri er hentet fra – og det var ret let at genkende landskabet.

På turen rundt i bakkerne mødte vi også denne fine svamp – og flere af dem 🙂 Jeg kender den ikke, men den er nu ret flot.

Der er også et udsigtstårn i området – det så vi kun udefra. Men udsigten i området var nu ganske fin, også fra jordhøjde.

På vejen tilbage mødte vi endnu en guldramme. Og måtte stoppe og se motivet igennem rammen. Maleriet hed vist “landevej ved Svanninge” – og det er stadig en lille vej og med Svanninge kirkes tårn i baggrunden. Min bil forstyrrer dog det rolige indtryk lidt 🙂

Jeg synes, det er fascinerende, når det lykkes et museum at få nutiden til at spille med – og når vi som besøgende selv kan deltage. Sidst jeg prøvede det, var også på Faaborg Museum, da jeg sad på et sokkelstykke 🙂

Nu venter en uges ferie – det er så dejligt. Der har været ret travlt i den sidste tid, så nu at kunne nyde det sidste af september i fred og ro bliver dejligt.

God mandag.

Jette

Hvor blev den weekend af :-) ?

 Her i efteråret er weekenderne lidt tæt besatte med kirkelige handlinger. Vi forsøger at indhente forårets udsatte begivenheder. Og heldigvis kan det nu lade sig gøre at holde både dåbsgudstjenester og vielser, hvor der både er afstand, men også glade gæster og mulighed for sang. Men det er hele tiden en balancegang, så hver handling er individuelt aftalt og planlagt i kirken.

I går var det igen tid til at holde høstgudstjeneste – i Gamborg kirke. En flot pyntet kirke skabte rammen om en dejlig stund med tid til sang og eftertanke. Og som sidste søndag, blev der også holdt auktion over de medbragte høstafgrøder. Det er nu en meget hyggelig tradition.

Eftermiddagen brugte Ole og jeg på tur 🙂 Lidt impulsivt blev det til en tur til Skamlingsbanken. Man kan se den fra Gamborg, men det er ikke et sted, jeg har været særlig tit. 

Men det er et smukt sted i kuperet terræn, og de forskellige støtter og statuer vidner om et vigtigt historisk sted. Det er bestemt et besøg værd. Vi fulgte en markeret rute rundt i området, ca. 5 km, og det var en god måde at blive guidet rundt på.

Undervejs mødte vi også solide træblokke med info og eftertænksomme spørgsmål. Og det er da nok en tanke værd – om hvilken vej, ens blik og fokus er. Jeg tænker, at det er vigtigst at skue frem, men med et solidt greb i det, der er gået forud. 

Vel tilbage igen gjorde jeg det, jeg ofte gør, når jeg lige skal lande – jeg laver noget dej 🙂 Det blev til dette ret fine brød, igen lavet på slump, men det blev okay, og det var dejligt i morges at kunne spise næsten nybagt brød 🙂

Aftensmaden var enkel – pasta med tomat. Oles tomatplanter giver fortsat tomater, så han var næsten selvforsynende med ingredienserne til maden. Der var nemlig også både agurk og basilikum i haven. Og desserten blev en blomme-æble crumble – igen blev frugten hentet i haven. Det mærkes også i det helt små, at det er høsttid 🙂

Og sådan blev det mandag – fridag – og med udsigt til sol og varme. Det kan kun blive godt 🙂

Jette

Mandag – onsdag – fredag

 Jeg trives så fint med at have fået ny adresse – men det betyder mere tid på vejen og en anderledes hverdag 🙂 Så bloggen ændrer sig lidt. Jeg er stadig meget glad for at skrive her, bage forskelligt og fortælle om stort og småt. Men skal det hele hænge sammen, så bliver bloggen fremover kun udgivet med nyt mandag – onsdag – fredag. 

Det giver mig lidt mere tid til at få tænkt over indholdet i det næste indlæg 🙂 

Min hverdag er blevet rammet ind af en køretur i det smukkeste landskab, og der er landevej hele vejen, så hastigheden er ikke så høj. Det passer mig glimrende. Turen går gennem fire-fem små byer, hver med deres særpræg. Og efterhånden får jeg lært hvert et bump og hvert et sving godt at kende. Det giver en ro, når jeg kører, for jeg ved, hvad der gemmer sig bag næste sving, og hvor hastigheden er sat ned – flere steder til 40 km. Så går det langsomt 🙂

Jeg gik en tur i sommerhusets have – som jo mest er græs og fire højbede – og der er ikke mange blomster tilbage. Men sankthansurten trives – og den fylder altid godt i en buket. Så det blev til denne lille samling, som også bliver ugens buket i #projektbuket2020 på Instagram. Den syner ikke af så meget, men jeg synes solen og det fine træ spiller godt med. Det er noget tid siden, jeg sidst fik plukket en buket – men nu kom der lige en mere. Og den pynter fint i sommerhuset 🙂

God onsdag.

Jette

 

Side 47 af 111

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal