Tag: Glimt Side 48 af 111

Der er fortsat ret stille her på bloggen 🙂 Det er fordi jeg flytter, og det tager godt nok tid og kræfter. Men fra i dag er adressen flyttet til sommerhuset for en stund. Og det er dejligt at bo der, men jeg skal lige finde mine ben igen.

For at pakke en helt præstegård ned, det har virkelig været et stort arbejde, og mange af tingene skulle der lige tænkes lidt ved, inden det blev besluttet om det skulle ud, gemmes eller til genbrug. Kirkens Korshær i Middelfart har fået rigtig meget, og det er en god tanke, at det, jeg ikke længere selv kan bruge, det får nu et nyt liv et andet sted.

“Septembers himmel er så blå” – det vers dukker helt af sig selv op i ens hovede, når man ser himlen på billedet. Det er fra i går – men så tæt på september, som man kan komme 🙂 Den klare blå farve er helt speciel.

At bo i Kærnehuset giver også mulighed for en aftentur til vandet – det vil jeg helt sikkert komme til at nyde. I går var der helt stille vand, men masser af tang var skyllet op, så det var ikke lige til at dyppe fødderne.

Med ønsket om et mildt efterår

God tirsdag.

Jette

Det er ikke et begreb eller en genre jeg sådan er særlig kendt med. Men det er alligevel lykkedes at skrive en – en klumme 🙂

Anledningen kom ud af et initiativ, som en af mine gode kollegaer havde taget. Hun havde taget kontakt til den lokale ugeavis, Melfarposten, og foreslået, at provstiets præster på skift en gang om måneden skrev en klumme til avisen. Som læsestof til avisen, og for kirken en mulighed for at få taletid i avisen.

Avisen syntes, det lød som en god ide, og mine kollegaer syntes også, at det kunne være en spændende og anderledes opgave. Så månederne blev fordelt, og jeg fik august. Og i går fik jeg så mit livs første klumme trykt i avisen 🙂

Om den så formelt opfylder alle krav for at gå ind i den genre er nok spørgsmålet. Men jeg gjorde mit bedste. En klumme skal være personlig og skrives i jeg-form. Den må gerne handle om et aktuelt emne eller noget, der lige optager en. Der må gerne være et strejf af humor og endelig skal der gerne være en klar pointe. Javel så 🙂

Jeg valgte at skrive om noget, jeg faktisk allerede har skrevet om her på bloggen – et indlæg om: Nytter det noget ? Nytter det at plante et træ? Nytter det at sortere sit plast? Nytter det at give en hjælpende hånd, når der samles ind? osv. Jeg holdt mig i denne omgang til kun at skrive om træerne og glæden ved den nye skov på præstegårdsmarken.

Den ser stadig ikke ud af meget – men der kommer allerede nu mange mennesker forbi, bare lige for at kigge og følge skovens vækst. Det er for mig rigelig begrundelse for, at det nyttede at plante præstegårds skoven. Natur og gratis glæder – og for byen et nyt fælles projekt – det er bare så fint.

En klumme – så har jeg også prøvet at skrive det 🙂

God torsdag.

Jette

Sikke en uge, vi har taget hul på – med udsigt til sommer og meget varme. Sommer er dejligt, men så høje temperaturer, som vi har nu, er lige i overkanten for mig 🙂

At være tilbage fra en uges ferie er altid ensbetydende med, at der lige skal tjekkes op på verden rundt om præstegården – høns, hund og kat, have og nu også den nye skov. Det er hyggeligt sådan at gå rundt og få hilst på det hele igen – lige lande. 

De små træer i skoven trives vældig godt – det har været et perfekt år at plante en skov i. Jeg er helt sikker på, at den skov vil blive til glæde for mange gennem tiden.

Ned langs skoven er der et levende hegn, og her har der altid vokset masser af brombær. Og se – de første brombær er modne, store og flotte, så jeg må vist ud og plukke bare lidt. De er da fine 🙂 Især i morgenlyset og hvor det endnu ikke er alt for varmt.

I går læste jeg en artikel som opfordrede til at sylte og gemme i fryseren. Opfordringen gik især på, at man behøvede ikke plukke fem kilo brombær for at komme i gang. En lille portion er mere overskuelig og for de fleste også langt mere overkommelig. Og jeg er helt enig. Så jeg må ud og hente en lille portion senere i dag – når andre af dagens opgaver er blevet løst 🙂

Det er blevet hverdag.

God mandag.

Jette

Så blev det sidste dag i juli og sidste fredag i denne omgang med små glimt herfra.

I går var det 4 års bryllupsdag – og den blev fejret med lækker mad på det fineste gamle badehotel – jeg har desværre ingen billeder. Men Ole og jeg nød tiden og maden.

Den høje og slanke lagkage har vi stadig til gode at smage – vi var alt for mætte i går. Men mon ikke det lykkes her i weekenden at få smagt på den 🙂

Her til morgen blev bagt koldthævede boller. Dem er jeg virkelig blevet fan af. Det er super nemt og smager dejligt, og duften af nybagt brød en helt almindelig morgen, det er altså dejligt 🙂 Dejen røres sammen om aftenen, sættes i køleskab og næste morgen formes bollerne med en ske og de bager godt et kvarter – og så er vi klar 🙂 De er bedst nybagte, men hvis man ikke er vild med at skulle have fingre i dejen, så er dette et godt bud på hjemmebagte boller.

I denne uge er der mange skift i sommerhuset – så turen går til Sydfyn nogle gange. Men jeg hygger mig med det. Og møder rigtig mange biler, campingvogne og autocampere på min vej – det synes jeg er så fint, for det tyder virkelig på, at der bliver holdt rigtig meget ferie her i Danmark i år. 

Her er tøj til tørre – jeg ejer ikke en tørretumbler, men er meget glad for tøj og sengetøj, der dufter af frisk luft 🙂 Det kræver lidt arbejde og der skal holdes øje med vejret, men det lykkes som regel at få tøjet tørret udendørs. 

Og en af silkehønsene har valgt at ruge – det har hun nu gjort ret længe – så jeg er spændt på, om der på et tidspunkt sker noget. Hun er i hvert fald ihærdig – og meget tålmodig 🙂

Og så er det næsten weekend – og for en gangs skyld ser den lovende ud 🙂 Sommer! Ja tak 🙂

God weekend.

Jette

Ferien begynder at anes i horisonten 🙂 Næste mandag cykler Ole og jeg til Middelfart og tager toget til Aalborg – og så cykler vi rundt i det nordjyske nogle dage. Overnatninger er bestilt – jeg skal være helt sikker på, at jeg har en seng at sove i om natten 🙂

Men først venter endnu en travl uge – mine kollegaer holder stadig ferie. Men der er ved at være styr på aftaler og kirkelige handlinger, så en dag af gangen, så kommer vi nok i mål.

Ugen byder også på vores 4 års bryllupsdag – og en 50 års fødselsdagsfejring. Plus en del forskellige gæster i sommerhuset, så der skal gøres klar og vaskes sengetøj nogen gange 🙂

Det er helt tydeligt, at sådan er mine uger ikke normalt 🙂 Men denne kommer til at gå hurtigt, og blive fyldt med mange indtryk og gode oplevelser.

God mandag.

Jette

Endnu en uge af juli er snart gået – ikke den mest prangende sådan solskinsmæssigt, men der har været tid og vejr til også at være ude. Dejligt 🙂

Det har været en uge med mange samtaler og kirkelige handlinger – især fordi, at jeg passer nogle flere sogne end normalt. Mine kollegaer har ferie, så derfor er der landet lidt ekstra på mit bord. Og lidt typisk for mig, når jeg synes, der er meget jeg skal – så laver jeg først en dej til et godt brød 🙂 Laver noget helt basalt – og har så nydt det gode brød her i ugens løb.

Og så er det nu at grøntsager begynder at være klar ude i haven. At sætte det i flertal er lidt en overdrivelse – jeg har kartofler og tomater, så det er til at overskue. Kartoflerne er fine, og jeg nyder at grave mine egne kartofler op her lige i højsommeren. Tomaterne er bare på vej, de mangler helt klart noget varme og noget sol. Men fine er de nu alligevel.

Æbletræet er fire år gammelt, eller det er i hvert fald fire år siden, at det blev plantet. Og i år bærer det endnu flere æbler – så det bliver spændende, hvordan det kommer til at gå med dem.

Som sagt, så har vejret varieret – i går var det mest gråt, så der var ikke nogen uden at bade. Vandet var ellers fint og klart, og der var ikke mere tang end at det let kunne forceres. Jeg har stadig til gode at komme i vandet i år – det ender vist med, at det kun bliver til fodbad 🙂

På den fredede eng, der ligger foran sommerhuset, kommer der hvert år noget kvæg ned og græsser. Det synes jeg er mega hyggeligt, det giver liv til området – og minder nok lidt om barndommen, hvor der også gik kreaturer i engen.

Et sidste glimt er ugens buket. Jeg havde besluttet, at den kun skulle bestå af grønt. Så grønne grene fra træer og buske er her sat sammen – det er både frodigt og rodet. Men giver nu alligevel noget farve til bordet, når den kommer ind. Men nogle grene har svært ved at holde hovedet højt, når de kommer i en vase. Det er godt at banke grenen lidt forneden, så vandet bedre kan suges op, et godt råd, som Planteliv gav mig på Instagram.

Med ønsket om en dejlig weekend 🙂

Jette

Jeg gjorde det samme sidste år – lavede glimt af stort og småt om fredagen. Det gør jeg igen denne juli – hverdagen er lidt sat på pause, også selv om jeg ikke har ferie. Men møder og arrangementer er der ikke så mange af, så der bages mest til husbehov. Så glimtene handler ofte om noget andet 🙂

I går kørte jeg gennem Faldsled og så noget, jeg aldrig har set før – nemlig et skilt ved både campingpladsen og Faldsled kro som meldte: “Alt optaget.” Det er imponerende, men også dejligt, tænker jeg.

Der var nu også usædvanligt mange biler på vejen gennem det smukke Sydfyn.

Sommerhuset følger faktisk i samme spor – i går blev sidste ledige dato udlejet – så det har også for mit lille hus, været en helt usædvanlig sommer. Og det er da lidt underligt at kunne stille sig i rækken af udlejere, der melder alt optaget 🙂 Samtidig glæder jeg mig over, at danskerne ved at holde ferie i Danmark jo er med til at gøre noget godt for samfundet som helhed. Og det er også hyggeligt uden besvær at kunne forstå, hvad alle siger 🙂

I går bød på et besøg hos min gravermedhjælper, som lige nu er på barsel.Det var vældig hyggeligt at se hende og Mini – ingen tvivl om, at begge trivedes. Og inden hjemturen var vi på havevandring i noget, der minder om en park – noget var fint holdt med bede og anlæg, og så var der en vild have, hvor græs, blomster og grønt fik lov at gro, som det nu ville. Her var der blot lavet en sti med plæneklipperen. Sådan en have er helt sikkert god for for både dyr, klima og mennesker.

Jeg fik også denne portion søde kirsebær med hjem. Nu må jeg se, hvad de ender med at blive til 🙂

Og endelig – sikke en skøn fredag morgen! Det var frisk, vindstille og solrigt! Det er virkelig kun til at blive glad over – og glæde sig til weekenden. Det er vist også kortvarigt, at solen og varmen er – jeg vil nyde det, alt det jeg kan 🙂 Præstemarken ligner stadig mest en mark – men er en skov på vej.

Søndag morgen er der igen en tidlig gudstjeneste – dem er jeg vældig glad for. På søndag skal vi blandt andet synge denne salme, som så fint minder os om alt det, vi har fået givet.

Du, som gir os liv og gør os glade,

du, som holder af os, som vi er ….

du, som åbner bøgehækkens blade,

giv os liv og lys, og gør os glade. (Den danske salmebog 369)

Må du få en dejlig weekend.

Jette

I år er der kommet et par nye hashtag til – udsprunget af, at mange af os holder ferie i Danmark.

#ikkebaredanmark #baredanmark

Begge udtryk skal pege på, at der er altså ikke noget dårligt ved at skulle holde ferie inden for landets grænser i år. Danmark har ret så meget at byde på. Det ved vi selvfølgelig godt, men vi er blevet lidt vant til at ferie er lig med udlandsbesøg.

Men jeg tror at mange af os kommer til at opdage oversete eller ukendte skønne steder rundt om i landet denne sommer.

I går besluttede jeg, at jeg ville forfølge et par skilte for seværdigheder, jeg ikke før havde set. Jeg har passeret skiltene utallige gange på vej i sommerhus – men stoppet op, det har jeg aldrig gjort.

Men nu ved jeg lidt om hvad der gemmer sig af gammel historie i området omkring Voldtofte.

Den første seværdighed viste sig at være selve landsbyen. En lille by med masser af fine og velholdte gamle gårde med masser af bindingsværk, stråtag og lange stendiger.

At byen så i fordumstid – flere århundreder før vor tidsregning – havde været bosted for områdets høvding var jo lidt interessant.

Området rummer flere gravhøje, som er tydelige i landskabet. Denne er Lusehøj, den største i området, og der var opsat fine informationstavler med gode tegninger og relevant information.

Udsigten på toppen var i orden 🙂 Man står 84 m over havet og kunne se ud over Lillebælt og hele det sydfynske område. Jeg havde ikke lige regnet med at få så fin en udsigt på vejen hjem.

Vi lever i et land, hvor meget er veldokumenteret – så på en tur ud af de små veje og til ukendte steder, kan vi sagtens få ny viden med hjem. Derfor er det #ikkebaredanmark – men det er et interessant land at udforske 🙂

Sydfyn har ret mange vejboder – og i Voldtofte fandt jeg en honningbod 🙂 Så et glas honning kom med hjem – jeg holder meget af dens slags souvenir. Noget der kan spises og smages på, og nydes mens minder følger med.

Med dette indlæg – en stor opfordring til at stoppe op ved skiltene med “seværdighed” – der gemmer sig hver gang en historie bag. Og det er ikke #baredanmark – det er vores land.

God onsdag.

Jette