Det er ikke et begreb eller en genre jeg sådan er særlig kendt med. Men det er alligevel lykkedes at skrive en – en klumme 🙂

Anledningen kom ud af et initiativ, som en af mine gode kollegaer havde taget. Hun havde taget kontakt til den lokale ugeavis, Melfarposten, og foreslået, at provstiets præster på skift en gang om måneden skrev en klumme til avisen. Som læsestof til avisen, og for kirken en mulighed for at få taletid i avisen.

Avisen syntes, det lød som en god ide, og mine kollegaer syntes også, at det kunne være en spændende og anderledes opgave. Så månederne blev fordelt, og jeg fik august. Og i går fik jeg så mit livs første klumme trykt i avisen 🙂

Om den så formelt opfylder alle krav for at gå ind i den genre er nok spørgsmålet. Men jeg gjorde mit bedste. En klumme skal være personlig og skrives i jeg-form. Den må gerne handle om et aktuelt emne eller noget, der lige optager en. Der må gerne være et strejf af humor og endelig skal der gerne være en klar pointe. Javel så 🙂

Jeg valgte at skrive om noget, jeg faktisk allerede har skrevet om her på bloggen – et indlæg om: Nytter det noget ? Nytter det at plante et træ? Nytter det at sortere sit plast? Nytter det at give en hjælpende hånd, når der samles ind? osv. Jeg holdt mig i denne omgang til kun at skrive om træerne og glæden ved den nye skov på præstegårdsmarken.

Den ser stadig ikke ud af meget – men der kommer allerede nu mange mennesker forbi, bare lige for at kigge og følge skovens vækst. Det er for mig rigelig begrundelse for, at det nyttede at plante præstegårds skoven. Natur og gratis glæder – og for byen et nyt fælles projekt – det er bare så fint.

En klumme – så har jeg også prøvet at skrive det 🙂

God torsdag.

Jette