I dag skal jeg have mit tredje vaccinestik. Det er gået virkelig hurtigt, fra at myndighederne begyndte at tale om at vaccinere tidligere med det tredje stik og så til, at der tikkede en invitation ind i ens e-boks.
Det er bare privilegeret at bo i et land som Danmark, hvor kommunikation, logistik og meget andet bare fungerer. Og det er jeg meget taknemmelig for. For sikke et apparat der skal køres i stilling, når en helt befolkning skal vaccineres.
Igennem årene har jeg været med til mange luciaoptog. Store piger og små piger, der på fineste vis har været med til at synge julen ind og lyset op. Hver gang en fornøjelse, og oftest med bedsteforældre som de meget stolte tilskuere 🙂 I går var det dog en koncert med fokus på sangen, som jeg deltog i. Her medvirkede Billund kirkes pigekantori – og også her var der mange stolte bedsteforældre, som fulgte med. Det var nu også en stor fornøjelse både at medvirke og tillige lytte til.
Advent og jul hænger virkelig sammen med sang og musik. Julesange- og salmer kan noget. Måske fordi det er så meget fælles gods. Vi har sunget de kendte og elskede julesalmer hele vort liv.
Det var noget af det tankevækkende, når jeg havde konfirmander. Til daglig var de ikke så vilde med at synge med – men når vi kom til december og det blev tid til “Et barn er født” eller “Dejlig er den himmel blå” så skete der noget. Her kunne og ville de gerne synge med. Genkendelsen, fortroligheden og alle minderne de var samlet i de gamle salmer.
Og derfor er jeg stor fan af julekoncerter. Især de lidt mindre og lokale koncerter holder jeg af. På søndag synger jeg igen med i Billund kirkes projektkor, hvor vi sammen med kirkens pigekantori og dygtige musikere skal holde koncert. Det bliver så festligt 🙂
Det er en helt særlig dag – selv om det blæser, regner og er mega mørkt, så er det en god morgen. Som det står i den kalenderbog, jeg læser i:
Fra den ene dag til den anden sker der en forandring….. så bliver det den 1. december, og det er, som om kalenderskiftet gør underværker … (Margaret Lindhardt)
I går begyndte det nye kirkeår – og de fleste af os fik nok tændt det første lys i adventskransen. Det gjorde jeg også. Kransen i år er dog super enkel og hentet ned fra loftet. Det er en gave fra min søster – en Georg Jensen krans. Den er så fin bare i sig selv.
Der blev også hentet et juletræ ind til udestuen. Ole har et stykke med juletræer bag haven, så her gik turen hen og vi fandt det fineste træ. Nu mangler der blot at komme lys på – så vil det stå og sprede lys og glæde hele december.
Siden jeg gik på pension har jeg jo opholdt mig rigtig meget hos Ole – og i hans hus er der en dejlig udestue. Det er i mine øjne et at husets bedste rum 🙂 Rimelig stor og med masser af lys.
Og så kom ideen, at der kunne jeg da pynte op med adventspynt – og begynde lidt med julepynt 🙂 Jeg er kommet i gang – men det er et stort rum, og jeg er bedst til små dekorationer, så der er lang vej. Men lidt har også ret. Og som jeg læste et sted – lyskæder gør underværker. Og det gør de bare i denne mørke tid. Så der er blevet sat kæder op og kommet lys på grangrene og kogler.
Det er sæson for grønkål. Som barn mindes jeg, at det var ikke favorit grøntsagen. Den var lidt bitter og grov. Men med årene er den kommet lidt mere til ære og værdighed. Og jeg er selv begyndt at bruge den mere – både i salat og pesto, men også for eksempel finthakket i en tomat sauce.
Og kommer det til spørgsmålet om at være en sund grøntsag – så scorer grønkål topkarakter. Den er fyldt med vitaminer og mineraler – og en god portion fibre. Så det er bare om at komme i gang med at spise grønkål 🙂
Forleden fik jeg købt en stor pose. Og den er blevet brugt i en lækker spidskålsalat. Jeg kører grønkålen på min foodprocessor, hvor den snittes fint og bliver mere lækker at spise, når den serveres rå.
Og så lavede jeg en portion pesto med masser af smag. Og det er den pesto, der blandt andet er kommet i disse lækre snurrer.
Opskriften på snurrerne minder om den, jeg lavede med rosmarin. Så her kommer kun lidt anvisninger på, hvordan jeg lavede grønkåls snurrerne.
I går var det sidste søndag i kirkeåret. Det er sådan lidt specielt her sidst i november at tale om, at et år slutter. Men det gør det 🙂 Kirkens kalender er lidt ude af trit med omverdenens kalender. Eller vi kan sige, at Guds tid er lidt en anden end vores tid. Og det er der meget godt i. Vores lineære syn på livet bliver mødt med evighedens horisont.
Overskriften er fra en gammel høstsalme – Vi pløjed og vi så’de – og hvor det hedder i andet vers:
han klæder markens lilje
og runder himlens ring,
Jeg er slet ikke engageret i politik – stemmer hver eneste gang, der er valg, men det er også alt. Men derfor synes jeg alligevel, at dagen i går var super spændende at følge.
Ikke så meget det politiske, men at se alle de ihærdige mennesker, som virkelig bruger timer og dage af deres liv på at få det lokale samfund til at fungere. Og som må stå for skud for deres holdninger og beslutninger. Stor cadeau til dem alle. Og tak for deres indsats.
Forleden så jeg en opskrift og et billede af nogle fine snurrer med rosmarin, olie og smør – og tænkte, dem vil jeg gerne forsøge at bage. Men kunne efterfølgende slet ikke finde hverken opskrift eller billede. Så det er min egen udgave, der kommer her. De blev nu også meget gode, hvis du spørger mig 🙂 De er i hvert fald lækre, hvis du lige er lidt sulten og behøver noget brød og lidt salt. Eller de kan spises som madbrød til aftensmaden.
De er ret enkle at lave, men det fedter noget undervejs. Men lad det ikke forhindre dig i at prøve – det er det hele værd.
Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal
