Menuen i aftes var virkelig grøn 🙂 Med indslag af årstidens grøntsager og skuffernes indhold.
Salaten var en squash salat med pesto og hytteost og ristede mandler på toppen. Det smagte dejligt, og var let at lave. Squashen var et stop-madspild køb, så den blev spist med god samvittighed.
Majs er der mange af lige nu, og de smager allerbedst nykogte og spist med fingrene. Så det gjorde jeg 🙂 Det er nok ikke så elegant, men det er en fornøjelse at sætte tænderne i de flotte gule majskerner.
I går var det den dag, som Global Footprint Network havde fundet frem til, var den dato, hvor jorden havde brugt de ressourcer, som den kan nå at producere på et år. Med andre ord, det vi forbruger af ressourcer resten af året – er overforbrug.
Datoen for grænsen for årets ressourceforbrug er bare rykket gennem de sidste mange år. For hvert tiår er datoen rykket en måned frem. Det er da tankevækkende.
Årets første tomat er blevet plukket – og spist. Det er bare en stor fornøjelse at kunne høste lidt fra egen have. Den var ikke særlig stor, men det spiller en mindre rolle 🙂
Dagen bød også på et indkøb af en ToGoodToGo pose fra den lokale brugs. Jeg synes virkelig, at det er et godt koncept og en god ide. Posen, som her koster 29 kr., indeholder mad, som er ved at falde for grænsen for holdbarhed. Men som ellers ikke fejler noget.
Opskriften er fundet på nettet, se den originale opskrift her. Jeg har lavet en lidt mindre portion, som lige passer til min form 🙂 Tærten er en lækker og frisk tærte, som smager vældig godt. Og er virkelig let at lave. Og det sidste er en god ting, når temperaturen udenfor når de varmegrader, den gør lige nu.
Der kan bruges friske bær – og der kan bruges bær fra fryseren. Det sidste har jeg gjort. Jeg er (igen) begyndt at forsøge at rydde lidt op i fryseren – det er vist et evindeligt projekt. Men derfor blev det frosne ribs og hindbær, der kom i brug her.
En helt almindelig onsdag morgen midt i sommeren. Måske kan det kaldes en flad tid – hvis man tænker på Anna Sophie Seidelins opdeling af jordisk tid og himmelsk tid. Og flad tid og høj tid. Og hvor hendes pointe er, at somme tider så mødes den flade tid og den høje tid. Den jordiske tid krydser den himmelske tid, og det bliver højtid. Jeg tænker oftest det møde i kirken, ved gudstjenesten og andre kirkelige anledninger.
Men en helt almindelig onsdag – med solskin, varme og fuglefløjt, en hund, der gerne vil gå tur og en natur, der står frisk og skøn – det er da også lidt højtid. Jeg nød i hvert fald turen med Alba i smukt vejr.
For mange år siden forsøgte jeg mig ud i at sætte hvidløg – men uden held. Men sidste år tænkte jeg, at det skulle forsøges igen. Det er ret enkelt, og hen over vinteren har jeg gået og holdt øje med de grønne spirer, der er vokset og vokset, og nu omsider væltet og visnet ned.
Jeg har aldrig været på blomstermesse før. Jeg har været på kreativ messe, hvor der også var et glimt af noget med blomster, og jeg har været på besøg på Kirkens forum, en messe for alt, der har med kirken at gøre. Og her var der også lidt med blomster og grønt.
Men i går satte Ole og jeg os i toget mod Sjælland og kom til Ballerup og havde en dejlig dag i CPH Garden 2022. Ærligt – så var jeg nok ikke kommet derover, hvis det ikke var fordi, at jeg havde vundet to indgangsbilletter i Karens konkurrence 🙂 Men med billetterne i hånden, så var anledningen ligesom givet.
Overskriften er titlen på en nyere salme af Lars Busk Sørensen. Nyere 🙂 det afhænger af øjnene, der ser, for det er faktisk 30 år siden, at den blev skrevet. Men ordene rammer bare fint stemningen her til morgen. En smuk sommermorgen med stille vejr og blå himmel og en frodighed i haver og på marker.
Morgenkaffen nydes i udestuen. Fuglene synger med og hund og kat er også meget veltilfredse. Og sommerdagen byder både på tid med barnebarnet og en snak med byggefirmaet om det kommende lille træhus. Spændende timer i meget forskelligt selskab 🙂
Ja, det kan jo være meget forskelligt, vi er i gang med igen 🙂 Men det er nu noget meget konkret – nemlig planerne omkring det nye lille træhus. Og der er lang, lang vej endnu. Men et sted skal der jo begyndes.
Det gjorde vi allerede sidste år, hvor tegningen af det lille hus blev lavet. Og så lå det hele stille i meget lang tid. Faktisk helt til sommerhuset blev solgt. For noget af det, vi løb ind i, var, at det slet ikke er så let at blive godkendt til at låne penge til at bygge for – når man først har passeret sin 60 års fødselsdag. Og det har vi begge. Men drømmen og forventningen om, at det nok skal lykkes er heldigvis intakt.
Og fornylig var vi til et kort møde med et byggefirma, som så skulle komme med et overslag over, hvad byggeriet ville komme til at koste. Og vi har ventet spændt. Vel vidende at det er enormt vanskelligt at prissætte noget i denne tid. For det hele er lidt på himmelflugt, og det er ikke til at vide, hvornår det vil ændre sig.
I sidste uge fik jeg hentet Coops blad Samvirke. Et medlemsblad med masser af læsestof. Og gode råd om meget forskelligt – denne gang var temaet om at leve og købe lidt billigere her midt i de stigende priser. Og så var der opskrifter på lækker mad med nye kartofler.
Så aftensmaden i går var en opskrift fra bladet. Og den holder. Den var nem og smagte bare godt. Nu er jeg også vældig glad for både kartofler og kikærter – men selv om man ikke er den største fan af kikærter, så fungerer bagte nye kartofler nu altid godt 🙂
Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal
