“Klimahandling sammen” Det er overskriften over tre dages Klimafolkemøde i Middelfart. Et virkelig spækket program, hvor der i tre dage sættes fokus på klima, miljø og energi på utallige måder. Kloge hoveder, kreative hjerner og masser af vilje til at gøre noget ved klimakrisen – det præger Middelfart i disse dage.
Hvis du for år tilbage havde foreslået, at jeg skulle deltage i et blomsterkursus, havde jeg sikkert rystet på hovedet 🙂 Ligesom haveprojekter og det med grønne fingre ikke er min spidskompetence – så synes jeg alligevel, at det er et interessant område.
Vi var forbi grunden i Jelling forleden. Og selv om der er lang vej til huset er bygget, så er det lidt hyggeligt at komme forbi – og se, om træerne vi plantede sidste år – om de har det godt. Både og. Det ene er gået helt ud, det andet er væltet og det er lidt tvivlsomt, om det rejser sig. Men det tredje ! Det står og trives og har givet de fineste røde æbler. Hvilken fornøjelse.
Derfor kom jeg også til at tænke på sensommersangen:
Æbler lyser rødt på træernes grene, høsten går ind.
Går igennem skoven ganske alene, stille i sind.
Gyldne farver og sensommerbrise
fylder hjertet med vemodig musik,
går og nynner en sensommervise
fjernt fra byens larmende trafik.
Den fine tekst fra sensommersangen passer perfekt til billedet af mine røde æbler på det forholdsvis nye træ.
Og jeg glæder mig allerede til næste år – hvordan vil det hele så se ud? Måske flere æbler – og måske et hus på grunden? Det bliver da spændende 🙂
Tilbage til sangen – som også har høsten med. Den er næsten overstået. Rundt om ligger bjerge af korn og marker, hvor stubbene flere steder er vendt rundt, og der nu er harvet. Det er en helt særlig tid lige nu. Forårets arbejde bringer frugt.
Taknemmelighed og en sang i hjertet – det ligger lige for.
God onsdag.
Jette
Det er høst tid. Den sidste tids varme dage og ingen regn, det har skabt travlhed på alle kornmarker. Der er blevet høstet og mejet og kørt korn – det er nu en helt særlig stemning. Og luften er fyldt af duften af korn og halm – og lidt støv 🙂
Men også i naturen og i haven er det blevet høsttid. Det er nu ikke meget jeg har høstet indtil videre – men hver eneste lille tomat og agurk tæller og skaber glæde. Og i hegnet fandt jeg forleden modne mirabeller – så dem har jeg været ud og plukke lidt af. Og lavet lækker marmelade.
Ja, det er ikke helt et år siden – sådan rent officielt. Men jeg havde sidste gudstjeneste i mine gamle sogne præcis for et år siden i dag. Og 1. september var det så slut som sognepræst i Kauslunde-Gamborg pastorat.
Og det er da altid lidt specielt, når man har rundet et år i forskellige sammenhænge. Om det så er første bryllupsdag, første år med sommerhus eller første år uden et elsket menneske. Hvad end anledningen til tilbageblikket er, så er det både tankevækkende og fyldt med minder.
Sådan også her. Jeg havde ikke troet, at jeg ville være, hvor jeg er nu for et år siden. Jo, jeg vidste, at jeg ville være kommet til at bo sammen med Ole, for nu var tiden i præstegården endeligt forbi. Og det har været dejligt at kunne dele hverdag med hinanden 🙂
I går strejkede internettet – i hvert fald det inde i huset. Og min gamle mobil er for lille og ikke egnet til at skrive meget på – så derfor bliver dette indlæg med glimt fra i går 🙂
Haven begynder at få sensommerfarver. Lidt mørkere og kraftigere i det. Men stadig fyldt med flotte blomster. Ole satte nogle gladiolus løg i foråret – nu er de endelig ved at være i blomst. Og de lyser bare op 🙂
Jeg har endnu en gang været forbi biblioteket – og faldt over en spændende bagebog om svensk bagværk. En michelin kok deler i den ud af sin viden og erfaring – og bager et væld af forskellige snegle, boller og snurrer. På en dag uden internet – så er en fysisk bog ret smart 🙂
Ja, det nye sofabord er faktisk blevet færdigt, men bare ikke samlet endnu. For det nye hus er stadig kun på tegnebrættet, så der er ikke nogen plads til at sætte det fine bord på endnu. Så indtil videre står det og venter – ude i Oles hal.
Jeg har selv stået for projekt sofabord 🙂 Og hygget mig. Lige fra at finde det på dba til at få det hentet og nu også fået det slebet og olieret. Det er da en fornøjelse at nå til vejs ende og være tilfreds med resultatet. Og vældig tilfredsstillende at skabe noget med sine hænder.
Og et sofabord er et ret enkelt projekt. Der er ikke så mange kroge og skæve hjørner, som kan være vanskelige at arbejde med.
Menuen i aftes var virkelig grøn 🙂 Med indslag af årstidens grøntsager og skuffernes indhold.
Salaten var en squash salat med pesto og hytteost og ristede mandler på toppen. Det smagte dejligt, og var let at lave. Squashen var et stop-madspild køb, så den blev spist med god samvittighed.
Majs er der mange af lige nu, og de smager allerbedst nykogte og spist med fingrene. Så det gjorde jeg 🙂 Det er nok ikke så elegant, men det er en fornøjelse at sætte tænderne i de flotte gule majskerner.
I går var det den dag, som Global Footprint Network havde fundet frem til, var den dato, hvor jorden havde brugt de ressourcer, som den kan nå at producere på et år. Med andre ord, det vi forbruger af ressourcer resten af året – er overforbrug.
Datoen for grænsen for årets ressourceforbrug er bare rykket gennem de sidste mange år. For hvert tiår er datoen rykket en måned frem. Det er da tankevækkende.
Årets første tomat er blevet plukket – og spist. Det er bare en stor fornøjelse at kunne høste lidt fra egen have. Den var ikke særlig stor, men det spiller en mindre rolle 🙂
Dagen bød også på et indkøb af en ToGoodToGo pose fra den lokale brugs. Jeg synes virkelig, at det er et godt koncept og en god ide. Posen, som her koster 29 kr., indeholder mad, som er ved at falde for grænsen for holdbarhed. Men som ellers ikke fejler noget.
Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal
