Ordene er fra den skønne efterårs sang – Septembers himmel er så blå. Og jeg kom til at tænke på verset, da jeg ville forsøge at sætte ord på pensionistens første søndag 🙂
I går begyndte årets Klimafolkemøde i Middelfart. Og i modsætning til sidste år, så var der bare mange mennesker på gaden og rundt ved de forskellige scener. Så selvom den grønne omstilling kan være lidt tung at danse med, så var der både interesse og mange gode bud på vejen til en grønnere verden.
Jeg var frivillig, sammen med en masse andre. Og det var virkelig en sjov opgave. Spændende og med mulighed for selv at få udbytte af de mange taler og stande. I går skulle jeg arbejde med sociale medier og i dag er jeg scenepasser. Og jeg hygger mig – og nyder, at det ikke er mig, der har det overordnede ansvar 🙂
I dag begynder mit nye livsafsnit, hvor min titel er pastor emerita. Måske du ikke har hørt om det før ? Det havde jeg heller ikke indtil for kort tid siden. Men emerita er hunkønsformen af emeritus – som nok er lidt mere kendt.
Vi kender det også fra navne. For eksempel drengenavnet Marius og pigenavnet Maria. Endelsen afgør om det er han- eller hunkøn.
Men hvad betyder emerita? Ifølge nettet:
er det en betegnelse, der oprindeligt blev brugt om en udtjent romersk soldat.
I dag bruges det mest om pensionerede præster, lektorer og professorer.
Min tomme skærm og mit lige så tomme kontor
Og det er netop, hvad der begynder i dag – tiden som pensioneret præst. Jeg føler mig dog ikke som en udtjent romersk soldat 🙂 Men jeg føler, at jeg har sagt alt, hvad jeg har at sige for nuværende, når det kommer til prædikener og taler til livets store anledninger.
Cykelturen er slut for i år. Det var seks gode dage og fem nætter i meget forskellige omgivelser. Men det er også noget af charmen ved at cykle rundt og besøge nye steder.
Turen begyndte ved sommerhuset. I solskin og dejligt vejr – lige bortset fra, at der var østenvind. Det er der ikke så ofte i Danmark men det var der denne søndag, så turen til Tåsinge blev lang og hård 🙂
Bedst som jeg jo har fået et nyt design til bloggen, og er blevet vældig glad for det, så sætter jeg for en stund bloggen på pause.
De næste fjorten dage bliver fyldt med de sidste opgaver, prædikener og kirkelige handlinger, inden jeg holder den sidste gudstjeneste den 15. august. Og selv om det er helt som det skal være, og jeg er klar til et nyt livsafsnit, så bliver der også tænkt meget om situationen lige nu.
Så derfor holder bloggen pause – og jeg vil glæde mig til at vende tilbage. Og se, hvad der sker til den tid.
Hvor tiden dog går 🙂 I dag kan Ole og jeg fejre vores 5 års bryllupsdag. Det er dejligt, og tillige tankevækkende at tænke tilbage på tiden, der er gået. Mennesker, vi har mistet i løbet af de fem år, men mest af alt har tiden været fyldt med masser af glæde og sjove og gode oplevelser.
Hvor ofte indleder vi ikke en samtale med at tale om vejret ? 🙂 Når jeg kommer på besøg hos mennesker, jeg ikke kender i forvejen, så er en snak om vejret en uhøjtidelig måde at få skabt en fælles platform på. Her kan vi alle udtale os 🙂
Og nu kan jeg tale med om, hvor mange millimeter regn, der er kommet. Jeg har fået mit livs første regnmåler. Min søde rengøringsdame, som har taget godt hånd om præstegårdens kontor i mange, mange år, gav mig forleden den fineste regnmåler.
Og den er nu blevet placeret i et højbed ved sommerhuset.
I weekenden var vi på en hyggelig tur med gode venner. En heldagstur, som blandt andet indeholdt formiddagskaffe/morgenmad på vejen op til Hobro. Ofte er sådan et pitstop ensbetydende med rundstykker købt hos en bager. Og det er bestemt også godt. Men jeg tænkte, at det kan også gøres anderledes.
Så jeg tilbød at bage koldthævede boller – som jo så næsten ville være lune endnu, når vi holdt pause. Den ide var de andre heldigvis med på 🙂
Fredag er ensbetydende med, at der lander en avis i min postkasse. En fysisk avis, der kan bladres i og bruges god tid på at læse. Det er vældig hyggeligt – også selvom det sommetider bliver lørdag før avisen læses 🙂
Dagens udgave indeholder et interview med en af vore biskopper – og hendes rødder er i det nordjyske – så den artikel vil jeg glæde mig til at læse.
Fremtid er jo egentlig bare dagen i morgen. Men lige her tænker jeg nu lidt længere frem – for om godt en måned stopper jeg som sognepræst efter 30 år i Folkekirken. Så på den led er fremtiden meget anderledes. Foran mig ligger – forhåbentlig – år, som kan bruges på en anden måde. Og jeg ved faktisk ikke endnu helt, hvordan de bliver.
Jeg er så glad for mit coronapas 🙂 Jeg nyder, at jeg igen, uden at skulle tænke mig om, bare lige kan gå inden for på biblioteket og se, om der skulle være en spændende bog.
Og jeg fandt forleden en kagebog, jeg ikke havde set før – “Konditorkager alle kan bage” – så den kom med hjem. Og i går blev der så bagt små fine portionskager med browniebund, jordbær-hindbærskum og marcipanbånd uden om – og det hele pyntet med friske jordbær. Bare fordi det var tirsdag og lidt stille på kontoret 🙂