Jeg synes godt nok dagene går i rask tempo lige nu. Med møder, planlægning og forberedelse. For en dels vedkommende med henblik på december – og det er jo ikke så galt.
Men ind i mellem lander jeg i sofaen, og så er det tit stjernestrimlerne jeg griber fat i 🙂 Jeg holder meget af de flettede papirstjerner. Måske fordi det er noget af det julepynt, der bare altid har været i mit liv, noget der ikke har ændret sig ret meget. Så det er nostalgi og lidt en tidslomme at være i, når strimlerne lægges sirligt over hinanden og hver gang ender med at blive til en ny lille stjerne 🙂
Jeg kan slet ikke forestille mig en jul uden stjerner. Jeg tænker, at der er så meget symbolik i dem, og så mange assosiationer til julens budskab om Jesus i stalden. Og så forundres jeg alligevel, når jeg taler med både konfirmander og minikonfirmander om stjernen i toppen af juletræet. For jeg synes jo, at det er indlysende, at den peger på stjernen over stalden julenat. Men det ligger bestemt ikke lige for i alle børns tankegang.
Mette og Peter kan også flette stjerner – de har sågar holdt konkurrence om, hvem der kunne gøre det hurtigst 🙂 Og det at kunne flette en stjerne – det glemmer man ikke. Når først man har fået det ind i fingrene, så bliver det siddende.
I min barndom var strimlerne hvide! Og 1½ cm brede! På det punkt har tiden sat sit præg, og nu kan man få strimler i mange farver og med forskellig pynt. Og det synes jeg faktisk er fint.
Jeg har netop bestilt stjernestrimler til mine konfirmander – strimler med juleevangeliet skrevet på. Nu er jeg spændt på, hvor mange af dem, der så rent faktisk kan flette en stjerne.
Da billederne af stjernerne skulle tages, kom Diva nysgerrigt nærmere – og var pludselig midt i det hele 🙂
Jeg håber du også har tid til at hygge dig med stjerner – og minder om gode stunder.
Jette
