Indtil en vis storm i  1999 gjorde ende på mange træers liv, da havde præstegården også sit eget store og gamle valnøddetræ. Men midt under julefrokosten december ’99, valgte træet at lægge sig ned. Midt på gårdpladsen, men uden at ramme en eneste bil, og dem var der ellers nogen stykker af 🙂

Men siden da har jeg ikke haft valnødder sådan tæt på, og da jeg havde, satte jeg faktisk ikke særlig meget pris på det! Det forstår jeg ikke helt i dag.

Men valnødder, eller rettere smagen af valnødder deler også vandene. I hele min familie, er der vist kun min søster og jeg, der synes de smager godt.

I denne uge er jeg blevet begavet med valnødder. Jeg fik lov at hente en hel kasse med de fineste valnødder i. For i graverens have står et valnøddetræ, som har givet mange nødder. Men hans forhold til valnødder er som mange andres – han er ikke vild med dem 🙂

Så derfor blev jeg begavet. Og kan nu roligt give mig i gang med at overveje, hvad der skal bages med valnødder i.

Den alleryderste tykke skal var pillet af, så der lå bare fine lysebrune valnødder, som nu venter på at blive knækket.

De første er blevet knækket – og er nu kommet i en dej, der om nogle timer vil være et dejligt valnøddebrød. Jeg glæder mig til at smage og spise det.

En skøn november dag ønskes du.

Jette