Jeg har ikke før bagt glutenfri pebernødder – men i dag skal jeg have brød med til kollegaerne i Genbrugsbutikken – og så må det glutenfri bagværk i spil.
Opskriften her er et mix af forskellige input fra nettet – og hvad min køkkenskuffe formåede. Jeg synes nu resultatet er blevet helt godt. Men jeg er også ret vild med hjemmebagte pebernødder, så det hjælper måske på sagen.
Det er lidt på bagkant, at denne opskrift kommer – men så kan den jo tages frem til jul 🙂 Til Mortens aften i fredags lavede Ole mad og jeg lavede ris alamande – det var en helt god fordeling af opgaverne. Desserten har jeg lavet utallige gange før, for vi har altid spist ris alamande til dessert juleaften. Men jeg har ikke skrevet en opskrift ned før nu – og den er et miks af alle andres opskrifter, så tillader mig at kalde dette min version 🙂
I weekenden skulle jeg lidt hurtigt finde på en kage, der kunne transporteres og spises midt i et flytterod. Og her er bradepandekager bare gode. Og med nedfaldsæbler i massevis – så var det oplagt, at der skulle æbler i kagen 🙂
Så efter et kig på nettet og i egne gamle opskrifter – blev det til denne kage. Og igen med lidt grahamsmel i dejen – jeg går sjældent ned på det grove og antydning af sundt. Selv om kager nok altid vil være i den del af kostpyramiden, som ikke er så nødvendig 🙂 Men lækkert er det nu med et stykke nybagt kage til sin kaffe.
Det er igen blevet min tur til at tage brød med til kaffen i genbrugsbutikken. Vi skiftes, så ca. hver fjerde uge er det min tur. Og jeg forsøger mig hver gang ud i det glutenfri univers.
Så i dag bliver det mine sædvanlige glutenfri scones og så nogle orange macarons – i anledning af at det er græskartid og Halloween. Ikke at jeg ellers markerer den tid. Men farverne lyser op på de her ret grå dage.
Jeg faldt over et opslag på Instagram, hvor der blev bagt det fineste ostebrød. Det måtte jeg da også prøve 🙂 Og med aftensmaden i tankerne, så passede en lækker hokkaidosuppe perfekt sammen med et nybagt ostebrød.
Opskriften er af Annemette Voss Fridthjof, og indrømmet mit brød blev ikke helt som hendes. Men pyt, det blev mere et brød lig mig – nemlig hvor der som altid kom lidt grovmel i 🙂 Og så blev det heller ikke æltet så længe, som hun anbefalede – til gengæld hævede min dej længe. Så her kommer min tilrettede opskrift 🙂
Det vrimler med æbler 🙂 Og de dufter og smager så godt lige nu.
I går samlede barnebarnet og jeg et par nedfaldsæbler op, da vi var ude at gå. Og lidt sjovt – så var det ormehullet i æblet, der var mest interessant. Eller hvad det nu var for et insekt, der havde spist sig ind i æblet. Og det krævede lidt overtalelse at få lov til at bide området fri for insekter. Men jeg havde ikke lige lyst til, at hun skulle sætte tænderne i en bænkebider eller noget lignende 🙂
Men nedfaldsæbler nu sagtens bruges alligevel, små slag og huller til trods. Forleden blev det til en herregårdsæblekage. En gammel opskrift tilbage fra 80’erne – og bagt en del gange – men den holder nu stadig.
Nu hvor Den store Bagedyst er begyndt igen, så kan jeg godt fornemme, at dette med at komme groft mel i kager eller mørdeje – det er ikke nogen god ide. Men jeg gør det nu alligevel – jeg nyder, at der er lidt mere bid i en kage. Men naturligvis, smag og behag er forskellig.
Æbler lyser rødt på træernes grene, høsten går ind…. (fra Sensommervise)
Der er stadig masser af æbler og nedfaldsæbler i haven. Og de sidste er vældig gode at bruge i bagværk eller i æblemos eller noget helt tredje. Jeg brugte et æble i bollerne her. Det er ikke fordi det smager så meget igennem, men det er med til at tilføre fugt og blødhed til bollerne. Så nybagte og lune – så er de nu helt gode 🙂
Oles have er gammel 🙂 Det vil sige, at der også er frugttræer som har mange år på bagen – og i år giver de faktisk ret så meget frugt. Langt mere end vi på nogen måde kan nå at spise. Men jeg gør, hvad jeg kan, og så må fugle og andre små dyr spise resten 🙂
Det er ikke alle træerne, der er lige lette at komme til – så i går var det Ole, der var på tur igennem grene og kvas – og kom tilbage med en spand fyldt med de flotteste pærer.
Og en gammel opskrift fra Arla blev støvet af og så blev de lækre pærer til en tærte 🙂
Forleden fandt jeg i genbrugsbutikken et gammelt ugeblad og et tilsvarende gammelt tillæg om grove brød. Det så spændende ud 🙂
Og i en af opskrifterne skulle bruges dadler – og dem havde jeg lidt rigeligt af på lager. Ret tørre dadler, men i et brød så bliver de mere medgørlige 🙂 Brødet skulle egentlig være bagt i en støbejernsgryde – men sådan en er jeg ikke indehaver af. Så det blev bagt i en helt almindelig brødform og så med et låg af staniol. Og resultatet blev nu ganske godt alligevel 🙂
Det lyder vist lidt som en selvmodsigelse – at en salat er bagt 🙂 Men retten her minder nu mest af alt om en salat med masser af bagte grøntsager. Inspirationen er igen fra en bog fra biblioteket. En bog, der opfordrer til at holde flere fester, og gerne lidt flere af den uformelle slags. Og så kunne en ret, som denne fint serveres.
Nu overvejer jeg, om det er den, der skal serveres til klimahandle dagen i næste uge 🙂