diva hund kage kage hindbær blåbær sommerhus træ natur

Kategori: Livsstil Side 56 af 222

Klimafolkemødet i Middelfart

For femte gang holdes der klimafolkemøde i Middelfart – det begyndte i det små, men er så vokset og har udviklet sig, så det nu er for hele landet. Tre dage fyldt med spændende oplæg, debatter og work-shops og meget andet. Blandt de mere kendte personligheder er klimaministeren og en lang række politikere og andre personer, med en grøn agenda.

Årets hovedtema er “Klimahandling sammen”. Og som arrangørerne skriver:

Vi har valgt at sætte fokus på fællesskabet til årets tema. Der er brug for fælles fodslag og fælles handlekraft, hvis vi skal nå de ambitiøse klimamål….

Aftensol og aftenrundgang

I går var en lang dag på kontoret – en dag fyldt med samtaler og møder med forskellige mennesker. Alt sammen fint og meningsfuldt, men det gør også, at mit hovede bliver godt fyldt med indtryk. Så en aftenrundgang i sommerhusets lille have var helt på sin plads. Og til sidst en tur ned til vandet med den fineste solnedgang – ja så blev dagen sluttet af på en rigtig god måde.

Danmark og de lyse og lune aftner og nætter – dem er jeg fan af 🙂

Et par fredags glimt

Tiden iler afsted – men det er jo kun fint nok 🙂 Men det betyder jo ofte, at der er noget, man ikke helt når. Også her, så der kommer ikke noget bagværk i dette indlæg. Men til gengæld dejlige billeder fra naturen uden for. For hvor er det bare en skøn tid der ude – lige nu. Enhver tur rundt i haven er fyldt med glæde over smukke blomster og skønne dufte.

Jeg er hos Ole i dag, har flyttet kontoret herover 🙂 Og hans have har bare nogle flotte store og gamle rhododendron. De lyser op.

Blomster fra præstegårdshaven

Jeg ville have skrevet om min tærte – men det bliver en anden dag. Ind imellem kommer der andre ting på tværs – i dag er der bare ikke lige energi til opskriftformidling 🙂

En smuk buket kom imellem. Jeg har været til møde med personale og repræsentanter fra menighedsrådet – et årligt møde, hvor sognets tilstand vendes, ønsker fremføres og ferieplaner bliver præsenteret. Et alt i alt informativt og godt møde.

Skøn sommerweekend

Så kom sommeren – eller rettere, en smuk afslutning på maj. Hvor har jeg nydt weekenden – sol, varme og ingen vind – det indbød til at være uden for. Og det har jeg også været en god del af den. Og humøret steg adskillige grader, blot fordi solen endelig skinnede og det var muligt at smide den tykke trøje og igen gå i bare tæer 🙂

Lørdag blev blandt andet brugt ved sommerhuset, der skulle gøres klar til næste gæst. Men inden da, hyggede Ole og jeg os med praktiske gøremål.

gammel blog

Velkommen til nyt design :-)

En gevaldig opdatering

Min søn Peter, har kigget længe og grundigt på min blog. Og gået grundigt til værks, så nu er der skiftet platform og det hele er blevet så fint og tjekket, hvis du spørger mig 🙂 Nu er næste fase, at jeg så lærer at bruge WordPress i stedet for Blogger, som jeg jo har brugt siden bloggen begyndte.

Bagning med Budget havde dette udseende, sidst du kiggede forbi 🙂 Og på den nye blog er der stadig de samme indlæg og kategorier, men der er også blevet strammet lidt op rundt omkring. Peters kæreste arbejder også med webdesign, så hendes skarpe blik har også været inde over. Nu glæder jeg mig blot til, at jeg bliver helt dus med platformen.

Jeg har en enkelt gang før lavet lidt opdatering, men slet ikke i samme grad som nu.

Jeg har også fået lidt info om Pinterest, så fremover vil jeg kunne gemme spændende billeder der – og måske inspirere nogen kun ud fra et billede 🙂 Der er et utal af muligheder, når unge mennesker kommer til og skal fortælle om, hvad jeg kan gøre anderledes, forbedre og øge aktiviteten på bloggen. Nu må vi se, hvor langt energien rækker – men det da sjovt at prøve kræfter med noget nyt.

maria engel avis

Glædelig pinse

Så nåede vi til kirkeårets tredje store højtid – pinsen. Efter en jul, der blev aflyst, og en påske uden sang, så er det en glæde at kunne fejre pinse i morgen og i overmorgen – næsten som vi plejer. Med sang og musik og mange mennesker forsamlet. Dog stadig med hensyntagen til de givne retningslinjer. Men det bliver et par festlige dage i kirken.

I al sin glans nu stråler solen …

nu kom vor pinselilje-tid,

nu har vi sommer skær og blid, ..

Den danske Salmebog 290

Salmen rimer på pinse, men det er dog som om, vejret synes det lidt anderledes. Men pyt, vi synger med største fryd Grundtvigs smukke salme alligevel. Naturen er med til at minde os om og forklare os, hvordan Helligånden er og virker. Som vinden, der får bladene til at bevæges, uden selv at kunne ses. Som drømmen vi vågner fra og husker et glimt af Paradis.

hvid blomst

Danmark går sammen

 Ved et tilfælde faldt jeg over en omtale af arrangementet: Danmark går sammen. En slags virtuelt event, som handler om at man går ture og tæller sine skridt – og så skriver det op på en platform, hvor andre deltagere også skriver op.

Det hele foregår i denne uge, uge 20. Men jeg tænker, at du sagtens kan nå at komme med endnu 🙂 Og pinsedag er der også arrangeret en virtuel begivenhed omkring at gå – og det vil måske være oplagt oven på en god pinsefrokost, så at gå en tur 🙂

Du kan læse om eventen her: Danmark går sammen 

Fredags glimt

Så er endnu en uge snart gået – ret så hurtigt 🙂 I går, Kristi Himmelfarts dag havde jeg musikgudstjeneste – min organist og en musikalsk kollega sang og spillede så det var en fornøjelse at være med. Ind i mellem er det dejligt med en lidt anderledes gudstjeneste. Og nu, hvor vi både må være flere, synge sammen og være der i længere tid – ja, så er det bare noget sjovere at være præst. 

I går fyldte Trine, min ældste datter også fødselsdag. Så den blev også fejret – det var så hyggeligt at være sammen. 

Hun havde ønsket sig en brunsviger – så det blev der bagt. Denne er vegansk – men det kunne nu ikke smages. Opskriften er denne, blot brugte jeg kun vand til at bage med, undlod ægget og smørret var erstattet af plantemargerine. 

Morgen i maj, når det grønnes

 Vi er vist mange, der er betagede af og glade for maj og alle dens smukke lyse farver 🙂 Og lige nu kan jeg se på mine indlæg, at det er ikke meget bagning, der dukker op. Det er mest om blomster, grønt og have.

Og således også i dag. I går var en dejlig dag, med sol og varme. Og pludselig er præstegårdens magnolia sprunget ud. Den er ældgammel og virkelig fin. Og jeg har skrevet om den mange gange før. Og selv om jeg ikke er havemenneske, så ved jeg, at jeg vil komme til at savne en del af præstegårdens gamle og smukke træer – og ikke mindst den fine skygge, de kan give på en varm sommerdag.

Det er blandt andet også derfor at jeg har haft så travlt med at få plantet lidt træer på den nye grund. Der må gerne nå at vokse træer op, mens vi skal bo der 🙂

I dag ville jeg egentlig have fortalt om min kompost 🙂 for efter at have fyldt i beholderen i flere år, så er det nu muligt at hente ret fint muld ud af beholderen. Og det ville jeg gerne have vist dig, inden det skulle blandes med noget jord, for så at plante nye blomster i jorden. Men regnen kom mig i forkøbet 🙂 Så kompostjorden i trillebøren var nærmest sejlet væk og så ikke så fin ud længere. Så det kommer der ikke noget billede af. Og mine gummistøvler var umulige at tage på i dag – jeg havde ikke taget dem med ind i går – det var jo solskin og tørvejr! Det blev det bare ikke ved med at være – så nu står støvlerne på hovedet 🙂 Og havearbejdet er sat lidt på pause. Men kommer solen rigtig frem, så nydes den senere i dag 🙂

God mandag.

Jette 

Side 56 af 222

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal