Ved et tilfælde faldt jeg over en omtale af arrangementet: Danmark går sammen. En slags virtuelt event, som handler om at man går ture og tæller sine skridt – og så skriver det op på en platform, hvor andre deltagere også skriver op.
Det hele foregår i denne uge, uge 20. Men jeg tænker, at du sagtens kan nå at komme med endnu 🙂 Og pinsedag er der også arrangeret en virtuel begivenhed omkring at gå – og det vil måske være oplagt oven på en god pinsefrokost, så at gå en tur 🙂
Du kan læse om eventen her: Danmark går sammen
Og alle skridt tæller 🙂 Jeg har sat mit mål til 10 000 skridt om dagen – og er endnu ikke nået i mål 🙂 Men måske det sker i dag, hvor en veninde og jeg har aftalt at gå sammen. Og tillige er der syn på kirke og kirkegård, så der skal der også gåes lidt – og det hele tæller med. I går var blev det tillige til nogle ture op og ned på grunden, da græsset skulle slås. De skridt tæller også med.
Ved sommerhuset har jeg jo sået blomster frø og vilde blomsterfrø. Og det hele er godt på vej. Jeg kender ikke forskel på blomsterne, men bare det, at de er spiret, er da skønt 🙂 Så jeg går gerne et par ture rundt om højbedet for at nyde synet.
Og så fik jeg en glædelig overraskelse i forbindelse med Danmark går sammen. I går tikkede pludselig en mail ind, at jeg havde vundet! Jeg var blevet udtrukket i kategorien: “Dagens flittige indtaster” og kan nu se frem til at få et foldbar siddeunderlag, som jeg kan tage med på tur. Det var da lidt sjovt, og jeg har ikke et sådant underlag, så det vil jeg da glæde mig til at modtage 🙂
God tur.
Jette
Skriv et svar