Så nåede vi til kirkeårets tredje store højtid – pinsen. Efter en jul, der blev aflyst, og en påske uden sang, så er det en glæde at kunne fejre pinse i morgen og i overmorgen – næsten som vi plejer. Med sang og musik og mange mennesker forsamlet. Dog stadig med hensyntagen til de givne retningslinjer. Men det bliver et par festlige dage i kirken.
Salmen rimer på pinse, men det er dog som om, vejret synes det lidt anderledes. Men pyt, vi synger med største fryd Grundtvigs smukke salme alligevel. Naturen er med til at minde os om og forklare os, hvordan Helligånden er og virker. Som vinden, der får bladene til at bevæges, uden selv at kunne ses. Som drømmen vi vågner fra og husker et glimt af Paradis.
Helligånden beskrives ofte med billeder. Som en due, med luft under vingerne. Eller som ildtunger, der kan sætte mennesker i brand – i overført betydning. Men Helligånden er den, der gør ordene levende og vedkommende. Så Guds ord også giver og har mening i 2021.
Anden pinsedag har vi fælles udendørs gudstjeneste – jeg glæder mig, og håber sådan, at det vil holde tørvejr. Alt er klar, til at vi kan mødes, lytte, synge og nyde fællesskabet med hinanden.
Jeg ønsker dig en glædelig pinse.
Kærlig hilsen
Jette
Skriv et svar