Præstegårdens have er nok ca. lige så gammel som huset – det vil sige 100 år. Men om det gamle magnolia træ er lige så gammelt, ved jeg ikke. Men det er stort og flot – og i disse dage står det i al sin pragt.

“Op al den ting, som Gud har gjort

hans herlighed at prise

det mindste han har skabt er stort

og kan hans magt bevise.” (Den danske salmebog 15,1)

Her taler Brorson godt nok om det mindste, der i al sin lidenhed er stor. Men også store flotte træer vidner om fantasi og skabertrang. Og magnolia træet er bare flot. Som denne morgen. Og senere på dagen, når det står endnu tydeligere med den meget blå himmel som baggrund.

Mine børn har for mange år siden lavet et lille fuglehus. Det sidder stadig på træet, længe efter at de er flyttet hjemmefra. Men en gang imellem, så er der en lille fugl der flytter ind i huset. Det er lidt hyggeligt at tænke på.

På terrassen blomstrer hyacinter. I den smukkeste farve. Det er kun til at blive glad af, når døren ud til haven åbnes og det første man ser, er de pink hyacinter.

Naturen og haven er virkelig en glæde i disse dage – hvor alt normalitet er sparket til hjørne – så er det godt at kunne gå ud i haven og se, at her ligner det sig selv. En gammel have med et kæmpe magnolia træ tronende midt på græsplænen.

God onsdag.

Jette