Kære dig, som læser med 🙂
Om ganske få dage er det jul. En dejlig tid, stemningsfuld, højtidelig og fyldt med traditioner.
Og i år, helt anderledes for mig – jeg skal ikke holde en eneste prædiken. Men vil glæde mig til at gå i kirke juledag og der nyde freden, lytte til julens budskab og synge med på de smukke julesalmer. Salmer, der siger alt det, vi ikke selv kan komme i tanke om at formulere.
Nu fik jeg jo ikke bagt den engelske julekage i år – men så kan denne krydderkage erstatte den lidt. Den er i hvert fald noget hurtigere at lave 🙂 Opskriften er fra Instagram og Meyers julebog – og det jeg faldt over var, at der blev brugt svesker i kagen.
Svesker lever sådan et lidt usynligt liv. Det er heller ikke favoritten, når det kommer til tørret frugt. Men i kagen her fungerer det meget godt. Og i Oles køkkenskuffe var der indtil flere næsten tomme poser med indtørrede svesker – de fik nyt liv, efter nogle timer i blød 🙂
I dag skal jeg have mit tredje vaccinestik. Det er gået virkelig hurtigt, fra at myndighederne begyndte at tale om at vaccinere tidligere med det tredje stik og så til, at der tikkede en invitation ind i ens e-boks.
Det er bare privilegeret at bo i et land som Danmark, hvor kommunikation, logistik og meget andet bare fungerer. Og det er jeg meget taknemmelig for. For sikke et apparat der skal køres i stilling, når en helt befolkning skal vaccineres.
Igennem årene har jeg været med til mange luciaoptog. Store piger og små piger, der på fineste vis har været med til at synge julen ind og lyset op. Hver gang en fornøjelse, og oftest med bedsteforældre som de meget stolte tilskuere 🙂 I går var det dog en koncert med fokus på sangen, som jeg deltog i. Her medvirkede Billund kirkes pigekantori – og også her var der mange stolte bedsteforældre, som fulgte med. Det var nu også en stor fornøjelse både at medvirke og tillige lytte til.
Advent og jul hænger virkelig sammen med sang og musik. Julesange- og salmer kan noget. Måske fordi det er så meget fælles gods. Vi har sunget de kendte og elskede julesalmer hele vort liv.
Det var noget af det tankevækkende, når jeg havde konfirmander. Til daglig var de ikke så vilde med at synge med – men når vi kom til december og det blev tid til “Et barn er født” eller “Dejlig er den himmel blå” så skete der noget. Her kunne og ville de gerne synge med. Genkendelsen, fortroligheden og alle minderne de var samlet i de gamle salmer.
Og derfor er jeg stor fan af julekoncerter. Især de lidt mindre og lokale koncerter holder jeg af. På søndag synger jeg igen med i Billund kirkes projektkor, hvor vi sammen med kirkens pigekantori og dygtige musikere skal holde koncert. Det bliver så festligt 🙂
Endnu en adventsweekend er gået – fyldt med hygge, kirkegang og gæster. Stille morgener, hvor både kalenderlys og adventskrans er tændt. Der er ikke noget dårligt at sige om december på dette tidspunkt 🙂
Konfekt har jeg ikke fået lavet noget af endnu. Men faldt over en opskrift et sted på nettet med marcipan snebolde. Små marcipankugler med fyld og rullet i flormelis – ganske enkelt og meget elegant og smagfuldt. Her er min udgave, som er med tørrede tranebær og mandler.
Marcipan snebolde (16 stk)
150 gr. marcipan
50 gr. tørrede tranebær
1 tsk. portvin
25 gr. mandler
Flormelis
I de sidste tredive år – sådan cirka – har jeg været til julefrokost med menighedsråd og kirkens personale. Det har været super hyggeligt. Og lidt nostalgisk lige at tænke tilbage på. For i år er det anderledes. Men der er stadig en julefrokost at glæde sig til – denne gang med personalet fra Genbrugsbutikken.
Jeg har endnu ikke mødt alle dem, som frivilligt giver en hånd med der, så det bliver fint at få hilst på dem og nyde lidt god mad i deres selskab.
Og jul er traditionernes tid – så også her i Billund spilles der pakkespil ved julefrokosterne 🙂 Hver deltager medbringer en lille gave, som der så spilles om.
Det er en helt særlig dag – selv om det blæser, regner og er mega mørkt, så er det en god morgen. Som det står i den kalenderbog, jeg læser i:
Fra den ene dag til den anden sker der en forandring….. så bliver det den 1. december, og det er, som om kalenderskiftet gør underværker … (Margaret Lindhardt)
I går begyndte det nye kirkeår – og de fleste af os fik nok tændt det første lys i adventskransen. Det gjorde jeg også. Kransen i år er dog super enkel og hentet ned fra loftet. Det er en gave fra min søster – en Georg Jensen krans. Den er så fin bare i sig selv.
Der blev også hentet et juletræ ind til udestuen. Ole har et stykke med juletræer bag haven, så her gik turen hen og vi fandt det fineste træ. Nu mangler der blot at komme lys på – så vil det stå og sprede lys og glæde hele december.
Siden jeg gik på pension har jeg jo opholdt mig rigtig meget hos Ole – og i hans hus er der en dejlig udestue. Det er i mine øjne et at husets bedste rum 🙂 Rimelig stor og med masser af lys.
Og så kom ideen, at der kunne jeg da pynte op med adventspynt – og begynde lidt med julepynt 🙂 Jeg er kommet i gang – men det er et stort rum, og jeg er bedst til små dekorationer, så der er lang vej. Men lidt har også ret. Og som jeg læste et sted – lyskæder gør underværker. Og det gør de bare i denne mørke tid. Så der er blevet sat kæder op og kommet lys på grangrene og kogler.
Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal
