Sidste år skrev jeg en liste over ting, jeg gerne ville i løbet af det kommende år. Og det var sjovt at se tilbage på, hvad nåede jeg, og hvad jeg stadig har til gode. Eller er det bare ikke så interessant længere? Men jo – de manglende ting på listen er stadig spændende, så mon ikke jeg en dag når at få dem opfyldt.
Men nu har jeg lavet en ny liste – for 2024 – i tilfældig rækkefølge:
Datoen er skiftet – det samme er årstallet. 2024 skal vi nu til at skrive, det tager nok lige et par gange, før vi helt har vænnet os til det.
Men det kommer – så nu er det tid til at ønske dig, kære læser, et godt og velsignet nytår.
Tak for følgeskab i 2023 – et år med små og store oplevelser, dejlige stunder og skønne minder. Nu venter et nytår – jeg står på tærsklen og ved ikke helt, hvad jeg kan forvente. Men jeg tror nu mest af alt, at det bliver et godt år.
Om alle vore drømme
forsvinder i det blå,
og skyggerne blir lange,
og mørket banker på,
skal kirken stædigt vidne
om troen, der består
og føjer dage sammen
i evighedens år. (Den danske salmebog 717,5)Lisbeth Smedegaard Andersen 1994 og 2000.
Citatet er fra en af nytårssalmerne – en dejlig salme, som minder os om livets rytme, travlhed og eftertænksomhed. Men også en salme, som giver frimodighed til at træde ind i det nye år. Der er stadig rum for tro, håb og kærlighed.
Med ønsket om et dejligt nytår til dig.
Kærlig hilsen
Jette
I begyndelsen af året lavede jeg en liste, over ting jeg gerne ville i 2023. Og det interessante er jo så, hvordan det gik 🙂 Som et slags tilbageblik. For noget af det blev jo indfriet – men der er også noget, jeg ikke kom i mål med.
Men først det som lykkedes og berigede mit liv i 2023:
På ferie i udlandet – juni måned bød på en dejlig tur til Kreta sammen med Trine og familien. Barnebarnets første flyvetur og med en byggetilladelse i kufferten 🙂 Og det er bare altid dejligt at komme ud og opleve et nyt sted og en fremmed kultur. (En ny rejse – med bus – er booket til sommer :-))
Det er blevet dagen før dagen – og dermed tid til at ønske dig, som læser med her – en rigtig glædelig jul 🙂 Jeg ønsker og håber, at det bliver en fredfyldt og velsignet jul, fyldt med glæde, sang og gode stunder. Og lækker julemad. Hvad det så er 🙂
Hos os bliver julen fejret sammen med barnebarnet og hendes familie. Og dermed bliver julemiddagen også en grøn middag. Det passer mig vældig godt – selv om jeg også nyder at spise andesteg. Det gør jeg så første juledag 🙂
I dag skal jeg have lavet en dejlig nødde-svampe postej, som skal med nord på. Og dertil lavet en dejlig vegetarisk brun sauce. Det er lidt udfordringen – men jeg har efterhånden fundet en god opskrift, som både smager godt og smager af noget.
Og endelig skal jeg have lavet risalamande – det har vi altid spist i min familie. Også selv om mine egne børn ikke er særlig begejstret for det, så har vi holdt ved med det. Og jeg synes, det smager så godt 🙂
Bloggen holder ferie indtil nytår – jeg glæder mig også til at tage fat på 2024. Og nye dage og nye oplevelser.
Men først er det jul.
Glædelig jul.
Jette
ps – billedet er fra det nye hus – det skulle ikke mangle et juletræ, så nu er det også kommet på plads 🙂
Titlen på indlægget her er også titlen på en Podcast, hvor der hver uge er en samtale om den kommende søndags prædiketekst. Og lige netop i disse dage, tror jeg mange præster sidder med følelsen af, at en prædiken er på vej – og endda indtil flere af slagsen 🙂
Sådan også her. Det lysner – i dag skal der skrives til juleaften, og så er jeg ved at være i mål – indtil det bliver nytårsaften. Så venter endnu en prædiken. Men det tager vi efter jul 🙂
En prædiken til juleaften er som alle andre prædikener, og så alligevel så anderledes. Alene antallet af gudstjenester og antallet af kirkegængere gør en forskel. Samtidig er der et utal af forventninger, ønsker om genkendelighed og mange pointer, som kan betones.
Som vikarpræst kommer jeg jo rundt i ret så mange kirker – og især omkring juletid er det så spændende at se, hvordan de forskellige kirker griber juleudsmykningen an.
Sidste år var jeg i Gesten, og her stod der ved indgangen til våbenhuset et par mægtige engle i gran.
Det er lang tid siden, at fredagens blogindlæg kun har været små glimt 🙂 Men det bliver det i dag.
Øverst er det udestuens juletræ. Et af de små træer, som efter jul vil blive fliset og pløjet ned, inden der igen skal sættes juletræer til en ny produktion. Det lille træ her er så fint, men ser man helt godt efter, så mangler det lidt nåle på en gren – og det er nok til, at det ikke kommer afsted til salg. Men det gør sig fint i udestuen 🙂
Det er Luciadag i dag. Og jeg har faktisk fået bagt en portion Lucia brød. Efter min helt gamle opskrift – og så hævet natten over. Dejen har haft det koldt, men kom dog til live igen og hævede nogenlunde op til små brød 🙂
De er blevet bagt, mens jeg har Mormordag. Så nu er det lidt spændende om den lille hønisse også synes, de smager godt. Lige nu tager hun sig en velfortjent middagslur 🙂
God Luciadag. Hvor vi bliver mindet om lysets magt i verden. Mørket svinder ind, når selv det mindste lys bliver tændt.
Jette
Rigtig meget handler i denne tid om husbyggeriet 🙂 Det er nok ikke så underligt, for det er da et stort projekt – og noget vi har brugt masser af tid på at planlægge og forberede. Det går stille og roligt fremad. I sidste uge var tømreren i gang med at isolere loftet – vi havde jo isoleret væggene 🙂 Men den mere bøvlede del, får den unge tømrer lov til at tage sig af.
Men noget, vi ikke havde tænkt ind i plantegningen, var en trappe. Der skal jo heller ikke være trappe i huset, det er et etplanshus. Men min svoger havde været forbi – og mente helt bestemt, at der manglede altså et par trin, når man skulle træde ind i huset.
Og dermed er vi godt i gang med forberedelserne til jul, forventningsfulde – og med en smule eftertænksomhed i sindet. For det sidste følger med helt af sig selv, når julekassen fra loftet kommer ned fra sit skjul. Når den åbnes strømmer gensynsglæde og minder en i møde 🙂
Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal
