Det blev en super dag 🙂 Bloggens fødselsdag og Åbent hus i Kærnehuset den 4. november.

Smukke glasbowle med fine blomster
Og derfor fik jeg heller ikke taget mange billeder 🙂 men tænker egentlig også, at det vigtigste er at være til stede og få talt med sine gæster.

Fsc certifikat i glas og ramme
Der blev vist rundt og fortalt om sommerhuset – nu er det jo kun 50 m2 så det med at vise rundt er et lidt stort ord 🙂 Men der er meget at fortælle, som du allerede har læst meget om her på bloggen.

Glade gæster
Men interessen og lydhørheden var stor – og vi fik mange gode ord retur. Mange havde fulgt byggeriet på sidelinjen, mens andre hørte om det for første gang. Skruefundamentet blev studeret, der blev kigget ind under huset og talt om frostsikring og fodkulde. Begge dele tror vi, der er styr på 🙂 Vi har oplevet den første nattefrost, og huset klarede det fint. Der var lunt og godt inden døre.

Flotte strikkede karklude
Vi fik nogle skønne gaver 🙂 Betænksomme og brugbare.

Foderhus i pileflet
Og til glæde for andre end os selv 🙂

Kager til kaffen
Og endelig fik vi kaffe og kage 🙂 Kaffen måtte gæsterne selv lave med kogende vand fra qookeren – det var et nyt bekendtskab for nogen. Men hvor er jeg glad for den. Altid kogende vand ved hånden, det er virkelig luksus.
Det var en skøn dag – så tusind tak til jer, der deltog – og alle I, der har læst med 🙂
Jette





