diva hund kage kage hindbær blåbær sommerhus træ natur

Måned: februar 2020

Musik fra Øst og West

I går havde vi endnu en sogneeftermiddag – i samarbejde med den lokale pensionistforening. Det fungerer så fint, at vi (menighedsrådet) et par gange om året, står for indlæg/underholdning og dermed bakker op om deres store arbejde. Der har været mange gode eftermiddage – her kan du se et par stykker af dem: her og her.

Denne gang var det en af mine korvenner som medvirkede. Han har sammen med sin musikalske ven lavet et program, som de så tager ud og underholder med. Festligt og fornøjeligt. Duoen kalder sig Øst og West – hvorfor ved jeg egentlig ikke. Men den ene er sjællænder og den anden fynbo, så det kan måske være lidt af forklaringen 🙂

De to herrer havde lavet en cabaret med sange af Otto Brandenburg og John Mogensen – og det faldt i god jord. Der var god fællessang på alle numre, og det er altid dejligt, når man også selv har mulighed for at synge med. Undervejs blev der fortalt lidt om de to musikeres liv og karriere.

Og så viste det sig, at Otto Brandenburg var født i Hejnsvig – det anede jeg ikke, og det er lidt sjovt, for det er jo den by, min mand Ole kommer fra 🙂 Og musikeren, ham fra Sjælland, blev ved med at sige, at Otto var født i Vestjylland – og Hejnsvig er noget af det midterste, der er i Jylland 🙂

Og endelig er det blevet tørvejr – så jeg kunne både gå til Gamborg og gå en tur ud i præsteskoven. Der er det dog stadig ret så vådt, så det varer noget, inden der plantes træer her. Men se, jeg er med som en skygge, for solen skinnede 🙂

Må du få en dejlig weekend.

Jette

Pausestrik og kontorhund

Jeg er meget begejstreret for at have hjemmearbejdsplads, som det hedder på moderne dansk. Men som her betyder, at jeg har kontor i præstegården. Og dermed ingen transporttid til og fra arbejde om morgenen 🙂

Jeg bestemmer derfor også selv, hvornår pauserne skal være, hvor lange de er og hvor de skal tilbringes. Jeg er begyndt at tage mit strikketøj med ind på kontoret – det er faktisk ret hyggeligt. Så nu er det blevet til pausestrik – men der er stadig lang vej endnu, før den fine trøje er færdig. Men pyt med det – hovedsagen er, at der er noget at strikke på.

Og så har jeg jo faktisk kontorhund. Sådan tænker jeg normalt ikke om Diva, men hun ligger ganske ofte og sover på kontoret, når jeg er herinde. Det samme gælder katten, den var dog lige gået, da jeg tog billeder 🙂

Jeg læste for nylig, at det var med til at skabe en god stemning på et kontor, når der var en hund til stede. Det er jeg helt enig i 🙂 Ulempen ved Diva er dog, at hun synes, hun skal gø, al en tid, der er gæster på kontoret. Kun når vi er alene, så sover hun – glad og gerne.

På en smuk torsdag med frost i luften.

Jette

Lækkerier fra weekenden = Restemad

I weekenden var vi alle samlet for at spise frokost sammen, og jeg havde tænkt, at det skulle lige fotograferes. Det kom jeg så i tanke om, da jeg pakkede det sidste væk og satte det i køleskabet. Så derfor bliver det i stedet billeder af den lækre restemad. Som jo betyder, at jeg har mad til hele ugen her. Måske suppleret med lidt grønt, men stort set uden at skulle lave sådan rigtig mad – i hvert fald 🙂

Frokosten bød forskellige grønne retter. Og på hjemmelavet grønkåls-pesto, hummus og flotte gule silkehønseæg. De sidste blev spist, og hummusen fik Trine med hjem 🙂

Jeg havde lavet en god pastasalat og vendt pastaen i en hjemmelavet olie/eddike dressing – det blev ret lækkert. Og så blandet med grøntsager for årstiden – edamamebønner fra frost, det samme var ærterne. Rødløg og soltørret tomat – de sidste var fra Toscana. Det er hyggeligt at bruge ferieminder her midt om vinteren.

Min svigersøn er ret glad for foccacia brød, så det bages næsten altid, når han spiser med 🙂 Der blev lidt til overs, det er fint at riste godt på brødristeren, så smager det dejligt til suppen eller salaten.

Den flotte orange suppe er en hokkaidosuppe. Fyldt med grønsager og ingefær. Den er fyldig og mætter godt – men smagen er dens egen 🙂 Så ikke alle var lige begejstrede for den. Men når den serveres med ristede græskarkerner og friske æbletern, så synes jeg nu det går meget godt.

Det sidste restemad – spidskålssalaten og den indiske dahl – eller noget der ligner, var aftensmad forleden. Dahl har jeg efterhånden lavet så ofte, at jeg vist godt kan komme med min egen udgave her på bloggen. Den på billedet indeholdt også et suppemix af forskellige linser og bønner, som Ole havde købt i den emballagefri butik i Esbjerg – men bare aldrig fået brugt. Det blev de så her 🙂

Spidskålssalaten er virkelig lækker. Der kan også bruges hvidkål, men spidskål er lidt mildere i smagen og lidt nemmere at tygge 🙂 Det blev blandet med fintsnittet frisk rosenkål, revet gulerod, appelsinstykker og lidt rosiner. Krydret med salt, peber, olie og lidt æbleeddike. En dejlig salat på denne tid af året.

Jeg fryder mig over det fyldte køleskab, for i en uge, hvor mange har vinterferie, så har jeg det ikke. Kalenderen er fyldt med samtaler og flere kirkelige handlinger – og så er det altså dejligt ikke lige at skulle tænke på frokost og aftensmad 🙂

God onsdag – på endnu en våd, kold og blæsende en af slagsen.

Jette

Vindblæste indtryk

Både Ole og jeg havde fridag i går – og et ærinde i Esbjerg blev kombineret med en tur ud i blæsevejret. Opvokset midt inde i landet (Nordjylland) og nu bosiddende på idylliske Fyn, så er Vestkysten noget helt særligt. Og anderledes. Så derfor var vi helt ude på kanten og mærkede vinden og havets skumsprøjt, inden vi igen kørte mod øst.

Vesterhavet er bare stort, når man sådan står og skuer ud over det. Imponerende og fascinerende. Og hvor godt, at jeg ikke skulle ud at sejle i det vejr 🙂

I 1995 fik Esbjerg skulpturerne “Mennesket ved havet” i forbindelse med, at kommunen fejrede 100 års jubilæum. Man kan ikke andet end at blive lidt imponeret, når man står og ser dem. Mægtige og egentlig ret udtryksløse. – Men så kan man jo selv sætte sig i deres sted og drømme sine egne drømme. Og store er de, hver er 9 meter høj, så alt er bare stort ved dem.

Selv fødderne. Min fod kunne være flere gange ved siden af ham længst til venstre 🙂

Inde i Esbjerg fandt vi et hyggeligt sted og fik lidt frokost. Jeg fik en rugbrødssandwich med stærk chilimayo, avocado, syltede rødløg og friske spirer. Det smagte vældig godt og mættede meget.

Og så har byen de fineste vejrhaner – eller rettere “cykelhaner”. De havde ret travlt med at dreje rundt, for vinden kørte noget i ring inde mellem de fine gamle huse i midtbyen.

Hele turen var lidt improviseret – og derfor havde jeg glemt at få min “flyverdragt” med. Så det blev ikke til nogen lang gå tur, det var for koldt, vådt og blæsende. Men vi kommer igen en anden dag – Vesterhavet er altid et besøg værd.

God tirsdag.

Jette

Musik i mørket

Sådan lød overskriften eller titlen på en koncert i Middelfart kirke, som fandt sted i aftes. Alene titlen gør, at man – eller i hvert fald jeg – bliver nysgerrig. Og det var lige så spændende og interessant, som det lød.

Af gode grunde har jeg ikke nogle billeder 🙂 For det første var der mørkt, og for det andet, så må telefonerne ikke være tændt inde i kirken. Så der var ikke andet at gøre, end at sætte sig ned og lytte og nyde musikken.

Det var nu også ganske let – for det var et super dygtigt kor – Vor frue cantori fra Haderslev Domkirke – som sang. Stort set uden musikledsagelse og altså kun med deres egne stemmer som instrument. Og det var en fornøjelse.

På plakaten stod: “Drøm dig væk, himmelsk vokalmusik i mørklagt kirke” Og sådan var det. For når du knap nok kan se korsangerne, så skærpes din hørelse, og du lytter efter på en anden måde. Og deres skønne sang forplantede sig rundt i kirken – uden en eneste mikrofon. Er det ikke utroligt? Men kirkerum kan noget med lyd 🙂

Repertoiret var blandet, der var ikke meget jeg kendte, men det gjorde ikke noget – det var godt blot at lytte og nyde.

Koncerten var godt besøgt – heldigvis. Og alle gik hjem med en forunderlig oplevelse i kroppen.

Og hvilken mulighed var det ikke – ganske gratis – at kunne være med her. Jeg sad flere gange og tænkte på ordet – vellyd – for det var det. Smukke toner og dejlige stemmer, der havde den fineste klang. Kroppen faldt til ro og skuldrene sænkede sig, en virkelig fin aften.

Må du få en dejlig weekend.

Jette

Grønkåls pesto

Jeg troede i begyndelsen at pesto – det var basilikum pesto. Og kun det. Men det har jeg fundet ud af, ikke er tilfældet. Der kan laves pesto af mange andre grøntsager og krydderurter. Jeg har før lavet en af ramsløg.

Forleden var jeg igen på biblioteket og fandt en ny skøn kogebog 🙂 Og blev herfra inspireret til at lave en grønkåls pesto – og serverede den til en dejlig spidskåls salat, som også stod i bogen (og som hedder Køkkenterapi).

Så i går jagtede jeg økologisk grønkål. Pudsigt, når man lige står og mangler det, så er det der ikke – til sidst fandt jeg dog denne fine buket. Flot grøn og meget vinterlig. Og den var bundet sammen som en buket – men det er nu nok de færreste, der giver en buket grønkål i værtindegave. Men idéen er nu ikke helt dum 🙂

Her kommer min udgave af grønkåls pestoen. Jeg har tilsat lidt mere olivenolie end, der stod i opskriften og suppleret med citronsaft og salt.

Grønkålspesto (1 glas)

100 gr. ribbet grønkål

20 gr. græskarkerner

½ dl. olivenolie

2 spsk. parmesan

1 tsk. citronsaft

½-1 tsk. groft salt

peber

Kom den ribbede grønkål i en skål, efter de er godt skyllet. Hæld kogende vand over, og lad det stå, mens de øvrige ingredienser findes frem. I en blender kommer alle ingredienserne – grønkålen presses fri for vand og kommes ved. Blend til du synes, det har den konsistens, du synes om. Smag til.

Kommes i et rent glas og stilles i køleskab.

Og du har en flot pesto – med masser af smag og farve. Jeg serverede det som sagt til salaten her:

En super enkel salat med skøn smag. Kikærter, rosiner og kål – i en sød/sur citrondressing. Og så med et stykke brød til, så var aftensmaden på plads.

Pestoen kommer på bordet igen i weekenden. Familien samles til frokost – og så skal der grønne retter på bordet. Jeg glæder mig 🙂

God torsdag.

Jette

Frost

“Dagene længes vinteren strenges,

vinteren strenges. Og det er svart …”

Det er et par linjer fra salmen Her vil ties, her vil bies – en dejlig salme, og som bare lige passer til i dag. For der er frost i luften og dagene er klart blevet længere.

Men det er desværre kun en kort historie, for i morgen ser det hele anderledes ud – måske er det derfor, at i dag opleves så helt speciel. Lys, kølig og meget velkommen 🙂

Denne særlige morgen betød en tur rundt i haven og ud på præstemarken, for at fange glimt af frost. Græsset var hvidt, og det kunne høres lidt, når jeg trådte på det. En helt særlig lyd.

Præstemarken, der, hvor der skal plantes skov, der er stadig ret meget vand. Men her til morgen var der også is. Vandpytternes overflade var frosset let til. Og jorden rundt om var hård at gå på. Støvlerne sank ikke i.

Alt det, som hører vinteren til – og som jeg savner lidt. Faktisk tænkte jeg i går på, at det var da lidt omsonst at have fået vinterdæk på bilen i år, for temperaturen havde langt de fleste dage været over det niveau, der fordrer vinterdæk. Men så blev det morgen 🙂 Og nu passer dæk og årstid sammen. Det er da som det skal være!

God og smuk onsdag.

Jette

Citronkage i solskin

Netop nu har solen kigget frem. Hvor er det dejligt. Alt bliver bare så meget lysere. Jeg nåede lige at tage et billede af min nybagte citronkage, mens solen lyste ind gennem vinduet 🙂

Det er tid for lækre citroner, og med at par stykker i skålen, så kunne der fint bages en lille citronkage. Og den smager ganske fortrinlig her, hvor der laves administativt arbejde ved computeren.

Jeg har netop ajourført vores vielsesliste og skrevet den ind i vores nye kalendersystem – og må samtidig bare konstatere, at 2020 er et år, hvor mange gerne vil vies. Og det er da kun dejligt at det er sådan.

Konfirmanderne hørte i dag blandt andet om nadveren. Og derfor var jeg oppe og bage boller her til morgen – eller rettere, jeg lavede dejen i aftes, og så var den bare klar til at bage, da jeg stod op. Jeg er ret vild med den her lange hævetid. Det giver meget smag til brødet, og fordeler arbejdet lidt 🙂

Og selv om det var boller jeg havde lavet, så fungerede det fint, da jeg tog en og brækkede midt over – som da Jesus tog brødet, brød det og gav sine disciple det. Vi forstår næppe nadverens budskab og indhold til bunds – men noget konkret, og noget der kan smages på, det er med til at det hele huskes.

God tirsdag.

Jette

Forslag til bordplan

I weekenden var jeg til en af mine kollegaers 65 års fødselsdag. En hyggelig eftermiddag i selskab med knap 40 kvinder og et par dygtige musikere.

At samle og invitere så mange kvinder betyder ofte også, at der er nogen, der ikke kender hinanden i forvejen. Og især når dagens fødselar er en kvinde med et stort engagement og kæmpe netværk.

Så jeg tager ofte af sted til sådan en fest med tanken om, mon der er nogen, jeg kender, og er der nogen jeg kan tale med. Har vi noget til fælles – og videre i den boldgade.

Det samme havde værtinden tænkt på. Og gjort sit til, at der ikke skulle opstå pinlig tavshed eller en akavet stemning, for hvad skulle man nu spørge om og tale om.

Og det er egentlig hendes ide til en god bordplan, jeg vil dele her. For jeg syntes virkelig det lykkedes – i en sådan grad, at samtalen aldrig nåede til børn eller børnebørn. Og det er i sig selv en præstation 🙂

Der sad 6 kvinder ved hvert bord. – På bordet lå i forvejen en seddel med navnene på, så vi vidste, at det var her vi skulle sidde ved. Det er en stor hjælp synes jeg. Men stadig væk, så er det jo mennesker, man ikke nødvendigvis kender i forvejen.

Nu kunne værtinden jo have valgt at lave en lang præsentationsrunde – med hvor hun kendte os fra, hver især. Det ville tage ret lang tid, og hvor meget ville vi hver især kunne huske efterfølgende?

I stedet havde hun lagt en seddel under en af tallerkenerne ved hvert af bordene. Og da den var fundet, så bad hun vedkommende rejse sig og læse de ord, der stod på sedlen.

På billedet ses sedlen ved mit bord. De ti ord fortalte alle noget om personerne ved bordet. Ikke sådan at alle kunne genkende sig selv i ordene, men der var et par stykker – en interesse, noget specielt de havde lavet, en egn de kom fra eller noget helt andet. Alle ordene var tænkt til inspiration til at tale sammen.

Jeg synes, det var en super ide, og en god måde at komme til at tale sammen på. For så kunne man jo altid begynde med at høre om, hvilke ord, der passede til den, man sad ved siden af. Og så høre vedkommende udfolde sig om det.

Sommerhuset kom jeg således til at fortælle om flere gange – og fik hørt om en, som i en sen alder var begyndt at udgive romaner.

Så selvom vi ikke blev præsenteret for hele selskabet, så fik man ved oplæsningen af de forskellige temasedler, et lille indblik i, hvor mange og hvor forskellige gæster, der var. Det i sig selv, var da også spændende for en lidt nysgerrig sjæl som mig 🙂

Nu gemmer jeg idéen med sedlen med samtaleemner til næste gang, der skal holdes en fest eller på anden måde laves bordplan.

God mandag – den første i februar.

Jette

Update :-)

Forleden fortalte jeg om mine glemte skærmbriller – nu er de kommet tilbage, og hvor er det dejligt 🙂

Men tiden uden dem gjorde, at jeg fik læst det meste af en bog i papirudgave, fik strikket lidt på min trøje, og kom en tur i sommerhus. Alt sammen fordi det ikke var så spændende at sidde foran computeren. Så helt skidt var det jo faktisk ikke.

En tur i sommerhus begynder altid med at det er koldt i huset – når det er på denne tid af året. Der var 11 grader, da Diva og jeg kom inden for. Men der blev tændt op i den lille ovn og lavet mad i vinterfrakke – og så var der faktisk ved at være så varmt, at vi kunne holde varmen. Under et tykt tæppe og et godt uldent sjal om skuldrene. Og hyggeligt var det.

Der er helt stille i sommerhuset, og der er virkelig mørkt uden for – ikke en gadelygte eller noget. Så min ide om at gå en sen aftentur blev opgivet, jeg havde ingen lommelygte med mig, så det var umuligt at se hvor vejen var.

Som nævnt fik jeg læst en del – i en bog der hedder “Hjertesorg”, skrevet af Anna Mejlhede, og det lyder egentlig lidt sørgmodigt, men det er det ikke. Det er forfatterens personlige beretning om hjertesorg i mange sammenhænge. Og hendes beskrivelser er gode at spejle sig i – også selv om noget af det er lidt fjernt fra mit livs oplevelser.

Bogens forskellige afsnit indledes med et salmevers – en fin måde at komme i gang på. Og ordet hjertesorg synger vi om i en af vore adventssalmer – det havde jeg ikke lige genkendt i første omgang:

“Det tredje lys har intet øje set,

det lyser gennem hjertesorgen

og melder, det umulige er skete,

det tredje lys er påskemorgen.” ( DDS 87,3)

At vågne op i sommerhuset er vildt hyggeligt. Og som det første, så må der igen tændes op i ovnen, inden der laves kaffe og bliver tid til langsomt at komme i gang.

Inden turen tilbage til præstegården var jeg lige forbi vandet. Det var blæsende og fugtigt i luften, men også frisk og godt at komme en tur på stranden. Og ih, hvor jeg glæder mig til lidt lysere og varmere dage 🙂

Weekenden byder på en festlig fødselsdag – i selskab med masser af kvinder. Det skal nok blive interessant og sjovt.

God weekend.

Jette

Side 2 af 2

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal