diva hund kage kage hindbær blåbær sommerhus træ natur

Måned: august 2014 Side 2 af 3

“Mor-boller” – eller boller med gods i

Udtrykket “Mor-Boller” har eksisteret i vores familie en del år. Og det er boller, jeg i den grad har helt for mig selv 🙂

Og udtrykket dækker over boller med alle mulige lækre ting i: nødder, chokolade, kerner og frø,  tørret frugt + forskellige melsorter. Og bollerne er også kendetegnet ved, at de aldrig er ens fra gang til gang.

Derfor kommer der heller ikke en rigtig opskrift i dag – mere en sådan cirka opskrift, mest af alt til inspiration.

I bollerne, jeg bagte i går, kom der blandt andet en af mine syltede citronskaller. De gav en fin variation.

Boller med gods i 🙂 (6 stk)

2½ dl. væske

15 gr. gær

1 tsk. salt

1 tsk. sukker

1 spsk. olie

1 æg fra en selvstændig høne

Dette røres sammen, til gæren er opløst. Så tilsættes hvad køkkenskabet eller skuffen nu rummer af lækre ting.

I små bunker i skålen kommes:

Fuldkornsmel, grahamsmel, havregryn.

Tørret frugt (rosiner, dadler, figner)

Hørfrø, solsikkefrø, nødder o.lign.

Det røres godt rundt, og så tilsættes hvedemel, til du får en fin dej, der æltes til den slipper fingrene.

Sættes til hævning et par timer eller tre. Æltes igennem, formes til boller og efterhæver mens ovnen varmer op til 200 grader. Bager ca. 15 – 20 minutter, og afkøler på en rist.

Og nu har du solide boller, der smager af noget, giver noget at tygge på og som mætter i lang tid.

Jeg tygger videre på det grove brød, mens kirkebladet tager form og møder forberedes. August er virkelig en måned, hvor alt begynder igen, og det kræver noget forberedelse.

Men så er det jo dejligt, når noget af det også lykkes. Salmemaraton, som blev skudt i gang for et par uger siden, er kommet så fint fra start – og det er virkelig noget, jeg glæder mig over.

God tirsdag – hvor sensommerens lidt kølige luft mærkes.

Jette

Blommer – og blommetærte

Da vi kom til præstegården, var noget af det første vi plantede tre frugttræer – to æbletræer og et blommetræ. Og det tog mange, mange år før blommetræet overhovedet begyndte at tænke på at give bare en enkelt blomme. Men det skete dog et år. Og siden er der blevet flere og flere blommer, nogle år flere end andre.

Jeg er bare ikke så vild med blommer. Hvorfor ved jeg egentlig ikke – har måske fået serveret lige lovlig meget blommegrød i min barndom 🙂

Men i år skulle det så være, at jeg fik brugt bare lidt af blommerne. Nogle år har jeg nemlig også først for sent opdaget, at de var modne. Jeg gik og ventede på at de skulle blive blå eller lilla – men det er åbenbart lyse blommer 🙂


Jeg lavede en portion lækker blommemarmelade, mere om det en anden dag. Og så fandt jeg en opskrift på en dejlig tærte, som måtte prøves. Det pudsige, når man læser rundt om på blogs er, at det er nogen af de samme opskrifter, der går igen. Denne er vist oprindelig fra et gammelt Femina, men gengives nu på mindst tre blogs 🙂 i lidt forskellig variation.

Blommetærte

Dej:

60 gr. rørsukker

1/3 vaniljestang, korn heraf

75 gr. smør

85 gr. mel

25 gr. havregryn

Fyld:

50 gr. revet marcipan

1 æg fra en fornuftig høne

80 gr. creme fraiche

25 gr. rørsukker

Blommer:

4-5 blommer

10 gr. smør

1 spsk rørsukker

½ tsk. kanel

Serveres gerne med flødeskum, creme fraiche eller lign.

Skrab vaniljekorn ud og bland dem med sukkeret. Kom sukker og de øvrige ingredienser til dejen i en skål og ælt det let sammen. Dejen trykkes ud i en lille tærteform (18 cm) (jeg brugte min lille springorm)

Til fyldet kommes alle ingredienser i en skål og piskes sammen med håndmikser. Massen hældes ud i den ubagte bund.

Blommerne halveres og stenen fjernes. Smelt smør, sukker og kanel på panden og læg blommerne på med snitfladen nedad og steg dem ca. 3 – 5 minutter ved mellem varme. Fordel dem på tærtebunden og hæld det sidste af lagen fra panden over.

Bages ved 175 grader i ca. 35 minutter.

Tærten har ikke det pæneste udseende, men smagen er fin. Men det er en anderledes tærte, da fyldet er mere tungt i det. Kan sammenlignes lidt (meget lidt) i konsistens med omelet.

Den smager dejligt lun, men går også glimrende, når den er kold, for så har fyldet sat sig lidt mere.

På en efterårsagtig mandag morgen.

Jette

At gå baglæns fremad …

Dagens avislæsning (i Kristeligt Dagblad) gik omkring et stort interview med Niels Hausgaard. Alene det, at han er nordjyde er et gevaldigt plus på hans konto 🙂

Nej – det handler langt mere om hans underspillede og lette lune, glimtet i øjet, når han på raffineret måde får sat tingene i relief – uden at fornærme nogen. Og dog udtalte han selv i artiklen, at det gjorde ikke noget, at folk blev vrede, men han ville ikke gøre nogen kede af det. Egentlig en meget fin skelnen. For i hans optik så var uenighed med til at få nye vinkler frem.

Men det var et helt andet udtryk, jeg lige faldt over – nemlig: at gå baglæns fremad. Som sure gamle mænd, der hele tiden går med ryggen forrest – fordi de hele tiden synes, at de mister noget. Og næsten krampagtigt holder fast i det, de havde.

Jeg holder af ord, der skaber billeder, og som der kan tænkes lidt videre over. Og billedet af en ældre herre, der lidt skutrygget og modvilligt tager et skridt baglæns ind i fremtiden – det synes jeg er godt. Og kan genkende det. At have blikket rettet tilbage på det der var og næsten mene, at intet kan blive lige så godt. At have det meste af sin opmærksomhed rettet bagud.

Men som Niels Hausgaard videre siger, så kræver det noget at vende sig om og glæde sig over det, der kommer til en forfra. Det er måske ikke helt så let som det lyder.

Men så er det i hvert fald vores opgave at prøve at gøre det og øve os i det. Det er noget med proportioner: at glæde sig til fremtiden, at være til stedet i nuet og være taknemmelig for fortiden og alle dens minder.

Det er selvfølgelig lidt let sagt og sådan kan vi ikke gøre altid.

Men vi kan øve os i det – ikke at gå baglæns fremad, men som hønsene: Holde øjne og næb fremad og skrabe bagud med fødderne.

God lørdag.

Jette

Genbrug af ribs :-)

Dette er et forsøg – men sommetider er det lidt sjovt at få udfordret sin viden og kunnen – og det blev den her.

Kirkens graver havde haft gang i fremstilling af kryddersnaps – eller vel egentlig ribssnaps. Det var i hvert fald ribs og sukker, der i en månedstid havde stået og trukket med en flaske snaps. Og nu var tiden kommet, da ribsene skulle hældes fra – og så var spørgsmålet: Kunne de bruges til noget? Jeg fik bærene overdraget og måtte så se, om det kunne blive til noget 🙂

Jeg fandt en enkelt blog, hvor der var nævnt i forbifarten, at sådanne bær kunne bruges til marmelade eller saft – men hvordan eller nogen opskrift var der ikke noget af.

Så mine tanker gik i retning af ribsgele – med alkoholsmag 🙂 Ribsene var søde og havde en smag af spiritus.

De frasigtede ribs kom i en gryde med et par deciliter vand og så kogt et kvarters tid. Og derefter til afdrypning i en sigte. Saften blev kogt ca. ti minutter med lidt sukker – og så ellers hældt på et glas.

Og geleen er stivnet – nok ikke helt som til rigtig gele, men godt på vej.

Og smagen ? 🙂 Den er udmærket, men slet ikke så frisk og tydelig som gele lavet på friske ribs. En lidt flad smag. Men jeg tænker, at den fint kan bruges til at overtrække en frugttærte med eller som top på en cheesecake.

Og farven er forbavsende fin, selv om ribsene har ligget i sprit i 40 dage, eller hvor længe det nu var 🙂

På en skøn og solrig fredag – ønskes du god weekend.

Jette

Chokoladekage med blåbær

Denne kage bagte jeg første gang, da jeg fyldte 50! Jeg havde dengang besluttet, at jeg ville fejre dagen med en reception med champagne, kaffe og kager – og så faktisk også en koncert. Menighedsrådet betalte en skøn orgelkoncert med 6 forskellige organister – det var lidt vildt, men super godt.

Det var et sidespring – det var kagen jeg kom fra. Den er igen, fristes jeg til at skrive, efter Mette Blomsterbergs opskrift – men i halv størrelse. Da jeg lavede kagen første gang, havde jeg ikke nogen blåbær, så da brugte jeg solbær i stedet for, og det fungerede også ganske godt.

Men nu har jeg fået lavet blåbærsylt, så det blev brugt denne gang.

Og kagen blev serveret til menighedsrådsmødet i aftes. Hvortil jeg også havde bagt nogle grovflutes med sesam- og hørfrø og nogle lækre boller med Egeskov Mølle-mel. Mere om dem en anden dag.

Chokoladekage med blåbær

90 gr. smør

½ dl. vand

1/3 vaniljestang, kornene herfra

150 gr. sukker

100 gr. mel

2 æg fra fornøjede høns

25 gr. kakao

½ tsk. bagepulver

Smelt smør og vand og lad det køle lidt af. Skrab kornene ud af vaniljestangen, og bland dem med lidt af sukkeret. I en skål komme æg, sukker og vaniljesukker og det piskes godt og længe, til det er let og luftigt. Sigt mel, kakao og bagepulver i æggesnapsen og vend forsigtigt rundt, til det er godt blandet. Tilsæt til sidst det smeltede smør. Kom dejen i en lille bradepande (18 x 18 cm) og bag kagen ca. 25 minutter ved 175 grader. Afkøler i formen.

Hvid chokoladecreme med blåbær

1 blad husblas

2½ dl. piskefløde

75 gr. hakket hvid chokolade

+ blåbærsylt af 100 gr. blåbær

Læg husblassen i blød i koldt vand et kvarters tid. Var fløden op til godt varm, men må ikke koge. Kom den hakkede chokolade i en skål og tilsæt ca. halvdelen af fløden og pisk grundigt. Tilsæt den resterende fløde og pisk til al chokoladen er smeltet. Vrid husblassen og kom den i den varme blanding og rør godt. Kom det hele igennem en sigte – for at fange det sidste af chokoladen, der ikke er smeltet. Dæk skålen med film og sæt chokoladefløden i køleskabet, gerne til næste dag.

Pisk den kolde fløde til en lækker creme og kom den kolde blåbærsylt i. Rør det grundigt rundt.

Kom cremen i en sprøjtepose og klip spidsen af og sæt store bomber på chokoladekagen – eller smør cremen ud. Jeg havde lidt creme i overskud.

 

Sigt til allersidst lidt kakao på toppen af kagen, og stil den køligt, indtil den skal serveres.

 

Og det er en lækker kage – der blev spist en god del af den til mødet i aftes. Dette er hvad der er tilbage:

 

 

Og med et personalemøde her til morgen, så tror jeg det sidste forsvinder 🙂 Men jo dejligt, når det, der bages både smager godt, og der er brug for det.

 

En morgen med sol.

 

Jette

 

Brombær

August måned er bare den måned, hvor ordet “høst” virkelig kommer til sin ret. Om det så er på marken eller i haven eller i de vilde krat.

I weekenden blev præstemarken mejet og halmen presset og kørt i lade. Så nu er der fri adgang til markskellet, hvor der gror ret så mange brombær. Omkranset af en del brændenælder – men de er ved at visne ned, så de er ikke helt så farlige, som de ser ud til 🙂

Den første portion nyplukkede brombær.

De blev forsigtigt skyllet og sorteret – de fineste kom direkte i fryseren, og hentes frem til vinter – til råsyltede brombær eller andet godt.

Nogle blev syltet straks, for at blive serveret og spist som lækkert syltetøj på nybagt brød eller boller.

Og nogle få bær kom i små tærter med toscalåg – et forsøg. Og bliver det godt, så skal opskriften prøves igen, men i en stor tærte.

Brombær, syltet (2 små glas)

200 gr. brombær

100 gr. sukker

½ tom stang vanilje

1 spsk. citronsaft

lidt revet citronskal

Bland sukker og bær i en gryde og lad det gerne trække lidt. Tilsæt de øvrige ingredienser og bring det i kog og lad det koge 5-10 minutter. Skummes evt. og hældes på rene glas (der evt. er skyllet med spiritus). Jeg lod den tomme vaniljestang blive ved – den kan tages op, når glasset åbnes igen. Sæt straks låget på, og opbevar de syltede brombær køligt.

Det er mit nye glas, der her kom i brug 🙂 Jeg er spændt på, hvordan det fungerer i praksis.

De syltede brombær smager dejligt – men syltetøj er det ikke her. Det er virkelig syltede bær og en lækker saft. Så at spise dem på smurte boller er lidt en kunst – det kan godt være, det lige her er ide at udelade smørret på brødet 🙂

God onsdag.

Jette

Langtidsbagte (syltede) tomater

Jeg foretrækker langt ordet ‘langtidsbagte’ tomater i stedet for ‘syltede’ tomater. Hvorfor ved jeg egentlig ikke 🙂

Men jeg ved, at jeg nyder mad, der har bagt og simret i meget lang tid. Det får en helt særlig intens smag og er oftest meget mørt. Og i køkkenet har der undervejs bredt sig en skøn duft af krydderier, som er med til at skrue forventningerne op.

Jeg har før langtidsbagt tomater, og synes, det er en rigtig god måde at tilberede tomater på. Denne opskrift er lige til at gå til, og tomaterne er ikke helt indtørrede.

De langtidsbagte tomater kan bruges i salater eller som fyld på pizza og lign.

Langtidsbagte tomater

500 gr. små tomater, i halve

½ løg i tern

1-2 fed hvidløg i tern

1 kvist frisk rosmarin (eller 1 tsk. tørret)

1 tsk. tørret timian

1 tsk. tørret oregano

1 tsk. salt

friskkværnet peber

2 spsk. olie (jeg brugte rapsolie)

Det hele blandes grundigt i et ovnfast fad og sættes i ovnen ved 100 grader og bager i ca. 3 timer.

Kommes i et lufttæt glas eller en bøtte og overhældes med olie, så det dækker. Opbevares i køleskab og kan holde sig mindst 1 – 2 uger.

Jeg brugte en del tørrede krydderier, men friske kan også bruges i stedet. Men på min terrasse vokser kun rosmarinbusken. Den glæder jeg mig til gengæld meget over.

En våd morgen er det! – Er det ikke noget med, at august normalt er en af de mest regnfulde måneder? Det kommer vist til at holde stik i år 🙂

Jette

Pizza med tre slags tomat

Hvis jeg nu havde et drivhus eller bare en tomat plante, så var det vist nu, jeg ville have glæde af den 🙂 Men det har jeg ikke. Men til gengæld så er der masser af boder, hvor der her på Fyn sælges tomater og meget andet frugt og grønt, så det er bare om at komme op på cyklen og få købt nogle tomater!

Læg mærke til emballagen – det må siges at være genbrug eller sund fornuft, når der nu var et rest lager af jordbæremballage.

Så selvom der står 500 gr. på kassen, så var der langt over 500 gr. i kassen, men det gør ikke noget. Jeg langtidsbagte (syltede) de fleste af dem (mere om det i morgen), og de sidste blev spist, som de var.

Ideen til pizzaen med de tre slags tomat, fandt jeg i Nettos eget blad, og synes den lød spændende. Nok især hvis man synes, tomater er en dejlig grøntsag – eller frugt, som det retmæssigt er.

Pizza med tre slags tomat (2 – 3 pers.)

Pizzadej – læs her

Fyld:

Tomatsauce – jeg havde noget i fryseren (uden opskrift) men ellers kan denne bruges.

Langtidsbagte tomater (eller soltørrede tomater)

2-3 tomater, i tynde skiver

evt.lidt chorizo i tynde skiver

125 gr. (en kugle) frisk mozzarellaost

1-2 tsk tørret oregano

Rul pizzadejen ud og smør tomatsauce på. Fordel langtidsbagte tomater og evt. chorizopølse jævnt ud over og dernæst de friske tomatskiver. Slut af med at fordele mozzarella i skiver og drys til sidst med tørret oregano.

Bag pizzaen i forvarmet ovn 210 grader i ca. 15 – 20 minutter.

Det blev en ret lækker pizza med en intens smag af tomat. På billedet er der lige kommet en enkelt tynd skive squash med – det kan også godt gå 🙂

I dag er så allersidste dag i sommerferien – lidt underligt.

Men også startskuddet til en efterårssæson med masser af aktivitet. Men også lidt anderledes idet konfirmanderne for eksempel først skal begynde at gå til præst efter efterårsferien, og noget af deres undervisning skal være en hel dag. Det er nyt for mig at tænke sådan – lige bortset fra at vi jo havde en en hel dag i Århus i foråret. Det var lidt en forsmag på, hvad man kan bruge en undervisningsdag med konfirmander til.

Velkommen til uge 33 🙂

Jette

Blåbærsylt

Så er gårsdagens avis ( Kristeligt Dagblad) blevet kigget og læst igennem. Jeg har aldrig helt forstået, hvorfor det er fredagsudgaven, der er den tykkeste og mest interessante – men det er det.

Og der er altid en eller flere artikler og små notitser, der giver anledning til at tænke lidt videre. Eller gemme i sit hoved, fordi de måske kan bruges i en anden sammenhæng en anden dag.

I denne avis var det især en artikel fra et Hospice om emnet håb, der satte sig fast. Og derfra et lille eventyr om guldsmeden.

Guldsmeden begynder livet som larve under vandet og ender som guldsmed over vandet. Denne forvandling vil den frie og glade og nyklækkede gudsmed gerne fortælle de andre laver om. – Men den kan ikke vende tilbage, kan ikke komme gennem vandspejlet. De andre larver må selv vente til de forvandles til flotte guldsmede.

Eventyret udtrykker håb og kan illustrere det kristne håb om evigt liv. Vi kan ikke her i livet trænge gennem forhænget til Guds rige – men vi kan håbe på, det sker.

En morgen i roligt selskab med kaffe, hjemmebagt brød og avisen, det er en god måde at tage hul på weekenden på.

Blåbær sylt kommer ind i billedet, fordi jeg i næste uge vil bage en kage – en blåbærdrøm – hvor netop blåbærsylten skal bruges.

Blåbær har fået en gevaldig opblomstring, eller hvad man nu skal sige. Da jeg var barn, plukkede vi sommetider små blåbær i skovkanten og spiste mens vi plukkede. Men nu står der jo blåbær i enhver køledisk. Og desværre sjældent danske. Men ofte enormt store bær. Og de smager nu fint nok.

Blåbærsylt (2 små glas)

200 gr. blåbær

100 gr. sukker

½ tom stang vanilje

½ citron, saften af

Kom det hele i en lille gryde og kog det ca. 15 minutter uden låg og ved svag varme. Kom syltetøjet i en foodprocessor og findel det, eller mos det grundigt med en gaffel, før det kommes på rene glas. Jeg havde skyllet glassene med lidt whisky først 🙂

Den tomme vaniljestang lod jeg blive i syltetøjet i et af glassene.

Og den kommer fra det glas med masser af tomme vaniljestænger. Jeg bruger dem til at koge med, når jeg som her laver syltetøj eller koger creme. For der sidder meget smag i den tomme stang, som så lige får et nyt liv her.

God weekend – på en lidt mørk lørdag.

Jette

Kokostoppe og andet godt …

Ferie – det er absolut en dejlig ting. Giver fornemmelse af, at det er helt i orden ikke at lave så meget. Og tid til andre ting.

I går indeholdt dagen forskellige besøg. Første besøg gjaldt “bil til service” – et besøg jeg vidste ville koste en halv bondegård – så det var selvfølgelig lidt træls. Men på den anden side, så har jeg for længe siden besluttet, at det at have bil, det koster, men det er også frihed, og det sætter jeg enormt højt.

Mens bilen var i gode hænder, gik jeg lidt i butikker, med tegnebogen godt begravet i bunden af tasken. Men jeg fandt alligevel en lille skål, jeg bare måtte have med hjem. Den er nuttet og – jeg ved det godt – en mærkevare (Blomsterberg). Men jeg er rigtig glad for den 🙂

Dagens øvrige besøg var i selskab med gode veninder – så der blev talt utroligt meget 🙂 Og tanker blev vendt, og problematikker blev set fra andre vinkler. Alt i alt en berigende dag.

Der blev bagt lidt – nogle kokostoppe, som bare altid smager godt.

Og i de meget sene aftentimer kørte en kæmpe mejetærsker rundt på præstemarken og høstede kornet. Da jeg voksede op, var det duggen, der bestemte hvornår det var slut med at høste – men sådan er det bestemt ikke mere. Så her til morgen så marken sådan ud:

I Det gamle Testamente fortælles det, at Gud sagde til Israelitterne, at når de høstede, så skulle de ikke gå tilbage, hvis de havde tabt en smule korn. – Det skulle de lade ligge til den trængende og den fattige. En god tanke om social omsorg allerede den gang.

Jeg tænker lidt mere nøgternt og konkret – måske der vil være spildt lidt korn, som mine høns kan have lidt glæde af 🙂 De vil i hvert fald holde en fest, hvis de finder noget.

God sommer fredag.

Jette

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal