Ja, det bliver stadig indlæg omkring husbyggeriet 🙂 Men heldigvis går det også den rigtige vej i denne tid. Vi begynder at kunne se en afslutning.
Og nu er tiden kommet til køkkenet. Der er blevet leveret et utal af pakker med skuffer, skabe, beslag og alt muligt andet 🙂 Helt uoverskueligt for en, der ikke arbejder med den slags til daglig. Men det gør Søren 🙂 Han er kommet vældig godt fra start og nu fortsætter han bare fremad. Og jeg glæder mig.
Når der bygges nyt hus, så følger som oftest også et stykke jord med, som kan bruges til have 🙂 Sådan også i Jelling. Endnu ligger jorden ret bar og ubrugt hen – og jeg står og tripper for at komme i gang. Har samlet blomster, løg og planter i krukker, og de er lige klar til at komme i jorden. Det skal nok blive godt.
Det går hurtigt fremad i denne tid med husbyggeriet. Eller i hvert fald hurtigere end det har gjort. Måske også fordi det er så tydeligt, når der bliver lavet et stykke arbejde. Det er jo det endelige udtryk, der er ved at komme frem.
I denne uge er der blevet sat loft op inde i huset – Ole har også været i gang og fået sat omkring halvdelen af loftet op i garagen. Det hele bliver bare så fint, og der er en vældig god akustik i hele huset. Det er rart at være i rummene.
Det er tid til at spise rabarber 🙂 Mine planter er ret unge planter, så jeg skal gå lidt forsigtigt til værks, når jeg trækker nogle stilke op. Men jeg nyder, hver gang, jeg kan tage en ny og frisk stilk med ind 🙂 Heldigvis har jeg også nogle liggende i fryseren fra sidste år, så der suppleres fra lageret.
Jeg har lavet en rabarbercrumble før, men besluttede at forsøge med en glutenfri udgave denne gang. Og den er faktisk blevet ret fin, så den er et godt alternativ, hvis du vil prøve noget andet. Og den tager ikke lang tid at lave 🙂
For noget tid siden fandt jeg den fineste dug i genbrug. Lækkert stof, dejlige farver og god kvalitet. Det kunne der kommer en dejlig sommerkjole ud af – tænkte jeg i det kolde forår.
Og nu er den blevet til virkelighed. Jeg har hygget mig undervejs – jeg syr sjældent en ting lige i streg, men går til og fra. Syr en søm, rynker et stykke stof og finder en knap. Processen er også vigtig.
Jeg har forsøgt mig ud i noget, jeg ikke har prøvet før. Men som Pippi Langstrømpe sagde:
“Jeg har aldrig prøvet det før, så det kan jeg helt sikkert”.
Jeg ved ikke, om jeg var helt så overbevist – men jeg har gjort et forsøg. Og er faktisk blevet ret godt tilfreds med resultatet 🙂 At lave et lille hegn, som kan være med til at afgrænse et område i den nye have.
I går var det klimahandledag. Et initiativ sat i verden af blandt andre Grønne Nabofællesskaber og støttet af DeltagerDanmark. Og en opfordring til at samtale om og handle på noget, der gavner klimaet.
Jeg har deltaget før – med at arrangere en grøn fællesmiddag. Og det gjorde jeg igen i år. Inviterede venner og naboer til grøn aftensmad og så lidt snak om klima, co2, miniskove, delebiler og meget andet. Og på landet er noget realistisk og andre ting lader sig bare ikke helt gennemføre – der er for langt mellem husene.
Det begynder at gå stærkt – på nogle punkter. Og på andre – så venter vi.
Tulipanerne i krukken folder sig ud på fineste vis. Jeg venter med længsel på, at jorden bliver vendt, så nogen af de mange sten kommer længere ned – for inden da, kan jeg ikke rigtig begynde at plante. Så Sankt hans urt og tulipaner bor fortsat i krukker.
Instagram kan noget 🙂 Der dukker hele tiden spændende billeder op – og man kan bruge ret meget tid på at kigge med på andres ideer og gøremål. Og det har jeg så gjort igen 🙂
Denne gang faldt jeg over de lækreste boller bagt med rabarber og marcipan – og sat tæt sammen, så de kom til at minde lidt om hveder. Og med helt nye rabarberstængler i haven, så måtte opskriften da prøves. Jeg lavede en lidt mindre udgave. Den oprindelige finder du her.
Jeg har aldrig ledt efter fossiler. Og var nok heller ikke kommet til det, hvis det ikke var fordi min søn Peter, havde ønsket sig sådan en oplevelse i julegave 🙂 Så han og jeg drog til Gram Lergrav i lørdags og brugte nogle timer et helt særligt sted. Der var stille og roligt, og de andre gæster var også mennesker med stor interesse for fortidens efterladenskaber.
Så Peter og jeg blev udrustet med skruetrækker, spade og spand og iført gummistøvler – og så tog vi på fossiljagt. Det handler om tålmodighed. Vi gravede et lille stykke ler fri og sad så og smuldrede det – i håb om, at der lå en lille fossil gemt midt i.
Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal
