diva hund kage kage hindbær blåbær sommerhus træ natur

Tag: Bæredygtighed Side 8 af 35

Møde og buket

Gårsdagen bød på begge dele 🙂 Et møde i Middelfart og en lille buket lavet af havens blomster.

Det første sidst – jeg var faldet over en udfordring på nettet – at lave en lille buket ud af 15 stilke (#15stilke) og det måtte da prøves 🙂

Så en rundtur i Oles have gav det ønskede antal stilke, og så blev de forsøgt sat pænt sammen. Og det blev en ganske fin lille buket. Jeg havde en pæon som midte, og den er altid så fin, så de øvrige blomster spillede en meget underordnet rolle. Men sjovt at lege med blomster på den her måde.

Buketten blev givet til en veninde, og faldt i god jord 🙂

Dagen fortsatte med et indledende møde i forbindelse med Klimafolkemødet i Middelfart sidst i august. Endnu en gang er jeg frivillig, og det er altid spændende og lærerigt at være med. Og mødet vokser fra år til år, så der kommer også flere og flere frivillige til. Igen i år skal jeg være nogle timer i Informationsteltet – det skal nok blive sjovt og hyggeligt.

Klimafolkemødet er den 29. – 31. august og programmet kan allerede nu læses på nettet.

Måske ses vi der ? 🙂

God onsdag.

Jette

Fredagsglimt første fredag i juni

Den første uge i den første sommermåned er allerede gået 🙂 Tiden flyver afsted med hverdagsting, drømme og forventning.

Den første uge indeholdt også grundlovs dag – det fik jeg ikke skrevet om, men det er da fantastisk at bo i et land, hvor vi har en sådan lov. Og samtidig tankevækkende at den ikke er ældre end den er. Men “i et land uden høje bjerge” er der godt at bo, fordi nogen før os har haft høje tanker om vores måde at være samfund på. Så tillykke til Grundloven.

Køkken og gulv i huset

Så er køkkenet stort set monteret, og der er kommet gulv i hele huset. Det sidste har vi selv stået for – jeg har beregnet og købt ind og Ole, der har lagt det.

Vi nyder resultatet 🙂

Køkken på vej

Ja, det bliver stadig indlæg omkring husbyggeriet 🙂 Men heldigvis går det også den rigtige vej i denne tid. Vi begynder at kunne se en afslutning.

Og nu er tiden kommet til køkkenet. Der er blevet leveret et utal af pakker med skuffer, skabe, beslag og alt muligt andet 🙂 Helt uoverskueligt for en, der ikke arbejder med den slags til daglig. Men det gør Søren 🙂 Han er kommet vældig godt fra start og nu fortsætter han bare fremad. Og jeg glæder mig.

Forventningens glæde – i haven

Når der bygges nyt hus, så følger som oftest også et stykke jord med, som kan bruges til have 🙂 Sådan også i Jelling. Endnu ligger jorden ret bar og ubrugt hen – og jeg står og tripper for at komme i gang. Har samlet blomster, løg og planter i krukker, og de er lige klar til at komme i jorden. Det skal nok blive godt.

Nu med loft og port :-)

Det går hurtigt fremad i denne tid med husbyggeriet. Eller i hvert fald hurtigere end det har gjort. Måske også fordi det er så tydeligt, når der bliver lavet et stykke arbejde. Det er jo det endelige udtryk, der er ved at komme frem.

I denne uge er der blevet sat loft op inde i huset – Ole har også været i gang og fået sat omkring halvdelen af loftet op i garagen. Det hele bliver bare så fint, og der er en vældig god akustik i hele huset. Det er rart at være i rummene.

Glutenfri rabarbercrumble

Det er tid til at spise rabarber 🙂 Mine planter er ret unge planter, så jeg skal gå lidt forsigtigt til værks, når jeg trækker nogle stilke op. Men jeg nyder, hver gang, jeg kan tage en ny og frisk stilk med ind 🙂 Heldigvis har jeg også nogle liggende i fryseren fra sidste år, så der suppleres fra lageret.

Jeg har lavet en rabarbercrumble før, men besluttede at forsøge med en glutenfri udgave denne gang. Og den er faktisk blevet ret fin, så den er et godt alternativ, hvis du vil prøve noget andet. Og den tager ikke lang tid at lave 🙂

Sommerkjole af dug fra genbrug

For noget tid siden fandt jeg den fineste dug i genbrug. Lækkert stof, dejlige farver og god kvalitet. Det kunne der kommer en dejlig sommerkjole ud af – tænkte jeg i det kolde forår.

Og nu er den blevet til virkelighed. Jeg har hygget mig undervejs – jeg syr sjældent en ting lige i streg, men går til og fra. Syr en søm, rynker et stykke stof og finder en knap. Processen er også vigtig.

Et lille havehegn

Jeg har forsøgt mig ud i noget, jeg ikke har prøvet før. Men som Pippi Langstrømpe sagde:

“Jeg har aldrig prøvet det før, så det kan jeg helt sikkert”.

Jeg ved ikke, om jeg var helt så overbevist – men jeg har gjort et forsøg. Og er faktisk blevet ret godt tilfreds med resultatet 🙂 At lave et lille hegn, som kan være med til at afgrænse et område i den nye have.

#klimahandledag

I går var det klimahandledag. Et initiativ sat i verden af blandt andre Grønne Nabofællesskaber og støttet af DeltagerDanmark. Og en opfordring til at samtale om og handle på noget, der gavner klimaet.

Jeg har deltaget før – med at arrangere en grøn fællesmiddag. Og det gjorde jeg igen i år. Inviterede venner og naboer til grøn aftensmad og så lidt snak om klima, co2, miniskove, delebiler og meget andet. Og på landet er noget realistisk og andre ting lader sig bare ikke helt gennemføre – der er for langt mellem husene.

Side 8 af 35

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal