Det begynder at gå stærkt – på nogle punkter. Og på andre – så venter vi.
Tulipanerne i krukken folder sig ud på fineste vis. Jeg venter med længsel på, at jorden bliver vendt, så nogen af de mange sten kommer længere ned – for inden da, kan jeg ikke rigtig begynde at plante. Så Sankt hans urt og tulipaner bor fortsat i krukker.
Instagram kan noget 🙂 Der dukker hele tiden spændende billeder op – og man kan bruge ret meget tid på at kigge med på andres ideer og gøremål. Og det har jeg så gjort igen 🙂
Denne gang faldt jeg over de lækreste boller bagt med rabarber og marcipan – og sat tæt sammen, så de kom til at minde lidt om hveder. Og med helt nye rabarberstængler i haven, så måtte opskriften da prøves. Jeg lavede en lidt mindre udgave. Den oprindelige finder du her.
Jeg har aldrig ledt efter fossiler. Og var nok heller ikke kommet til det, hvis det ikke var fordi min søn Peter, havde ønsket sig sådan en oplevelse i julegave 🙂 Så han og jeg drog til Gram Lergrav i lørdags og brugte nogle timer et helt særligt sted. Der var stille og roligt, og de andre gæster var også mennesker med stor interesse for fortidens efterladenskaber.
Så Peter og jeg blev udrustet med skruetrækker, spade og spand og iført gummistøvler – og så tog vi på fossiljagt. Det handler om tålmodighed. Vi gravede et lille stykke ler fri og sad så og smuldrede det – i håb om, at der lå en lille fossil gemt midt i.
Lad det være sagt med det samme – jeg har aldrig lært at flette med pil – og det ses i resultatet. Men alligevel er jeg nu okay tilfreds 🙂
Jeg så et sted på nettet en, som havde lavet små beholdere af pileflet til at samle haveafklip i. Det syntes jeg, lød som en spændende ide. Og en pæn ide.
Jeg har haft kompostbeholdere alle de steder jeg har boet. Af forskellige slags – nogle lavet af trælameller og en fin en i plastic (en bryllupsgave) og her hos Ole, er det blot en bunke på jorden i et hjørne af haven. Og uanset udseendet, så er det bare en god ide. At samle organisk materiale og give det tilbage til jorden – det er alt andet lige bedre end at brænde det af. Hvis du spørger mig 🙂
Jeg læste forleden, at der er rigtig mange mariehøns for tiden. Så det var helt naturligt, at jeg også fandt en lille fin mariehøne udenfor i går. Den sad ovenpå æbler, der var på vej på komposten. Æblerne kunne ikke holde sig længere – og jeg havde ikke nået at få dem brugt (æblerne havde været sat til opbevaring i en kølig hal)
Varmen og solen får mariehønsene til at vågne, og nu vender de tilbage til naturen – og det er godt, at der er mange af dem. Både fordi de er så fine, men også fordi de senere hen gør kål på en masse bladlus.
Jeg er ret vild med mariehøns. Synes bare de er fine. Og synger ofte sangen om Mariehønen Evigglad, når jeg er sammen med barnebarnet 🙂
Og en tur på byggepladsen afslørede at maleren virkelig havde været flittig. Og dygtig. Det fineste stykke arbejde var udført og vi har nu et hus, der er helt nymalet. Hvor er det dejligt. Nu tørrer det og så kommer mureren forbi sidst på ugen og begynder at lægge fliser i gang og på badeværelse. Og murer en brusekabine – med sæbehylde 🙂 Det er mit store ønske – tænk at få en indbygget hylde til at stille shampo og sæbe på, så det ikke længere skal stå på gulvet 🙂 Det er luksus.
Der er kun grund til at være glad – og med det smukke solskinsvej og lune temperaturer, så går det helt af sig selv.
God mandag.
Jette
Vi har haft en dejlig påske, og håndværkerne har holdt en velfortjent ferie. Men nu er det tid til, at den næste håndværker kommer på banen. Og det er maleren Casper.
I påsken fik Ole sat de sidste Fermacell plader op i garagen, så den også var klar til, at maleren kom. For vi har besluttet at det med at male et helt hus – det vil vi gerne have en professionel til at gøre. Og han har også bare det rigtige værktøj og maskiner.
I går fyldte Ole år 🙂 Endnu en fødselsdag i marts, men også en dejlig tid at fejre fødselsdag på. Det er forår, og ustadigt vejr – men bedst, det er blevet lysere. Mine solcellelamper lyser lystigt om aftenen, der er sol nok om dagen til at de bliver ladet godt op 🙂
Indrømmet – så er det huset, der løber med det meste af opmærksomheden i denne tid. Så fødselsdagen blev fejret midt i det hele. Og derfor nåede jeg heller ikke helt i mål med min kage 🙂 Jeg havde igen fundet en spændende bog på biblioteket, og fundet en kage, jeg gerne ville forsøge mig med. Bogen hedder “Kager´lighed” og er bygget sådan op, at der er en klassisk kage og så en nyfortolkning af samme kage. En fin måde at prøve nyt på.
“The never ending story” – sådan kan det ind imellem godt opleves, når jeg igen igen skriver om byggeriet af det lille træhus. Men der sker noget, og gode ting tager tid – der er virkelig mange processer og detaljer og arbejdsgange – inden det hele kommer til at stå færdigt.
Men det føles helt klart, som om at vi er på rette vej nu. Det er tydeligt, at der sker noget.
Jeg har aldrig troet, at jeg skulle eje en robotstøvsuger 🙂 Det har ligget uden for min forestillingsevne, hvordan sådan en ville klare støvsugningen.
Men nu har jeg fået købt mig en. I Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Billund, var der kommet sådan en ind – gode mennesker havde betænkt butikken, da der skulle ryddes op.
Og det jeg faldt for, da jeg så den, var at den tværs over havde en stor gul seddel, hvor der stod:
Jeg er gammel 🙂 Men ikke ret meget brugt.
Og den så virkelig også fin ud – de små børster havde næppe fejet et gulv, og det ekstra tilbehør havde aldrig været i brug.
Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal
