diva hund kage kage hindbær blåbær sommerhus træ natur

Endnu en småkage

Det går ikke så hurtigt med småkagerne i år.

Men weekenden byder på en tur op til min far, og han har altid sat pris på en vaniljekrans, så nu blev det tid til at få sat en plade i ovnen.

Og med et vejr udenfor der siger blæst og regn – så indbyder det ret meget til at sidde inden døre med ild i brændeovnen og jule lækkerier på bordet. Det er nu en hyggelig tid.

Og lidt pudsigt, for selv om vi hverken skal slagte eller sylte som i gamle dage, så er der lidt den her uro og fornemmelse af at have travlt 🙂 Øvelsen må vist være bare at sætte sig ned og tænde et lys og lade roen falde over en. Jeg vil forsøge i weekenden – i selskab med søde mennesker.

Vaniljekransene blev okay – opskriften er denne. Og jeg har stadig ikke den gamle kødhakker, der kan lave fine striber på kransene, så mine bliver blot til ringe. Men de kan altså godt spises alligevel 🙂

Du ønskes en dejlig adventsweekend.

Jette

Noget om jul

Sådan lyder overskriften for et lille oplæg, jeg skal holde i morgen. Og da jeg sagde ja til det, syntes det såmænd enkelt og ligetil.

Noget om jul – i eftertanken så er den største kunst vist begrænsningens kunst. For emnet kan godt nok ses på fra mange vinkler. Så lige nu suser utallige tanker, salmelinjer og finurlige idéer rundt i mit hoved 🙂 Forhåbentlig lander de i noget brugbart.

Men noget inspiration kommer fra gårsdagens minikonfirmandafslutning. De små 3. klasser opførte krybbespil for en næsten fyldt kirke. Uforfærdet og glade gik de til opgaven.

At høre dem synge “Her kommer Jesus dine små” – iført hvide engledragter – og gående op gennem kirkeskibet med små lanterner i hænderne – det er virkelig en fornøjelse. Og tror jeg, en stor oplevelse for både dem og deres stolte familier, som kiggede på. Og fotograferede 🙂

Noget om jul – her fortæller kirkerummet meget helt af sig selv. En stemning, der understreges af de mange lys, de mange mennesker, de mange stemmer – oplevelsen af fællesskab og samklang. Små og store sang med – og nye salmer er fine, men intet slår “Dejlig er jorden”. Her kunne unge som gamle finde sammen og synge om freden og glæden, der slægt efter slægt gives og forkyndes igen og igen.

Noget om jul – det er gaver, gran og glæde. Det er fællesskab. Det er noget om barnet i krybben. Og rigtig meget mere.

Nu må jeg have lidt styr på de mange løse ender.

Og glæder mig til, at jeg igen skal til at bage lidt mere – det har ligget lidt stille, hvilket bloggen også vidner om 🙂

God torsdag og god valgdag.

Jette

ps. billederne er taget af graver Anita Seiling.

2 jule idéer

Jeg kunne godt ønske, at det var mine egne idéer, men det er det ikke.

Men det er mig, der har lavet dem, du ser her, og jeg synes faktisk, de er blevet okay. Lette at fremstille og lidt anderledes i udtrykket. Lige til at gå til.

Juletræet så jeg hos Panduro hobby. Jeg syntes, det var så fint og interessant, at jeg straks købte materialer med hjem, så jeg kunne lave mine egne. Og det er forholdsvis let.

Der bruges:

kegleform af flamingo (styropor)

tykt grønt uldgarn

nipsenåle med fint hvidt hoved

limstift

Jeg begyndte med at smøre keglen ind i lim – det var dumt. Kom kun lidt lim på af gangen. Fæstn uldgarnet – jeg brugte lidt ekstra  knappenåle i begyndelsen for at holde garnet på plads – nålene fjernede jeg bagefter. Fortsæt med at vikle garn rundt og sæt fast med nipsenålene. Til sidst brydes tråden og enden gemmes under en perle fastgjort med nipsenålen.

Den anden dekoration så jeg i en julebog, jeg havde lånt. Og tænkte at nu havde jeg mange indsamlede hasselnødder, de kunne fint pynte her, og så blive knækket efter jul.

Virkelig en enkel dekoration. En lille klump ler i bunden af et glas, fyld efter med nødder, sæt et lysspyd fast i leret og slut med en lille grøn gren.

Så nåede jeg også at få et par jule ting stillet frem. Jeg er ikke helt kommet i gang, men lidt efter lidt tror jeg, at der sker noget. Kassen fra loftet er hentet ned – og det minder om gensynsglæde 🙂

God onsdag.

Jette

20 år samme sted

Jeg ved godt, at det ikke som sådan udløser noget særligt at have været ansat et sted i 20 år. Men jeg synes nu alligevel, at det er lidt specielt.

For i dag – 1. december – er det 20 år siden, at jeg blev ansat og fik adresse her i præstegården.

Du husker måske, at jeg har skrevet om det før – dette med hvor vi bor.

Og vores hjem er en vigtig del af vores historie – for det er der, hvor vi kan være helt os selv. Indrette os, rode eller rydde op, slappe af eller lade op – alt sammen i vort eget tempo. For her bestemmer vi 🙂

20 år samme sted – samme arbejdsplads, samme adresse. Uvilkårligt betyder en sådan mærkedag også at tankerne løber baglæns. For der er sket meget, rigtig meget.

Jeg husker endnu den første aften i præstegården med mand og tre små børn på 2, 4 og 6 år. Utallige flyttekasser og ikke helt så mange møbler. Midt i spisestuen stod et lille hvidt spisebord med 4 stole, det syntes ikke af meget. Men her sad vi så og spiste pizza – bragt ud fra Middelfart. En ny fremtid som præstefamilie på landet lå foran os.

Og det gik – godt. Selv om der var meget køren, rigtig meget endda. Men der var også en stor glæde ved at have fået eget embede og egen præstegård. Med tilhørende ansvar og andres forventninger.

Et smukt hus med masser af plads. Den gang var vi fem personer og nød, at der var rum til os alle.

20 år samme sted – i dag er jeg alene på matriklen, og har bestemt plads nok.

Hvor er det godt, at vi ikke kender fremtiden eller ved, hvordan vort liv vil forme sig. For så er jeg ikke sikker på, at vi turde give os i kast med det. “Livet forstås baglæns, men må leves forlæns” – siger Søren Kierkegaard. Og jo, han har ret. Men alligevel oplever vi også noget, vi ikke forstår – eller kommer til at forstå. Men som vi kommer til at leve med og kommer overens med. Takket være familie, venner, gode naboer – og andre mennesker, som måske tilfældigt er med til at skubbe en i en god retning.

Vær velkommen, Herrens år

og velkommen herhid!

Herrens år med vor Guds velbehag

nu bringer os glæde hver herrens dag.

Velkommen, nytår, og velkommen her! (Den danske salmebog 74,4)



Herrens år, hvert år – med Gud i ryggen – må vi række ud efter med glæde og i tillid til, at vi ikke gør det alene.

20 år samme sted – forunderligt. Fylder en med taknemmelighed og glæde.

Jette

Adventsgaver

Mine søde børn finder hvert år adventsgaver til mig 🙂 En stor fornøjelse og jeg er meget taknemmelig for den opmærksomhed, der ligger i det.

De får også stadig adventsgaver herfra – for som Peter siger, så bliver man vist aldrig for gammel til adventsgaver 🙂 Så i går blev Trine og Mette betroet hver sit lille juletræ – med en hilsen om, at overlevede det de næste uger, så ville jeg siden hen gerne plante det ved sommerhuset. Det kunne da være en lidt sød historie.

Jeg fik det fineste kalenderlys. Så nu kan jeg standsmæssigt tælle ned til den 24. december.

Og fik en lille bitte opsats. Den er så fin. Og fik den med begrundelsen, at så havde jeg noget at servere små fine kager på 🙂

Det blev her til små marcipan/nougat juletræer. Nemme at lave, dekorative at se på – og skønne at spise.

Emnet gaver kunne jo godt kræve sit eget indlæg – men her blot en enkelt tanke. Ønskelister kan være meget gode – men jeg holder faktisk allermest af små gaver, givet ud fra, hvad giveren tror eller ved vil glæde mig.

Og synes generelt at ambitions niveauet for gaver med fordel kan sættes ned. Reklamer for gaver til flere tusinde kroner bliver jeg så inderlig træt af!

Selv om det er et noget slidt udtryk, så er det altså tanken, der tæller 🙂

God og lidt mere rolig mandag.

Jette

Adventsdekoration 2015

Jeg holder meget af adventstiden – det er en helt speciel tid på året – alt bliver lidt farvet af adventstidens liturgiske farve: Lilla. Den farve står i kirkeåret for forberedelse, fordybelse og forventning. Og alle tre elementer præger december.

Forberedelse – ja her er vi alle vist godt med 🙂 brunkager, dekorationer, pynt og meget andet.

Fordybelse – også tid til at standse op, tænke tilbage, mindes og blive ret taknemmelig.

Forventning – vi glæder os, håber det bedste og ser frem til julefred og julehygge.

Det bliver lidt højtideligt – som Guds tid og jordens tid, der falder i slag.

Og sammen med de utallige lys og lyskæder, der findes overalt, så er der virkelig lys i mørket. Håbet får lov at spire frem – som en rose, midt i den kolde vinter.

Nu skrev jeg forleden, at der nok skulle være en dekoration klar til i dag. Så jeg har været i gang 🙂 Resultatet kunne helt sikkert have været mere prangende – men der er fire lys. Så der tælles ned til jul.

Glædelig 1. søndag i advent.

Jette

Biscotti

Jeg har aldrig bagt biscotti – nok mest fordi jeg synes, de er for hårde, når de skal spises. Og det med at dyppe kager i kaffen, det er jeg ikke vildt tilhænger af. Jeg synes kaffen bliver lidt træls til sidst 🙂

Men så læste jeg jo lige en opskrift, og blev inspireret til alligevel at give det et forsøg. Så her kommer mine første – lækre – biscotti 🙂

Biscotti – med hvid chokolade og syltet appelsinskal (ca. 20 stk)

1 æg, fra en glad høne

50 gr. smør

ca. ½ vaniljestang, korn herfra

125 gr. mel

½ tsk. bagepulver

100 gr. sukker

40 gr. hasselnødder

25 gr. syltet appelsinskal

30 gr. hvid chokolade, grofthakket

Kom alle de tørre ingredienser i en skål og smuldr smørret. Tilsæt æg og ælt det hele sammen til en blød dej og form den til en lang pølse, som lægges på en plade med bagepapir. Tryk den lidt flad.

Bages ved 175 grader ca. 15 minutter – de må ikke blive for mørke. Skæres ud på skrå, og hvert stykke væltes, så skærefladen kommer op. Sættes tilbage i ovnen og tørrer/bager ca. 10 minutter.

Afkøler, før de kommes i en kagedåse.

De smager virkelig godt – er sprøde, men ikke stenhårde. Og jeg er sikker på, at de også vil smage godt til et glas portvin. Det kan være, jeg skal gå en tur i kælderen og se, om ikke der gemmer sig en flaske, der kan nydes her i adventstiden 🙂

Vejret er ikke til billeder, så derfor kun det ene. Men det skal ikke afholde dig fra at prøve at bage biscotti – det er altså ret let. Og smagen ganske fortrinlig 🙂

God lørdag – måske fyldt med forberedelser? Eller forventning?

Jette

Årets første brunkager :-)

Lige om lidt er det første søndag i advent – jeg har fået købt de fire lilla (!) lys, men det er også nærmest det. Men jeg regner med, at der står en dekoration på bordet på søndag. Men nok ikke en krans, selv om Karen argumenterede overbevisende for en sådan 🙂 Mine evner er bare mere beskedne i den sammenhæng.

Med til første søndag i advent hører også brunkager. Krydrede, sprøde og med mandler. Kager, som spreder den skønneste duft i huset, når de bliver bagt. Opskriften minder meget om denne, men pistaciekernerne var blevet spist, så derfor ingen fine grønne  stykker.

Brunkager (ca. 60)

100 gr. smør

100 gr. farin

50 gr. lys sirup

200 gr. mel

2½ tsk. brunkagekrydderi

25 gr. syltet appelsinskal

50 gr. smuttede hele mandler

2 tsk. koldt vand

½ tsk. potaske

Kom smør, farin og sirup i en gryde, smelt det ved svag varme og lad det næsten på kogepunktet. Tages af varmen og potaske udrørt i vand tilsættes. Bland alle de tørre ingredienser og rør dem derefter i den lune smør/sukker masse.

Form dejen til en pølse, rul den ind i bagepapir og afkøl helt. Skæres i tynde skiver – mine blev for tykke – sættes på plader med bagepapir og bages ved 180 grader ca. 8-9 minutter. Brændte mandler er ikke nogen succes lige i denne forbindelse 🙂 så endelig ikke for lang bagetid.

Kagerne smager fint – krydringen kunne godt have været lidt kraftigere. Men det er første gang jeg prøver et færdigt brunkagekrydderi – men det var da let, bare at kunne åbne en pose i stedet for at skulle have fat i alle krydderidåserne. Selv om der nu også er noget hyggeligt ved at gense alle de forskelige dåser og dufte.

God og frostklar torsdag.

Jette

Nytårsløjer og hovedret

For nogentid siden tilmeldte jeg mig endnu en gang madbloggerudfordringen #10.

Og det blev så afsløret i går, hvilken kategori, jeg skulle lave nytårsløjer inden for. Det blev ikke lige favorit kategorien, kan jeg godt sige, uden at sige for meget. Jeg skal lave en hovedret!

Men nu skal jeg faktisk have gode gamle venner på besøg til nytår – så der er anledning til at øve sig på forhånd. Men hvad det bliver er helt uvist. Men sikkert ret grønt og med mindre kød 🙂

Udfordringen ligger jo så i at gøre det festligt og løjerligt!

På endnu en grå november dag 🙂

Jette

Små brød til minikonfirmander

Minikonfirmanderne får jo hver gang saftevand og kage – en meget vigtig del af det at være minikonfirmand. Så meget, at når jeg møder dem igen som store konfirmander, så er de helt uforstående overfor, at der ikke er saftevand og kage, når man går til præst i 7. klasse 🙂

Dette hold slutter med en afslutningsgudstjeneste den 2. december, og derfor har jeg sagt farvel til dem inden det bliver Lucia dag. Og derfor bliver det små Lucia brød de får i dag, for jeg synes, det er en lidt hyggelig ting at bage noget med lidt historie eller en form for sammenhæng.

Opskriften kommer her, men er egentlig bare en lidt større udgave af disse.

Luciabrød (ca. 30 stk.)

1½ dl. mælk

25 gr. gær

125 gr. mel

50 gr. sukker

1/4 gr. safran – eller så meget som du synes

1 dl. mælk

40 gr. sukker

50 gr. blødt smør

2 æg, fra flittige høns

½ dl. surmælksprodukt

1 tsk. salt

50-75 gr. grahamsmel

ca. 450 gr. hvedemel

Pynt: rosiner

De første 4 ingredienser røres sammen og hæver knap en time.

Smuldr safran og kom den i mælken og tilsæt sukker og lad det gerne trække lidt, så farven bliver flot gul.

Jeg bruger røremaskinen, så nu kommes alle ingredienser op i dens skål – undtagen ca. halvdelen af hvedemelet – det tilsættes lidt af gangen efterfølgende. Rør og ælt dejen godt. Til sidst ælter jeg den lige igennem med hænderne – det er nu lettest at fornemme dejens konsistens ved at røre ved den og arbejde med den.

Stilles til hævning 1½-2 timer.

Æltes igennem og formes til Luciabrød – hvilken facon er helt op til dig. Efterhæver mens ovnen varmer op – og bages ved 210 grader 8-10 minutter.

De smager dejligt, lune og nybagte. Men smurt med smør og i selskab med et glas gløgg, gør de sig helt sikkert også 🙂

God tirsdag.

Jette

Side 166 af 223

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal