Kategori: Livsstil Side 118 af 221

Jeg kan virkelig godt lide biblioteker. Der er en ro og god stemning – masser af bøger, og meget at læse i og enorme mængder af information – samlet på et sted.

De sidste par år har jeg lidt svigtet mit lokale bibliotek – men i går var jeg forbi igen. Og nød at være der.

Der kom et par bøger med hjem – til inspiration. Den ene er fyldt med citater af Johannes Møllehave. Det er en fornøjelse at læse – og det er umuligt ikke lige at tænke og mærke efter hos en selv, når man læser et tankevækkende citat.

Som for eksempel:

“Ligesom man har livretter, kan man have livord.

De sætter en masse tanker i gang,

og man tænker veloplagt videre.”

Det er jo lige vand på min mølle 🙂 Jeg synes ord er spændende – de er interessante at analysere og tale videre om. Hvad betyder de, er der flere nuancer – hvad siger de os?

Her er et par eksempler på ord, jeg synes er smukke og tankevækkende:

Støvtrådeværket

Tonestige

Himmeldråber

De er alle hentet fra salmer og det kristne univers – men de kan også sagtens læses og tænkes over, som almene ord, der er gode at grunde over og gumle på.

Som nu “støvtrådeværket” – det er fra salmen Lovsynger Herren (Den danske salmebog 3,5)

Ordet skaber billeder i ens hovede, fortæller om menneskets forgængelighed – som støv. Men også billedet af trådene i et edderkoppespind dukker op – og de er jo umådeligt stærke. Så som menneske er vi både spinkle og lette som støv, og dog med styrke som et kunstværk skabt af en edderkop.

God fornøjelse med at tænke videre over dine livord 🙂

Jette

Bedst som man tror, at det bare er en helt almindelig dag – så kan forunderlige ting ske 🙂 I går var en af de dage.

Sidst på eftermiddagen blev jeg ringet op og spurgt, om jeg havde en konfirmandstue, hvor jeg måske ville lade to Franciskaner munke overnatte. De var på vej verden rundt, og var nu næsten i mål – manglede kun de skandinaviske lande.

De vandrer fra sted til sted og sover så hos private, hvor det er muligt.

Jeg betænkte mig lidt – men endte alligevel med at sige, at det må de gerne. Så engang i løbet af dagen dukker de op 🙂

Men der går mange tanker gennem ens hovede, når man får sådan en forespørgsel. Også fordi, at jeg ikke selv er hjemme i nat. Men jeg har normalt stor tillid til alle mennesker, og jeg kan ikke forestille mig, at de vil nogen noget ondt, så hvordan kunne jeg næsten tillade mig at sige nej?

Fredagen byder også på en afskedsreception for kirkens graver. Efter næsten 24 år som graver går han nu på pension. Det er meget velfortjent, men også umådelig mærkeligt. For han var her, da jeg kom til stedet, og vi har haft et rigtig godt samarbejde gennem alle årene. Både omkring kirken, men også privat har han hjulpet med mange ting, fældet træer og kløvet brænde.

Så det er vemodigt at skulle ønske ham et godt otium – selv om jeg er sikker på, at han kommer til at nyde det 🙂

Og så bagte jeg grovboller i går, – og vil egentlig bare lige opfordre til, at du også bager et brød. Det er virkelig en skøn ting at gøre, huset dufter dejligt og det smager af så meget godt. Billedet afslører en solskinsstribe i går – selv om det var bidende koldt, så lyste solen op på den første forårsdag.

God weekend.

Jette

Nu har jeg været på vejlederkursus de sidste dage – og mødt mange nye ord og begreber. Alt sammen fint og spændende. Det er godt at få ny viden og nye ord at tænke over.

Men ordet i overskriften er slet ikke fra kurset – det er et ord, en kirkegænger fortalte mig om. Forundringsparathed. Men hun nåede ikke at fortælle, hvad det betød, så det er op til min fortolkning 🙂

Forundringsparathed! Jeg tror mange som det første tænker, det hedder da omstillingsparathed. I en tid, hvor det hele tiden handler om at tilpasse sig tiden og være klar på nye udfordringer, så er det omstillingsparathed, der er i fokus.

Forundringsparathed er i mine øjne noget helt andet. Det er at stoppe op og være parat til at forundres.

Forundre – at have en følelse af, at det mærkeligt. At det afviger fra det normale. Og mere positivt udtrykt: at blive forbavset, at lade sig overraske.

Ordet forundre er positivt i mine ører. At forundres er at sanse og mærke. Det er at være til stede og virkelig opdage og iagttage.

Jeg tror til gengæld også, at det er noget man skal øve sig i. Hverdagen kan til tider overtage eller skygge for paratheden til at forundres – over blomstens trodsige blomstren midt i vinterens kulde. Eller skønheden og dybden i et maleri. Eller toners vellyd. Eller hvad det nu er, man kan blive forundret over.

Jeg er sikker på, at vort liv beriges, hvis vi lader os forundre. Af stort og småt blandet mellem hinanden.

Kurset, jeg har været på, var henlagt til Løgumkloster. Et helt specielt sted – set med kirkelige øjne. Der er – i forhold til byens størrelse – ret mange institutioner, der berører kirkelivet i Danmark. Lige fra kirkemusikken til efteruddannelsen af præster over højskole og refugium.

At færdes i de gamle bygninger med kapitelsal og dormitorium ( samlingssted og sovested for munkene) det er kun til at forundres over – al den historie, der strømmer en i møde.

Og refugium – et sted, hvor man kan trække sig tilbage og finde ro. Vi sov der, på værelser uden tv. Det er næsten en sjældenhed i dag.

Nu er jeg så tilbage – midt i hverdagen. Det er også fint 🙂

God torsdag.

Jette