Bedst som man tror, at det bare er en helt almindelig dag – så kan forunderlige ting ske 🙂 I går var en af de dage.

Sidst på eftermiddagen blev jeg ringet op og spurgt, om jeg havde en konfirmandstue, hvor jeg måske ville lade to Franciskaner munke overnatte. De var på vej verden rundt, og var nu næsten i mål – manglede kun de skandinaviske lande.

De vandrer fra sted til sted og sover så hos private, hvor det er muligt.

Jeg betænkte mig lidt – men endte alligevel med at sige, at det må de gerne. Så engang i løbet af dagen dukker de op 🙂

Men der går mange tanker gennem ens hovede, når man får sådan en forespørgsel. Også fordi, at jeg ikke selv er hjemme i nat. Men jeg har normalt stor tillid til alle mennesker, og jeg kan ikke forestille mig, at de vil nogen noget ondt, så hvordan kunne jeg næsten tillade mig at sige nej?

Fredagen byder også på en afskedsreception for kirkens graver. Efter næsten 24 år som graver går han nu på pension. Det er meget velfortjent, men også umådelig mærkeligt. For han var her, da jeg kom til stedet, og vi har haft et rigtig godt samarbejde gennem alle årene. Både omkring kirken, men også privat har han hjulpet med mange ting, fældet træer og kløvet brænde.

Så det er vemodigt at skulle ønske ham et godt otium – selv om jeg er sikker på, at han kommer til at nyde det 🙂

Og så bagte jeg grovboller i går, – og vil egentlig bare lige opfordre til, at du også bager et brød. Det er virkelig en skøn ting at gøre, huset dufter dejligt og det smager af så meget godt. Billedet afslører en solskinsstribe i går – selv om det var bidende koldt, så lyste solen op på den første forårsdag.

God weekend.

Jette