diva hund kage kage hindbær blåbær sommerhus træ natur

Tag: Tanker om stort og småt Side 6 af 48

Morgen i maj når det grønnes

Overskriften er en salmelinje fra en af vore pinsesalmer. Og den passer bare perfekt ind i disse dage, hvor det endelig er blevet tørvejr og solskin og alt spirer og grønnes. En fornøjelse at træde uden for. Nu gælder virkelig:

Hvorfor blive inde, når alt håb er ude

En finurlig måde at opfordre til at komme udenfor – mærke vinden, solens varme stråler og nyde duften af forår. Det er kun til at blive glad af 🙂

I dag fylder ældstebarnet også år – 35 år. Hvor er alle de år dog blevet af ? En varm pinselørdag kom hun til verden på Fødselsanstalten i Århus, og jeg blev for første gang nogens mor. Det har jeg været så glad for at være lige siden. Det er en velsignelse. Men også fyldt med alle følelser – glæde, stolthed, bekymring og vildrede. Men hvor ville jeg ikke være noget af det foruden. Det har givet ufattelig meget og lært mig endnu mere – og det bliver det ved med.

Weekenden har været forholdsvis rolig, der er ikke så meget vi skal i forhold til byggeriet lige nu – så det blev tid til kaffepause på det sted, hvor der engang kommer en terrasse. Lige nu låner jeg tømrerens stillads – men det fungerer nu også meget godt 🙂

På en morgen i maj, når det grønnes – god mandag.

Jette

Sommerkjole af dug fra genbrug

For noget tid siden fandt jeg den fineste dug i genbrug. Lækkert stof, dejlige farver og god kvalitet. Det kunne der kommer en dejlig sommerkjole ud af – tænkte jeg i det kolde forår.

Og nu er den blevet til virkelighed. Jeg har hygget mig undervejs – jeg syr sjældent en ting lige i streg, men går til og fra. Syr en søm, rynker et stykke stof og finder en knap. Processen er også vigtig.

Et lille havehegn

Jeg har forsøgt mig ud i noget, jeg ikke har prøvet før. Men som Pippi Langstrømpe sagde:

“Jeg har aldrig prøvet det før, så det kan jeg helt sikkert”.

Jeg ved ikke, om jeg var helt så overbevist – men jeg har gjort et forsøg. Og er faktisk blevet ret godt tilfreds med resultatet 🙂 At lave et lille hegn, som kan være med til at afgrænse et område i den nye have.

#klimahandledag

I går var det klimahandledag. Et initiativ sat i verden af blandt andre Grønne Nabofællesskaber og støttet af DeltagerDanmark. Og en opfordring til at samtale om og handle på noget, der gavner klimaet.

Jeg har deltaget før – med at arrangere en grøn fællesmiddag. Og det gjorde jeg igen i år. Inviterede venner og naboer til grøn aftensmad og så lidt snak om klima, co2, miniskove, delebiler og meget andet. Og på landet er noget realistisk og andre ting lader sig bare ikke helt gennemføre – der er for langt mellem husene.

Fossiler fra fortiden og en forårskage

Jeg har aldrig ledt efter fossiler. Og var nok heller ikke kommet til det, hvis det ikke var fordi min søn Peter, havde ønsket sig sådan en oplevelse i julegave 🙂 Så han og jeg drog til Gram Lergrav i lørdags og brugte nogle timer et helt særligt sted. Der var stille og roligt, og de andre gæster var også mennesker med stor interesse for fortidens efterladenskaber.

Så Peter og jeg blev udrustet med skruetrækker, spade og spand og iført gummistøvler – og så tog vi på fossiljagt. Det handler om tålmodighed. Vi gravede et lille stykke ler fri og sad så og smuldrede det – i håb om, at der lå en lille fossil gemt midt i.

63 år

Så skiftede sidste tal i mit åremål her på jorden endnu en gang 🙂 Jeg havde fødselsdag i går, og er nu godt i gang med mit sjette årti. Men helt fint med det, tiden går bare hurtigt 🙂

Jeg havde en helt stille og rolig dag – efter eget ønske – og var så ude at spise sammen med Ole i aftes. Og spiste masser af sushi, som blev serveret af en robot – det er virkelig fagre nye tider. Et super sjovt koncept, hvor vi først lige skulle finde ud af, hvordan det fungerede. Men smart var det, og maden var lækker 🙂

Ole og jeg har jo fødselsdag ret tæt på hinanden, så en af gaverne var fælles. En ret smart selvvander potte beregnet til krydderurter. Nu er den blevet udstyret med en basilikum, og så er pointen at en tråd nede i potten sørger for at suge vand op til planten. Så jeg skal ikke selv gå og vande 🙂

Og den anden del af gaven var også vældig god. En plakat med 100 danske seværdigheder. Alle tegnet som stregtegning på lækkert papir – men pointen er, at der fulgte et lille stempel med, så når en seværdighed er besøgt sættes et stempel “Been there” Det er da en sjov ide 🙂 og jeg glæder mig til at besøge alle de seværdigheder, jeg mangler, for der er nogle tilbage endnu.

Og således godt på vej ind i det næste år 🙂

God onsdag.

Jette

Mormor igen

For godt to år siden blev jeg velsignet med en ny titel – nemlig Mormor. Det har været en stor fornøjelse lige siden 🙂

Og nu er det sket igen – første barnebarn er blevet til storesøster og nu er der kommet en lillesøster til.

Og jeg tænker, kan der blive plads til endnu en, for den første fylder meget – med bare at være hende. Men på forunderligvis, så er der også plads til lillesøster. Endnu ligger hun stille og sover og ser bare helt perfekt ud. Det er virkelig livets under, man er vidne til her.

Og født påskelørdag – midt i foråret – på kanten af opstandelsen. Det er da fantastisk.

Nu glæder vi os alle til at lære det lille nye menneske at kende. Det bliver helt sikkert også en fest 🙂

God weekend.

Jette

Husbyggeri i uge 14

Vi har haft en dejlig påske, og håndværkerne har holdt en velfortjent ferie. Men nu er det tid til, at den næste håndværker kommer på banen. Og det er maleren Casper.

I påsken fik Ole sat de sidste Fermacell plader op i garagen, så den også var klar til, at maleren kom. For vi har besluttet at det med at male et helt hus – det vil vi gerne have en professionel til at gøre. Og han har også bare det rigtige værktøj og maskiner.

Glædelig påske

Så er det tid til at ønske dig en rigtig dejlig og glædelig påske.

Midt i det gryende forår kommer kirkeårets største højtid – fyldt med drama og storslåede ord og toner. Og selv om påsken er på sin vis fyldt med handling, er den samtidig også svær at gribe og forstå. For det bliver til alle tider uforståeligt, hvorfor Gud sendte sin søn til jorden for at frelse os. Og mysteriet med den tomme grav forbliver et mysterium.

Men påske handler om “kunsten at se det ingen har set i påsken” (citat fra Viborg stifts påskekalender – se den evt. her)

Og uanset hvor meget eller lidt vi ligesom synes vi forstår – så giver en tur i kirke til gudstjeneste her i påsken en tid til at blive løftet af store ord og skøn musik.

Nu har jeg skrevet påskens prædikener, så herfra kommer et ønske til dig om en glædelig og velsignet påske.

Kærlig hilsen

Jette

Barnebarnets fødselsdag

Tænk, at det nu er to år siden, jeg blev den glade indehaver af en ny titel – nemlig Mormor 🙂

I går kunne Christine så fejre sin to års fødselsdag. Det blev en stille og hyggelig dag hjemme – for dagen før havde hun holdt fest i dagplejen, så det var godt med en rolig dag oven på den. Og nu venter endnu en dag med hele familien på besøg – det er trods alt meget for sådan et lille menneske at skulle forholde sig til. Men hun gør det nu meget godt 🙂

Og disciplinen med at pakke en gave op – den har hun lært. Båndet af og så et godt tag i et hjørne af papiret – så er den gave åbnet 🙂

Og hun er selvfølgelig optaget af gaverne – men egentlig lige så meget af alt det andet som sker. Pynten, lysene, menneskene og Alba, som hun så på Facetime 🙂 En “huund..” som hun siger på sin helt egen måde 🙂

Da jeg kom i går blev jeg taget med rundt og præsenteret for alle de Gurli gris figurer, der hang rundt om og pyntede op 🙂 Ja, der er mange store ting i sådan et lille menneskes verden.

Og dejligt at følge og være en del af. Og om ganske få dage blive hun så storesøster, og vi bliver velsignet med endnu et barnebarn.

Det fylder en med taknemmelighed.

God weekend.

Jette

Side 6 af 48

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal