I en tid, hvor det næsten virker banalt at skrive om en kage – så vælger jeg at gøre det alligevel. For på en eller anden måde må vi også forsøge at få en hverdag midt i verdens ufred. Og så bede til og hjælpe, hvor det er muligt – i håb om at krigen i Europa dog på en eller anden måde må ende.
Kagen her er et miks af opskrifter, med udgangspunkt i, at der stadig ligger frugt i fryseren, som gerne må bruges. Jordbær, hindbær, brombær og solbær – duften af sommer fornemmes, selv om bærrene er frosne. Og så er det bare skønt at bruge frugt fra egen have eller hegn.
I efteråret så jeg en lille video med Claus Dalby, som plantede tulipanløg i krukker. Tanken var, at løgene blev gemt i jorden i krukker, sat et køligt sted vinteren over – og når det så blev forår, kunne krukkerne komme ud og hurtigt begynde at folde sig ud. Det lød som et spændende projekt – så det har jeg prøvet 🙂
Løg i krukker – tilbage i efteråret
Jeg har lavet krukker til både Trine og Peter, og håber at de snart kan komme på plads på deres terrasser og så derfra bringe lidt forårsstemning.
Indtil videre ser det ikke ud af så meget 🙂 Og jeg er faktisk også i tvivl om, hvad jeg lige skal gøre med krukkerne – men nu er de i hvert fald kommet ud i dagslyset. Og det næste spørgsmål er så, om der er blomster nok i hver krukke. Jeg har et håb om, at tulipanerne skal stå tætte og se smukke ud.
Så fortsættelse følger, når tulipanerne er kommet lidt mere på vej 🙂 Men uanset hvad, så er det fascinerende at følge vejen fra løg til plante. Hver gang et lille under.
Gik alle konger frem på rad
i deres magt og vælde,
de mægted ej det mindste blad
at sætte på en nælde. (Den danske Salmebog nr. 15)
Ja, faktisk var det vel hele weekenden, der blev beriget med masser af sol. I de her lidt tunge dage, så gør solen bare noget ekstra godt.
Det var en frostklar morgen – rim i græsset, og med vintergækker, der står strunke og fine. Det er så dejligt at se de små blomster over alt. I hegn, midt på græsplænen eller bag ved et træ. De er ret grokraftige.
Det var virkelig en mærkelig dag i går. Dagen igennem lød ord, som ikke før har været en naturlig del af mit ordforråd.
Krig i Europa.
Det er uendelig trist og uforståeligt. Og hvor vi kun kan sidde med masser af medfølelse for befolkningen i Ukraine og virkelig håbe det bedste.
Og alt imens hverdagen for nogen nu er helt ændret – så fortsætter vores i mere roligt tempo.
Jeg var en smut i sommerhus – og her er altid dejligt. Også selv om der lige nu ligger et væltet fyrretræ på grunden. Det var ikke Malik, der fik det til at tilde, men derimod al regnen. Så nu venter der noget arbejde, med at få det savet op – men det må vente, til Ole kan være med 🙂
Som frivillig i en genbrugsbutik er en del af arbejdet at sortere de mange ting og donationer, som løbende kommer ind. Jeg synes, det er en spændende opgave – og nysgerrig som jeg også er – så tænker jeg tit over, hvem, der mon har afleveret den pågældende ting. Hvor tingen har været brugt henne osv.
Jeg har også favorit donationer 🙂 Stof, garn og knapper synes jeg er sjovt at sortere og sætte til salg. Tidligere har jeg aldrig tænkt på, at man kan købe strikkepinde i en genbrugsbutik – men det kan man. Så jeg har fået udvidet min egen samling af rundpinde, for der skal bruges nogle stykker, når jeg strikker kanten rundt på mit natsværmersjal.
I går vikarierede jeg i Skjoldbjerg kirke. En lille fin kirke i nabosognet. Jeg har ikke været der før – og blev faktisk snydt med hensyn til kirkens alder. Den ligner en middelalderkirke – og så er den kun 100 år 🙂 Men arkitekten havde skelet til gamle kirker, da han tegnede Skjoldbjerg kirke.
Det er en hyggelig kirke – og jeg blev betaget af det flotte altertæppe som lå foran alteret. Det er nok tidstypisk – for det er et broderet tæppe. Korstingsbroderi, som viser både Jesu monogram, tornekrone og påskeliljer og pinseliljer. Og så den flotte kongeblå farve øverst. Jeg gætter på, at sognets kvinder engang har siddet og broderet tæppet – alt imens at snakken er gået. Men flot er det.
Det ville jeg faktisk ikke have troet skulle ske – i hvert fald ikke allerede nu. Da jeg for godt seks år siden købte grunden ved Faldsled var det med tanke på at bygge et sommerhus, som familien fremover kunne bruge i mange år. Godt nok var det et lille hus, men der var god plads uden om og en strand meget tæt på – så der var mulighed for mange gode dage i det lille hus.
Men tiderne ændrede sig. Og på en måde er det jo godt, at vi ikke kan se særlig langt ind i fremtiden – i hvert fald på nogle områder. For hvis vi på forhånd vidste hvordan livet ville forme sig – ja så var der jo mange ting vi ikke ville gøre.
Fra en helt almindelig onsdag i februar – med udsigt til gråvejr. Inden døre er der også stille og roligt. Der er vinterferie – og det mærkes også i præstens kalender. Konfirmanderne holder en velfortjent pause – og jeg kan tænke lidt over, hvad den sidste tid sammen med dem skal bruges til. I Hejnsvig ligger konfirmationen sidst i april – så det er der såmænd ikke længe til.
Weekendens tulipaner står stadig vældig fine 🙂 De kommer også lidt frem og tilbage, så om natten er de ofte stillet ud i den kølige udestue. Men klarer faktisk varmen i stuen ret godt. Jeg er glad for tulipaner – de bringer lidt liv og farve her først på året.
Det kan måske lyde lidt kedeligt. Men det er det ikke. Det er måske mere lidt overraskende – for det er dog ikke så længe siden, at jeg sagde farvel til mit gamle skrivebord.
Men nu har lejligheden budt sig – at blive vikarpræst i tre måneder – og det har jeg sagt ja-tak til. Og i går blev jeg så officielt indsat som præst i Oles hjemsogn. Det er selvfølgelig lidt specielt, men gør også at nogen jo faktisk kender mig allerede – alene fordi jeg er gift med Ole.
Jeg har fået kontor i sognehuset – et mægtigt kontor med skrivebord, reoler og mødebord. Sognehuset har indtil for nyligt været den lokale sparekasses bygning – og det anes endnu. Men det fungerer også vældig godt som sognehus og mødested til alt fra foredrag til konfirmander og onsdags cafe.
Og med vikariatet følger også, at mandag igen er fridag 🙂 Hvor er det godt, at ugen er fyldt med dage, med hver deres præg og farvetone. I denne tid nyder jeg de første forårsbebudere.
Jeg blev virkelig glad forleden – for i en genbrugsbutik fandt jeg lige, hvad jeg havde gået og ledt efter: En broderiramme!
Jeg har faktisk aldrig brugt en før. Men husker, at min mor havde en, men den er helt sikkert blevet smidt ud, da vores hjem blev tømt. Og nu har jeg spurgt rundt om, om nogen havde en liggende, jeg kunne låne – uden held.
Og jeg kommer heller ikke til at bruge den broderiramme særlig meget – så jeg var ikke lige til sinds til at gå på nettet for at finde en ny. Så derfor var det virkelig en fornøjelse lige at falde over en i en genbrugsbutik, jeg aldrig før har besøgt.
