Kategori: Livsstil Side 213 af 221

Denne gang i selskab med 47 unge mennesker, langt de fleste konfirmander til forårets konfirmation.

Da jeg før jul læste om, at kunstmuseet Aros havde lavet en udstilling med Dronning Margrethe og Prins Henriks forskellige kunstværker – og ikke mindst et udvalg af Danmarks bispekåber – så fik jeg ideen til, at tage konfirmanderne med en tur derop. Og se på kunst, besøge domkirken og til sidst

blive sluppet løs på egen hånd.

Og det lykkedes. I går var vi af sted. – Og jeg var ret så brugt og træt, da jeg sidst på eftermiddagen nåede hjem til præstegården 🙂

Så er vi ankommet og klar til at tage Århus i øjesyn.

Og lidt specielt, så havde vi domkirken helt for os selv. Det var fascinerende, at kunne bevæge sig rundt og opleve Danmarks længste domkirke, med Danmarks største kirkeskib, med Danmarks største kirkeorgel, med Danmarks største glasmosaikvindue og sidst men ikke mindst – Danmarks største kalkmaleri.

Med 5 Danmarksrekorder samlet på et sted – så må det siges at være en imponerende kirke.

Aros er bare et så fint museum. En imponerende og anderledes arkitektur og spændende at bevæge sig rundt i. Indgangen er lavet med meget brede og lave trappetrin – så allerede på vej ind fornemmes, at vi kommer til at bruge kræfter i dette hus.

Og vi gik – bevægede os fra niveau til niveau. Så det store menneske i kælderen, kiggede lidt frygtsomt ud over gelænderet, når vi gik opad, der blev bare længerere og længere ned.

Pas de deux royal – en dans for to (kongelige) – det var det helt store trækplaster, her blev vi lukket ind i hold.

Men pyt med det, det var en oplevelse – og umådelig vanskeligt at lade være med at røre ved tingene. De udstillede fabeldyr, skulpturer og decoupage ting stod lige i rette højde, for at blive rørt ved – men meget opmærksomme vagter holdt øje med, at alt blev stående på rette plads.

Konfirmanderne var gode. – Og skadefro, som man let kan blive, så var det en anden klasse og nogle andre unge, der fik en påtale for at lave for megen uro 🙂

Efter 2½ time mellem mange, mange mennesker og flotte kunstskatte, så blev de unge mennesker sendt ud og kunne kigge i butikker.

Men som en af konfirmanderne sagde, hvilken skulle man nu lige gå ind i? Der var bare så mange at vælge i mellem. Så da vi skulle mødes ved domkirken og samles op af bussen – så var det præsten, organisten og graveren, der kom som de allersidste 🙂 Konfirmanderne var klar til at køre mod Fyn igen – fyldt med indtryk og gode oplevelser.

Men hvad har de lært, hvad husker de? Det er svært at sige. – Men alt andet lige, så kom vi alle hjemmefra, fik udvidet horisonten lidt.

Og skiftet fra at gå i den stille domkirke til at være midt i menneskemylderet på Aros blev næsten symbolsk. En velsignet ro midt i en verden fyldt af larm.

Dette har ikke handlet om bagning 🙂 det kommer tilbage i morgen. Da venter et nyt brød, hævet i hævekurv.

God fredag.

Jette

ps. billederne her er taget af Anita Seiling, tak for hjælpen.

“Vintergæk! vintergæk!

Hvor du lyser bag min hæk,

titter frem, titter frem,

selv når kulden den er slem.” (Michael Nielsen)

Det vers klingede i mit hoved her til morgen. Det er fra en sang, jeg synger til kor – og som stammer fra en samling af sange med den fantastiske titel: “Om Gud og andre gratis glæder”

Og det er netop, hvad vintergækken er – en gratis glæde. De små hvide hoveder på ranke grønne stængler, står og holder fast i retten til at være her, selv om det er koldt, vådt og ikke spor forårsagtigt.

I weekenden skal der bages gulerodsbrud – for Trine er på besøg, og det er hende, der ligger inde med opskriften.

Og så skal der tænkes på korkage. For at synge med i et kor er – ud over at synge og glæden ved det – også ensbetydende med kaffe- og kage pause. Kagedelen går på skift, og det fungerer fint, og på mandag er det mig, der har kage med. Nu må vi se, hvad det ender op med.

God weekend.

Jette