I Pandekagehuset ved Kvie sø faldt jeg over dette lille skilt:
Et skilt, man ikke ville have set for 10 år siden. Men husets værtspar gør på en fin måde opmærksom på, at hos dem er der ikke trådløst internet – men mulighed for at tale sammen.
Nu er jeg jo vældig glad for min Ipad, og er også blevet glad for min smartphone – men alligevel synes jeg, at skiltet her og opfordringen er helt på sin plads. Det er trist at se på, når en hel familie sidder med næsen i hver sin telefon – i stedet for at tale sammen, se på omgivelserne, nyde stedet – bare være til stede.
Forleden læste jeg et interview med en yngre læge, der står bag hjemmesiden Sunddigital. Og hvor hans pointe er, at vi skal lære at omgås vores digitale hjælpemidler på en sund måde. Altså lære at slukke for dem! Vi behøver ikke være tilgængelige hele tiden. Vi skal blive bevidste om, hvor og hvornår vi bruger vores smartephone.
For 10 år siden var der ikke nogen, der havde en sådan telefon, så udviklingen er gået stærkt. Og der tales ligefrem om afhængighed af telefonen. Vi tjekker nyheder, mail, Instagram og meget andet i et væk. Man kan endda slå en funktion til, så man får en besked hver gang, der sker noget. Et lille bip eller et lysglimt – som forstyrer, midt i det man er i.
Og jeg synes, det er irriterende, når en samtale forstyrres af bling og glimt og andre lyde – for at gøre opmærksom på noget, som fint kan vente til senere. Eller som måske er helt ligegyldigt.
Jeg bruger selv meget tid på nettet – og skrev også her om, at sommerhusets livline er på plads 🙂 Men jeg lægger også tit min telefon et sted, hvor jeg ikke hverken ser den eller hører den. Og så går det alligevel.
Nu står ferien snart for døren – her vil jeg håbe den digitale informationsstrøm begrænses – og erstattes af masser af gode oplevelser og skøn tid sammen med dejlige mennesker. Det er jeg faktisk helt sikker på sker 🙂
Tak fordi du læste med – må du få en dejlig dag, både med og uden digital indblanding.
Jette
