Kategori: Livsstil Side 132 af 221

Det er ferietid – ikke for mig endnu, men for mine kollegaer. Så det betyder, at jeg i fjorten dage forsøger at tage mig af fem sogne med de kirkelig handlinger, der nu dukker op. Det kan også fint lade sig gøre, men der er da lidt mere at tage stilling til, end når jeg “bare” har mine egne to sogne at tage vare på 🙂

Kyllingerne vokser 🙂 De er endnu ikke kommet ud af deres hus og den rede, de bor i. Men de trives og vokser – og det bliver sjovt, når de begynder at futte lidt rundt uden for. Og der er stadig 4 livlige kyllinger.

Som jeg skrev i går, så er mit sidste indlæg på Træ.dk blevet lagt ud. Det har været sjovt at skrive til en anden “side” end min egen – og ikke mindst har det været interessant at se, hvordan mit indlæg er blevet præsenteret. Denne gang, har de gjort det rigtig fint 🙂

Et billede der ikke var med i indlægget er dette:

Første gang, det var muligt at tage et billede af huset, oplyst i natten 🙂 og med fuldmånen i baggrunden.

I præstegårdshaven – i regnvejr – står mine fine fairy roser. De er vel 10-15 år gamle og blomstrer bare flittigt hvert år. En fornøjelse at se på.

God tirsdag.

Jette

Eller rettere forvirring omkring den rette måde at stave på. For lidt pudsigt så har sommerhusets navn også to stavemåder – præcis som byen det ligger ved har to stavemåder.

Skrives det Faldsled eller Falsled? Den problematik har tidligere i år været på dagsordenen hos byrådet i Fåborg-Midtfyns kommune. En umulig opgave at tage stilling til. For der var gode argumenter for begge stavemåder.

Den kendte gamle kro i byen staver sit navn med et d og byens skilte staves med to. Byrådet endte med at beslutte, at den rigtige stavemåde var Faldsled – men pointerede, at stavede nogen byens navn med kun et d – så var det også i ordern 🙂

Sommerhuset følger samme spor – med to stavemåder. Da børnene gav mig nøgleringen med husets navn, var det stavet med e – Kernehuset. Helt som i retskrivningsordbogen.

Så gik der 1½ år, og så fik jeg husets navneskilt, nu var navnet stavet Kærnehuset. Og helt som det skulle være, når man kiggede på kassen, som huset er lidt opkaldt efter.

Så jeg er endt som byen er gjort – at der er to stavemåder – og et hus!

Den fine kasse er et arvestykke. Min svigerfars grøntbutik – tilbage i 70’erne – hed Kærnehuset, og kassen blev brugt i butikken. Siden har den haft en trist tilværelse i præstegårdens skur. Men er nu fundet frem igen og er forsøgt restaureret efter bedste evne.

Sådan så den ud, da den kom frem, efter mange år i glemsel. Og indeni var og er den rigtig grim, efter at have huset både brænde, nødder og mus!

Den endte med at se ud – efter at jeg havde malet lidt på den og Ole havde slebet de medtagne metalbånd og sat fin ny aluminiumsbund under.

Nu har jeg en historisk kasse til opbevaring af træ – en ret unik brændekurv.

Det er lidt fint at have ting med ned i sommerhuset, som trækker tråde bagud. Og stavemåden – tjah, det står hen i det uvisse. Huset selv er nok ret ligeglad 🙂

God onsdag.

Jette