bagning med budget mm.

Hvad har du lavet? – Ingenting. Jo, jeg har læst en bog, en god bog, og været opslugt af den. Som Trine tørt konstaterede: “Mor, her sker jo ingenting” 🙂

Bog, nybagt brød og lidt rødvin 🙂

Men det har været rart ikke at tjekke mails, ikke at gøre andet end det, jeg havde lyst til. Og vejret har ikke rigtig været til at være ude i, så det er blevet til en del tid i sofaen – og lidt andet.

Middelfart har i maj måned fået ikke mindre end to nye turistattraktioner – Bridge walking på den gamle Lillebælts bro, og genåbning af det eksisterende keramikmuseum – nu med udvidelse.

Det med at gå en tur på toppen af broen, det overvejer jeg endnu, om jeg synes, jeg skal. Men keramikmuseet kunne være interessant.

Keramikmuseets tilbygning, som mest ligger under jorden.

Trine og jeg besøgte det i går, men nøjedes med at gå på cafe 🙂 Selve udstillingen må vente til en anden gang, selv om den helt sikkert er et besøg værd. Museet har i forbindelse med udvidelsen skiftet navn, til det flot klingende navn CLAY – sagt med et glimt i øjet. Men Trine, som ikke kendte til stedet, syntes faktisk at det passede godt til museet. Før hed det Keramikmuseet Grimmerhus og det passede bare fint. Men tider skifter.

Salto kunst

Caféen ligger i den gamle herskabelige villa, og kan besøges uden at man skal købe billet til selve museet. Det er smart, og det var et skønt sted at drikke en kop varm kakao, med Salto kunst i rummet, stuk i loftet og udsigt til vandet. Det var helt sikkert okay 🙂

En tiltrængt og virkelig afslappet weekend, før det om tre uger hedder sommerferie. Hvor tiden iler …

Jette

Hvor utroligt – og hvor fantastisk. I dag slutter første sæson af Middelfart Provstis salmemaraton. Måske du husker tilbage i august, da vi åbnede kirkedøren en lun august eftermiddag, og indbød til salmemaraton? Pæne i tøjet, flaget hejst og forventninger, der flagrede. Vores succesrate var: “Hvis der kommer 25 mennesker er det rigtig godt” – velvidende at det kunne også være, der kun kom 5!

Og hvor det er gået over al forventning. Med et deltagerantal der ligger omkring de 80 plus minus. Det er overvældende. Nogen kommer hver gang, andre kommer, når det lige passer, og begge dele understreger tanken bag. Det er muligt at følge ruten et stykke vej, så holde pause og måske følge med lidt igen.

Udvalget bag salmemaraton har talt en del om, hvad succesen skyldes. Hvorfor mødes hver onsdag eftermiddag fra kl. 17 – 18.45 og synge salmebogen fra en ende af?

En del af forklaringen ligger nok i selve måden det fungerer på. Arrangementet går på skift mellem provstiets kirker, man er vært en måned af gangen. Det betyder, at der hen over året er forskellige præster, organister og kirkesangere, der leder eftermiddagen.

Så er der lidt mad og drikke undervejs – og der fortælles lidt om stedets kirke.

Og ikke mindst, så er der en del af deltagerne, som kommer hver onsdag, og derfor også får lært hinanden lidt at kende. Og som alle synes, det er hyggeligt at mødes – for at synge og blive musikalsk beriget.

Jeg er blevet indbudt til at runde sæsonen af i aften. Det glæder jeg mig til. Jeg er stolt og glad over at projektet lykkedes. Og enormt taknemmelig for, at menighedsråd, præster og ansatte er med til at løfte opgaven – for uden dem, var det jo slet ikke muligt.

Vi har nu lavet og fået trykt program til næste år. Det bliver fint med et par måneders pause, men så er vi også så klar til at synge videre igen til august. Og ser allerede nu frem til en festlig afslutning næste sommer 🙂

God onsdag.

Jette