bagning med budget mm.

Jeg har før skrevet om, hvor det er vi bor – altså dig og mig 🙂

Min fridag i går blev virkelig nydt og tilbragt i haven. Dog ikke under et træ med en bog i hånden, det var alt for koldt. Så det var med grensaks og ørnenæb og så ellers stille og rolig rundt. Der var nok at klippe i 🙂 Men mødte også denne fine rose på den ældgamle rosenbusk.

Og på vejen rundt i haven er der tid til at drømme lidt, eller måske bare tænke lidt over tilværelsen i almindelighed. Jeg tænkte lidt videre over det med at bo her, på fordele og ulemper ved at bo, som jeg gør.

Den helt klare fordel er, at det er sikkert og trygt og godt. Der er meget plads, en gammel præstegård med sjæl og varme og stuk i loftet, og en have som et mindre anlæg.

Ulempen er at det ikke er mit – forstået på den måde, at det er til låns, og at rammerne jo ikke bare kan ændres fuldstændig.

Men fordi jeg har bopælspligt, så er det også ganske gratis at drømme store drømme om, hvordan jeg gerne ville bo, hvis jeg ikke skulle bo her. Drømme nogen helt sikkert vil kalde urealistiske og lidt verdensfjerne. Men jeg kunne tænke mig et helt nyt nul-energihus, eller energineutralt hus, som det vist hedder. Et bæredygtigt hus og et hus, der kunne sørge for sit eget energiforbrug – og varmeforbrug. Det kunne være sjovt.

Jeg ville med et sådant hus komme til at give køb på charmen og historien ved det gamle. Men ville glæde mig over at kunne være med til at give mit bidrag til at gøre fremtiden bedre for næste generation.

Til inspiration for drømmene har jeg lånt bogen “Byg bæredygtigt” og som fortæller om processen ved at bygge nyt og bæredygtigt. Virkelig interessant læsning. Og med gode spørgsmål om, hvad er det, vi har brug for, når vi bygger nyt. Bogen handler om et sommerhus, og hylder lidt tanken Ny Nordisk Nøjsomhed.

Nå, det er drømme. Men hvis vi slet ikke drømte eller tænkte store tanker en gang i mellem, så skete der slet ikke noget.

I virkelighedens verden fik jeg også købt – på menighedsrådets regning (det gode ved at bo i tjenestebolig) – et solcelle husnummer.

Et mikrobidrag til mindre elforbrug.

Det er godt nok smart, og imponerende at den lille plade kan lave strøm, så lampen kommer til at lyse. Og prisen var kun 100 kr. Det synes jeg faktisk var billigt.

Lidt højtflyvende tanker på en helt almindelig tirsdag – der tillige er ret så kold. Men det er godt ind i mellem at få luft under vingerne 🙂

Jette

Jeg skal de næste to dage på konvent.

Da jeg for mange år siden begyndte som præst, anede jeg ikke hvad et konvent var. Mine kollegaer talte om at mødes til konvent, men hvad det var, eller hvor det foregik, fremgik ikke helt tydeligt.

Men det viste sig at være et møde, et kollegialt forum, hvor præste-relaterede emner blev vendt, og hvor man kunne tale sammen lidt mere uformelt. Det er faktisk en ganske udmærket ting.

Konvent betyder at komme sammen, at mødes, at forsamles. Og i Danmark bruges udtrykket mest i det kirkelige landskab.

Temaet for Fyns Stiftskonvent er i år Almagt og Afmagt. “Der er kun et bogstav til forskel på de to ord. Og så en verden!” – som det er formuleret i indbydelsen.

I kristendommen møder vi både almagten og afmagten. Gud, som den almægtige, og Jesus som den afmægtige på korset. Hvordan hænger det sammen, hvad betyder det for os, hvad siger det om forholdet mellem Gud og menneske? Det er to vigtige begreber i kristendommen, men nok alligevel ikke dem, vi tænker mest over.

Så nu bliver det spændende at lytte til foredrag, der vil kaste lys over det. Der vil også være nyt fra Fyns stift og vi skal besøge Nordens bedst bevarede Fattiggård. Så dagene byder på lidt af hvert – og ikke mindst hyggeligt samvær med kollegaer.

Og med udsigt til fint vejr bliver pauserne sikkert tilbragt udendørs.

God onsdag.

Jette