Tag: Glimt Side 73 af 111

Der skal ikke meget til at sætte en noget ud af spillet 🙂

Jeg tror ikke, jeg tidligere har forstuvet noget, men det skete så i lørdags. På en helt almindelig og fredelig dag. Jeg var ude at gå med Ole og lufte de hunde, han havde i sin hundepension. Hundene var glade for at kunne løbe og få frisk luft og masser af motion. Og det går normalt også helt godt, men lige den dag havde en af hundene fået for meget fart på og kunne ikke undvige, så den snittede mit ben – og der lå jeg!

Det var først, da jeg kom tilbage, at jeg kunne se, at det begyndte at hæve, og det var også noget ømt.

Men med ispose, læsestof, kaffe og masser af omsorg, så blev det nu en fin lørdag alligevel.

Det var lidt mere udfordrende at komme i kirke i går. De normale sko var pludselig alt for små – så det blev sølvstøvlerne, der kom på. Alternativet var gummistøvlerne 🙂

Det blev en fin gudstjeneste, jeg undlod blot at kravle op på prædikestolen – trapper er lidt besværlige 🙂

Nu går det den rigtige vej.

Til daglig fejler jeg jo ikke noget, så dette med ikke at kunne gå almindeligt – eller bare tanken om ikke at kunne gå lange ture igen, det var en skræmmende tanke. Så pludselig bliver man mindet om at værdsætte det, man bare tager for givet.

God mandag – stadig i et adstadigt tempo 🙂

Jette

Det er det nemlig stadigvæk. Nu falder jeg i den grøft, det er at tale om vejret 🙂

Men det er bare sjældent, at det er hvidt udenfor mit vindue flere dage i træk – og tillige med frost. Det er koldt og flot, og passer perfekt til årstiden.

Så i dag er et par glimt ude fra 🙂

Den fineste solopgang på min tur rundt, for at få lys og luft. En god start på dagen.

Undervejs mødte jeg traktorer på vej på markarbejde, frosten har gjort marken mulig at køre på. Så duften af gylle fulgte også med 🙂

Sneen ligger fint på alle gravsten og granpynt. Fredfyldt, med en egen ro.

Og vintergækkerne vokser. De bliver tydeligere og tydeligere.

“Guds nåde er en vintergæk

den er din fostergave

og er du ved at dø af skræk

så plant den i din have” (100 salmer, 826)

Det er nogle linjer af Simon Grotrian – en ny salmedigter, med sit helt eget sprog og univers. Men ingen tvivl om, at vintergækker bringer bud om forår og håb om varme dage.

Og endelig her et glimt fra søndag morgen i sommerhuset – det har sin egen blå tone. Koldt, men super hyggeligt 🙂

Vinteren har sin charme, og især når det følger kalenderen. Og februar har både Kjørmes Knud og dage, der længes. Så jeg nyder, det er hvidt derude lidt endnu.

God onsdag.

Jette

Jeg troede, det var en rykker, da jeg så kuverten. Det var fra bedemanden, der stod for det praktiske omkring min fars begravelse, og regningen havde gemt sig lidt i mængden …

Men det var ikke en rykker! Det var derimod et kort med tak for betaling og personligt underskrevet. Det er virkelig sjældent, at man får sådan en kvittering for indbetalt afregning.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg blev så overrasket. Måske fordi bedemænd ikke er nogen, man sådan normalt omgås med. Når først begravelsen eller bisættelsen er ovre, så er aftalen med bedemanden også afsluttet.

Men det gjorde et stort indtyrk – og måske er det fordi, det er en uventet venlighed. I en verden, hvor langt det meste klares pr. mail og via internettet, da er det virkelig rart at mærke, at der er også levende mennesker bag den digitale verden.

Der skal ikke filosoferes så meget over dette – men jeg er glad for kort og hilsen 🙂

Og nyder de smukke tulipaner, som jeg fik købt i går – for 10 kr. i Netto. Hvor utroligt.

God torsdag.

Jette

Eller hvad man nu kalder det, når en mand og en guitar indtager scenen og holder publikums opmærksomhed fangen i et par timer. En imponerende præstation  – og det var, hvad Niels Hausgaard gjorde i fredags, da jeg var til koncert med ham.

Jeg har aldrig før hørt ham live, men det var virkelig en unik oplevelse. Jordnær, til stede og med et skarpt blik for tidens strømninger, om det så var TV, Facebook, indenrigspolitik eller Trump. Med underspillet humor fik alle en svirp af Hausgaards skarpe tunge. På hans egen lune måde. Og understreget gennem små sange undervejs.

Det var en virkelig underholdnede aften, og en præstastion af en mand på 73 år. Hatten af for det. Og hele arrangementet var klaret primært ved frivillige kræfter. Det var i sig selv også imponerende. Musikforeningen Quedens stod bag alt forarbejdet – helt ned til at man kunne købe en lækker buffet inden koncerten og indtage den på Brorsonsminde. Et historisk sted med masser af atmosfære. Og dertil super lækker mad 🙂

Vidste du, at det er sundt at gå til koncert ? 🙂 I Kristeligt Dagblad læse jeg forleden om et eksperiment, som handlede om effekten af at gå til koncert! Og her var konklusionen, at personer, der havde deltaget i koncerter, syntes at deres helbred var bedre end dem, der ikke gik ud og deltog i kulturelle oplevelser. Det er da spændende.

Men som professoren udtrykte, så spillede flere ting ind. Både det sociale, at opleve noget sammen med andre. Og så kan musik også røre os på sin egen måde. Men hvor mange koncerter skal man så gå til om året, for at det ligesom har en effekt?

Han svarer: “Det lader til at tre om året er tilstrækkeligt. Det bliver ikke nødvendigvis bedre af, at du går til 10 koncerter. Men nul, en eller to er for lidt.”

Så nu er der vist ikke nogen undskyldning for ikke at gå til koncert 🙂

God mandag.

Jette

I dag bliver blot et lille glimt af et nyt forsøg på anderledes pynt. Inspirationen er naturligvis – vil jeg næsten sige – her fra nettet. Mange dygtige og kunstneriske bloggere, som giver gode idéer – og så alle os, der forsøger at gøre dem kunsten efter 🙂

Jeg blev nu faktisk okay tilfreds med resultatet. Jeg har et møde i eftermiddag, der kan kagen godt serveres til – den består af brownie bund og mousse på toppen. Noget jeg har lavet før.

På torsdag venter endnu et møde – til det arbejder jeg videre med idéen her, men på en anden bund. Så det bliver først der, opskriften følger med.

God tirsdag – på en dag, som er ret så kold og våd.

Jette

Eller rettere – jeg er blevet grundigt forkølet og skal samtidig synge med i et stort kor til en Nytårskoncert. Det er en dårlig kombination.

Jeg har ikke tidligere sunget i det store kor. Det er samlet til lejligheden og består af medlemmer fra lokale kor. Og det er virkelig sjovt at være med. En dygtig korleder har instuderet de mange numre med os og i aften skal vi til orkesterprøve. Så bliver det spændende, om kor og orkester kan finde takten og få musikken til at klinge.

Nytårskoncerten har et blandet repertoire af klassiske korværker og moderne popmusik, kendte solister og Odense politiorkester, som slår tonen an.

Et politiorkester består af mange andre erhvervsgrupper end politifolk. Det vidste jeg ikke før, men er blevet opdateret på den front. En suppleant til menighedsrådet spiller faktisk med i orkesteret – det er lidt sjovt 🙂 Men oprindeligt tilbage i 1927, da orkesteret blev grundlagt, da var det lokale politibetjente, der blæste i trompeter og basuner.

Et arrangement som denne nytårskoncert skaber noget fællesskab på tværs. For jeg møder sangere jeg ikke før har sunget med, og oplevelsen af – sammen – at skabe noget dejlig musik er virkelig opløftende. Tillige fordrer det at synge i kor, at man bliver lydhør for andre end sig selv. Det lyder nu en gang bedst, hvis alle slutter på den samme tone 🙂

Det er på lørdag koncerten løber af stabelen – det glæder jeg mig til, og håber virkelig min forkølelse er væk til den tid.

De smukke roser på billedet – er fra Netto. 15 kr. for et stort bundt – og hvor de dog lyser op 🙂

God mandag.

Jette