Der skal ikke meget til at sætte en noget ud af spillet 🙂
Jeg tror ikke, jeg tidligere har forstuvet noget, men det skete sĂĄ i lørdags. PĂĄ en helt almindelig og fredelig dag. Jeg var ude at gĂĄ med Ole og lufte de hunde, han havde i sin hundepension. Hundene var glade for at kunne løbe og fĂĄ frisk luft og masser af motion. Og det gĂĄr normalt ogsĂĄ helt godt, men lige den dag havde en af hundene fĂĄet for meget fart pĂĄ og kunne ikke undvige, sĂĄ den snittede mit ben – og der lĂĄ jeg!
Det var først, da jeg kom tilbage, at jeg kunne se, at det begyndte at hæve, og det var også noget ømt.
Men med ispose, læsestof, kaffe og masser af omsorg, så blev det nu en fin lørdag alligevel.
Det var lidt mere udfordrende at komme i kirke i gĂĄr. De normale sko var pludselig alt for smĂĄ – sĂĄ det blev sølvstøvlerne, der kom pĂĄ. Alternativet var gummistøvlerne 🙂
Det blev en fin gudstjeneste, jeg undlod blot at kravle op pĂĄ prædikestolen – trapper er lidt besværlige 🙂
Nu gĂĄr det den rigtige vej.
Til daglig fejler jeg jo ikke noget, sĂĄ dette med ikke at kunne gĂĄ almindeligt – eller bare tanken om ikke at kunne gĂĄ lange ture igen, det var en skræmmende tanke. SĂĄ pludselig bliver man mindet om at værdsætte det, man bare tager for givet.
God mandag – stadig i et adstadigt tempo 🙂
Jette
Christina / TheBigMeowski
Æv, hvor uheldigt sådan at forstuve foden. Ja, når man pludseligt mister en del af sin førlighed (oftest heldigvis midlertidigt), bliver man mindet om, hvad man bør sætte pris på. Håber, du snart er på fode igen 🙂
Dejligt indlæg om vågekonerne, i øvrigt. Det er et vigtigt og beundringsværdigt arbejde, de gør. <3
Jette Holm Rosendal
Hej Christina. Tak for din hilsen. Og jo – det gĂĄr klart den rigtige vej, men hævelsen og ømheden er der lidt endnu.
Håber alt det bedste for dig og din familie, kan godt forstå at noget energi og initiativ forsvinder, når livet pludselig udfordres, som det gør hos jer.
kh Jette