“The never ending story” – sådan kan det ind imellem godt opleves, når jeg igen igen skriver om byggeriet af det lille træhus. Men der sker noget, og gode ting tager tid – der er virkelig mange processer og detaljer og arbejdsgange – inden det hele kommer til at stå færdigt.
Men det føles helt klart, som om at vi er på rette vej nu. Det er tydeligt, at der sker noget.
Jeg har aldrig troet, at jeg skulle eje en robotstøvsuger 🙂 Det har ligget uden for min forestillingsevne, hvordan sådan en ville klare støvsugningen.
Men nu har jeg fået købt mig en. I Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Billund, var der kommet sådan en ind – gode mennesker havde betænkt butikken, da der skulle ryddes op.
Og det jeg faldt for, da jeg så den, var at den tværs over havde en stor gul seddel, hvor der stod:
Jeg er gammel 🙂 Men ikke ret meget brugt.
Og den så virkelig også fin ud – de små børster havde næppe fejet et gulv, og det ekstra tilbehør havde aldrig været i brug.
I virkeligheden er den både grøn og hvid 🙂 Men den er grøn på den bæredygtige måde 🙂
Jeg er så heldig at have en kollega i genbrugsbutikken, som har en flot og gammel have. Fyldt med forårsblomster og sommerblomster og til efteråret de fineste georginer.
Og at være frivillig er også at få talt med de andre i butikken, og nogen, jeg nok heller ikke lige ville være stødt på, hvis ikke det var for fællesskabet der. Men jeg fortæller jo ofte om byggeriet i Jelling, og om den noget tomme og bare jord, der ligger bag ved huset og bare venter på at blive fyldt med liv.
Fredag er min almindelige fridag – men i virkeligheden er det ofte, her jeg skriver søndagens prædiken. Når det sker på dette tidspunkt, så er jeg sikker på at der er fred og ro til det.
Men i dag og i weekenden har jeg fri 🙂 Så der er tid til at isolere i huset, og i morgen feste og fejre en 70-årig fødselar. Det bliver så fint.
Så er vinterferieugen forbi for mange. Hverken Ole eller jeg havde ferie, så dagene gik rask afsted med arbejde, hus og strik og andet hyggelige opgaver.
Blandt andet lavede jeg denne lille bakke med lys og blomster – efter inspiration hos Claus Dalby. Han og Hanne Utoft laver nogle slow-tv programmer på Facebook, og de er både hyggelige og inspirerende at se. Jeg fik idéen derfra 🙂 Vintergækkerne er fra Oles have, den lille grønne vase er købt på DBA og den lille krukke til vintergækkerne og lysestagen er købt i genbrugsbutikken. Resten er fundet i gemmerne. Men dejligt med et glimt af forår inden døre.
Det er blevet vinterferie over landet – men dog ikke i huset. Så en lille status herfra.
Der er endelig kommet tag på – vi har ventet længe, men vind og vejr skulle lige passe sammen med tømrerens arbejdsplan – men nu er det der. Og hvor ser det fint ud. Det er et ståltag i mørkegrå med en GreenCoat øverst (lavet af svensk rapsolie). Stålpladerne minder lidt om det, man i min barndom brugte på staldbygninger 🙂 Men nu har de altså fået en renæssance og bruges til huse og andre bygninger.
Indvendigt har elektrikeren været på besøg – i flere dage. Men nu er der også ledninger og ansatser til stikdåser i hele huset, både i lofter og langs væggene.
I bred forstand 🙂
Øverst er alterbuketten fra i går. Lilla tulipaner og grene fra kirkegårdens træer – så fint. Enkelt og yndefuldt. Efter gudstjenesten blev konfirmandernes ikoner afsløret – og inden da havde vi sunget salmen Her vil ties, her vil bies. Og her hedder det blandt andet:
“Dagene længes, vinteren strenges
vinteren strenges. Og det er svart….”
Og sandt er det, at dagene længes – og hvor er det skønt. Om vinteren strenges, ved jeg ikke helt – selv om vejrudsigten vist spår koldere dage. Men det vigtige er, at dagene bliver længere. Jeg nyder det.
Så har konfirmanderne været i gang igen 🙂 Og det er altid dejligt, når det er noget, de selv skal bruge hænderne til – i stedet for at jeg taler løs.
I går havde vi besøg af Helle Noer – hende, der også hjalp mig tilbage i min tid i Kauslunde, når vi skulle lave ikoner. Hun har lavet et program, hvor konfirmanderne i løbet af nogle timer får lavet deres egen ikon – med udgangspunkt i deres konfirmations ord.
Jeg synes ofte, det er lidt kaotisk i begyndelsen, men på forunderligvis så ender alle med at have lavet et billede, de kan være stolte af – og hvor de også kan fortælle, hvad deres konfirmations ord handler om. Og så er meget lykkedes !
Det handler stadig meget om husbyggeri 🙂 Men det er nok heller ikke så underligt – det er et stort projekt, som tager meget tid – også selv om der er gode folk til at lave langt det meste.
Og sagt med det samme – umiddelbart ser det nok ikke ud af så meget. Men jeg er nu ret glad – for det er lunt og rart at være i huset – sammen med al værktøjet, det sidste isolering, gipsplader og masser af søm og skruer 🙂
Sidste indlæg om huset var tilbage i december, så lidt er der trods alt sket.
Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal
