diva hund kage kage hindbær blåbær sommerhus træ natur

Mazarintærte med brombær

Det er inspirerende at læse andre blogs! Det er ikke blevet til så meget de seneste måneder, men nu -hvor det begynder at blive en anelse mørkere og dagene lidt kortere – så skal jeg nok komme tilbage og få læst flere indlæg 🙂

Men dette nåede jeg forbi, og hvor så den kage skøn ud. Og interessant, for der var brombær i. Og brombær er der overalt lige nu – store, mørke og søde – lige til at spise eller kommer i en kage 🙂

Opskriften var som nævnt inspiration, og her er min noget enklere udgave.

Mazarintærte med brombær (5 pers)

125 gr. mel

25 gr. flormelis

60 gr. smør

Smuldr smør i mel og flormelis og tilsæt evt. lidt koldt vand til hjælp med at samle dejen. Lægges på køl en times tid. Rul dejen ud og kom den i en tærteform – min var 20 cm. i diameter og den var lige en anelse for stor. Prik bunden let.

100 gr. marcipan

25 gr. smør

1 æg

50 gr. sukker

1 spsk. mel

100 gr. brombær

Rør mazarinmassen sammen – undtaget brombær. I den udrullede tærtebund placeres de friske brombær og mazarindejen fordeles over.

Bag tærten ved 175 grader ca. 25 minutter

Den smager så fint – sød som mazarin og syrligt af de friske brombær. Vi spiste den som den var, nybagt og næsten lun. Lidt flødeskum ville helt sikkert også have klædt den 🙂

God sensommerweekend – jeg håber på sol.

Jette

Tomater på vej

Det er ikke kun os mennesker, der synes, at det har været lidt sparsomt med solen her i denne sommer 🙂

Min ene tomatplante, som har plads i hjørnet af terrassen, er vokset fint nok, og fik langt om længe også nogle tomater. Grønne – og det er de stort set endnu alle sammen – undtagen en!

Den er vist snart spise klar 🙂 og det bliver en fornøjelse at nyde den. Nu er det blot at håbe, at de sidste også når at blive modne. Faconen på dem, synes jeg er lidt fin, mon det er en blommetomat ?!

Og så er der min ældgamle rosenbusk. Den blomstrer stadig – med de fineste roser. At beundre rosen, er som at blive mindet om naturens under. Hvor forunderligt og præcist den er skabt. Vi kan kun glædes over, at leve her med masser af små skønne glimt omkring os.

Et vers følger her – fra 100 salmer – bogen jeg fik, da salmemaraton var slut. Et vers fra en ny sommersalme:

“Her har jeg da mit liv og bor

den korte lyse sommer,

mens hvedekornet kærligt gror,

og himmeriget kommer:

Det synger i mit blod,

at livets Gud er god

og under mig en lykkedag på jorden!” (Lars Busk Sørensen)

En lykkedag på jorden – er det ikke en skøn sommerdag, med sol og varme og gode mennesker omkring en?

Jeg er i dag velsignet med alle børn lige i nærheden 🙂

Jette

Vegansk tærtebund – med vegetarisk fyld

For år tilbage – da jeg læste og spiste meget vegetarisk mad, da var Kirsten Skaarups kogebøger nogle jeg tit kiggede i og fik inspiration fra. Nu har medierne skiftet –  så ud over bøger er der jo blogs 🙂 og en sådan har hun også. Og her fandt jeg forleden en spændende opskrift på en tærte. Kirsten Skaarups opskrift på tærtedejen er nemlig med jordnøddesmør (peanutbutter). Det måtte prøves! Hendes opskrift var helt vegansk – det blev min ikke. Jeg valgte at  lave fyldet med æg og fløde 🙂 Jeg er mest til mad, der består af det, man forventer, og ikke noget erstatning, der ligner 🙂

Vegansk tærtebund – vegetarisk fyld (3-4 personer)

100 gr. mel

50 gr. fuldkornsmel

75 gr. peuanutbutter

ca. ½ dl. koldt vand

lidt salt

Det hele blandes og dejen samles og hviler lidt, inden den rulles ud og kommes i en tærteform – min var 20 cm i diameter.

Forbag 10 minutter ved 200 grader.

Fyld:

1 porre, i skiver

1 spsk olie

200 gr. squash, i skiver

1 tomat, i skiver

salt, peber, timian

Svits porre i olien og lad det simre lidt. I den forbagte bund kommes porre, dernæst taglagt squash og til sidst tomat. drys med salt, peber og lidt tørret timian. Bag tærten videre i 10 minutter.

2 æg

2 spsk piskefløde

25 gr. revet parmesan

peber

Det hele piskes let sammen og kommes over den forbagte tærte, bages færdig ca. 20 minutter.

Det var en udmærket tærte. Men bunden er ret hård, men smagte fint og lidt anderledes. Men som et bud på vegansk tærtebund, så fungerer det altså godt.

På en solrig onsdag.

Jette

Fsc certificering

Jeg har været til byggemøde 🙂 Det i sig selv er bemærkelsesværdigt. Det er ca. et år siden, jeg mødtes med byggefirmaet første gang, så det er en proces, der har taget tid.

Der nåede endda at komme et bryllup, inden sommerhuset kom rigtig på banen 🙂

I går mødtes Green House– og deres solide og engagerede nordjyske medarbejdere og Karina fra Orbiconog jeg. Det, vi skulle tale om, var ikke så meget selve byggeriet, men mere materialevalget og mærkningen af det.

Jeg har, som tidligere fortalt, besluttet at mit hus skal bygges af FSC træ. Det vil sige træ, der er dyrket under forhold, der tager hensyn til bæredygtighed, sociale forhold for skovarbejdere og miljømæssige forhold. Så det er ikke fordi træet er noget specielt træ som sådan, det er mere holdningen til træproduktion, det handler om.

For at få mit hus certificeret er der en del regler, der skal overholdes, nogle procedurer der skal følges. Blandt andet må træet kun indkøbes gennem en forhandler, der er certificeret til at håndtere FSC træ. Men det er der faktisk en del savværker, der allerede er – og trælasthandler som Stark og XL-byg er det også.

Men ud over at der skal holdes styr på indkøb og følgesedler, så skal der også laves opgørelser over mængder og spild af træ – så der er lidt  ekstra papirarbejde forbundet med det at bygge mit hus 🙂

Og hvorfor dog gøre det? Som en gammel tømrermester sagde til mig: – “Det gør det jo ikke til et bedre hus!” Og det er rigtig nok. Men somme tider skal man gøre det, der bare føles rigtigt og som man  har lyst til! Og jeg synes, der vil være en lille sejr og en stor glæde ved at have vist, at det er muligt – for en uden forstand på byggeri – at få bygget et hus i træ, hvor der er tænkt over miljø og bæredygtighed inden for skovdrift. Og så få mulighed for at bruge det lille FSC Logo.

Ud over at tale certificering, så blev der også sat en tidshorisont på byggeriet. Sidst i oktober skulle der gerne blive sat et hus op på grunden – det bliver så godt! Ikke at det så er færdigt – det indvendige skal jeg selv – og gode håndværkere – stå for og færdiggøre efterfølgende.  Men bare det, at der kommer omridset af et hus vil blive enormt godt 🙂

Med store sommerhusdrømme på en helt almindelig tirsdag.

Jette

En overraskelse

Hvor tit får man lige et brev med afsender fra det danske generalkonsulat 🙂 Jeg gør i hvert fald ikke. Og der gik også lidt tid, før jeg kom i tanke om, hvad det måske kunne være. Først da jeg fik øje på bynavnet: Barcelona, ringede nogle klokker.

Vi var jo på forlænget weekend i Barcelona i foråret – en dejlig tur, men også med lidt ærgrelse over, at min taske, pung og briller blev stjålet. Forsikringssagen er for længst klaret, det gik fint, og jeg har fået gode nye briller 🙂 nyt kørekort og andre kort.

Og så kom lige brevet her.

Hittegods og indleveret på konsulatet. Og nu hjemsendt til mig. Det synes jeg er rigtig god service. Og bestemt modtaget med en vis gensyns glæde. For inden i lå en del af mine gamle kort.

I dag går turen nordpå, forbi Århus og siden op til min far. I morgen venter et spændende byggemøde med sommerhusfirma og certificeringsfirma – det bliver så godt at komme et lille skridt videre. Det har alt i alt taget noget tid 🙂

God søndag.

Jette

Træt af macarons … :-)

Måske tænker du, om jeg da ikke snart er træt af at lave macarons 🙂 Og det burde jeg måske også være efter at have lavet ca. 150 til brylluppet + de forsøg, der mislykkedes. Men jeg synes faktisk det er en sjov lille kage.

Og i aften, hvor vi skal til mødregruppefest, og jeg blandt andet skulle bidrage med kage, så kommer der en lille portion lyserøde macarons med. Og lagt sammen med stikkelsbærcremen fra forleden.

Og der er sket fremskridt siden jeg begyndte at lave de første for et par år siden 🙂 Overfladen er blevet glattere og foden – den knudrede kant forneden – er blevet skarpere. Så her gælder, som så mange andre gange i livet, at øvelse, det gør noget!

 

På det gamle blommetræ er blommerne mere end modne, så der bliver også bagt en blommecrumble – mere om den i næste uge.

Nu er det tid til at ønske dig en skøn weekend,

Jette

Sensommer

Det er sensommer – med dejlige varme dage.

Det bliver somme tider sagt, at kan vi ikke tale om andet – ja så kan vi altid tale om vejret 🙂 Og sandt nok. Men vi lever også et sted, hvor hver dag har sit eget vejr.

I ugen op til brylluppet ved jeg ikke, hvor mange gange jeg var inde og tjekke vejrudsigten og holdt øje med temperatur, vind og regn. Uden at kunne gøre noget som helst ved det 🙂 Og ruste mig til, hvis det blev helt galt – hvad det nu ikke blev.

Jeg tænker, at det er virklig dejligt at bo og leve et sted, hvor der er denne variation og til tider uforudsigelighed i vejret. Disse meget forskellige dage og årstider.

I Det gamle Testamente står:

“Så længe jorden står,

skal såtid og høsttid,

kulde og varme,

sommer og vinter,

dag og nat

ikke ophøre.” (1. Mosebog 8,22)

Så helt fra begyndelsen af verdens historie har dette med variation i vejrliget været en del af livet. Det har været med til at sætte rammen om tilværelsen. På vores breddegrader oplever vi det i høj grad tidernes skiften, med fire tydelige årstider, med de lyse nætter, og de korte dage. Med den kolde sne og det varme sand.

Her i august begynder himlen at få den helt specielle og klare blå farve. Her fanget i går morges.

Det er også nu at edderkoppens spind bliver meget synlige i buske og på græs. Fyldt med dugdråber, som lyset spiller i.

Og rundt om høres dagen igennem mejetærskeren, der har travlt med at få høstet det modne korn. En helt særlig lyd, og en egen duft – og lidt støv i næsen.

Det er blevet høsttid på landet.

God torsdag.

Jette

Mazarintærte med hvid chokoladecreme

Mit stikkelsbærsyltetøj kom i brug igen. Denne gang som smagsgiver til en lækker hvid chokoladecreme. Og anvendt på toppen af en mazarintærte, så bliver det bare en god kage 🙂

Tærten er tæt i konsistensen, så der spises ikke så store stykker, men lækker er den. Og smagen af marcipan træder fint frem – det gjorde smagen af de røde stikkelsbær nu også 🙂

Mazarintærte med chokoladecreme (8 pers.)

Mørdej:

150 gr. mel

75 gr. smør

50 gr. flormelis

en anelse salt

evt. 1-2 spsk. surmælksprodukt

Smørret smuldres i mel, flormelis og salt og samles let – evt. skal der lidt væske til hjælp. Lægges på køl, mindst en times tid. Rulles dernæst ud og kommes i en tærteform 20 cm  i diameter. (Min er nyindkøbt – en bryllupsgave :-))

Mazarin:

200 gr. marcipan

125 gr. sukker

1 spsk. mel

100 gr. smør, blødt

1 æg

Marcipan rives groft og røres sammen med de øvrige ingredienser. Massen fordeles i tærtebunden. Tærten bager ca. 30 minutter ved 175 grader. Køler af i formen inden den pyntes med

Chokoladecreme:

2½ dl. piskefløde

75 gr. hvid chokolade

1 blad husblas

150 – 200 gr. stikkelsbærsyltetøj

Sæt husblas i blød i koldt vand ca. 10 minutter. Hak chokoladen fint, mens fløden varmes op til næsten kogepunktet. Knug vandet fra husblas og smelt det i den varme fløde. Af to omgange kommes fløden over chokoladen og der røres grundigt. Læg film ned på overfladen og køl af. Inden brug piskes cremen til flødeskum og syltetøjet røres i. Kom cremen i en sprøjtepose – alternativt kan cremen også bare smøres fint på toppen af kagen. (Der er rigeligt med creme – måske man skulle servere lidt til, hvis nogen ønskede mere creme ?)

Dette var, hvad der var tilbage efter aftenens møde 🙂 Men det var også både et godt møde og en god kage, så de gik fint i spænd.

På en smuk august dag.

Jette

Rødt stikkelsbærsyltetøj

En af mange fordele ved at være blevet gift er, at jeg har med ét fået en meget større omgangskreds 🙂

I dette tilfælde min mands bror – som har en have med en stikkelsbærbusk. Og ingen var synderlig interesserede i de røde bær, så jeg måtte gerne plukke nogle. Det blev gjort på en regnvåd augustdag – og så forvandlet til spændende syltetøj. De lidt syrlige skaller blev blendet for at give syltetøjet et mere venligt udtryk.

Stikkelsbærsyltetøj

700 gr røde stikkelsbær, nippede og klippede

500 gr. lyst rørsukker

2 spsk. vand

Evt. en tom vaniljestang eller lidt vaniljesukker

Bærrene klippes for stilk og blomst – det går lettest med en saks. Bær, sukker, vand og evt. vanilje kommes i en gryde og koger langsomt op under låg. Koges dernæst let boblende ca. 30 minutter uden låg. Blendes og kommes på rene glas, der gerne er skyllet med lidt spiritus.

Syltetøjet smager fint og kraftigt. Og pektinen i bærrene gør, at syltetøjet stivner og bliver, hvor det skal.

Hverdagen er tilbage – i aften er efterårsæsonens første menighedsrådsmøde, så der skal bages 🙂 Jeg har en idé i ærmet, hvor også dette syltetøj kommer i brug, så måske du ser mere om det en af dagene.

God tirsdag.

Jette

Ferieglimt

Det er blevet hverdag efter en helt usædvanlig ferie 🙂

Brylluppet var naturligvis højdepunktet, og meget af det andet i ferien relaterede til det. Selve brylluppet kommer der et par indlæg om senere – hen ad vejen – her er det blot lidt glimt fra det, som også skete. I bagvendt rækkefølge 🙂

Jeg fik købt en cykelhjelm ! Det har jeg tænkt på i flere år, talt om det lige så længe, men nu blev det. Det har også været lidt svært at forklare minikonfirmanderne, når vi cyklede sammen, hvorfor de havde hjelm på hovedet, når jeg ikke havde det.

Anledningen til købet var, at Ole – min dejlige mand – og jeg havde tilmeldt os cykelarrangementet Tour de Vestfyn. Og her krævedes cykelhjelm for at stille op.

Min nye cykelhjelm 🙂

Jeg cykler ikke særlig meget, for når man bor på landet, så er det så let at tage bilen i stedet. Men Ole cykler  gerne, og deltager meget gerne i løb. Så det blev forsøgt, om vi kunne deltage i samme arrangement. Det var muligt – men kun fordi der var en familietur på 25 km, som jeg kunne cykle – på min gamle damecykel – mens han spurtede – på racercykel – ud af de fynske veje for at nå i mål med mange flere kilometer på kilometertælleren 🙂

Men alligevel lidt sjovt at have deltaget i samme vel tilrettelagte arrangement. Og med en gennemsnitsfart på 19,4 km/t kunne jeg vist godt være lidt tilfreds med mig selv 🙂

Værelse: Luise

Bryllupsrejsen gik til Schloss Frauenmark Et lille og gammelt slot i det tidligere DDR. Det var på sin måde charmerende – og så manglede der alligevel lige fornemmelsen af overskud. Lige det sidste. Men ud over det så havde vi nogle dejlige dage, med dejlig mad og masser af tid til hinanden 🙂

Aftenen før brylluppet – Diva er også interesseret 🙂

På Fyn forstår man at feste. – Så da der blev sat æresport op i præstegården aftenen før brylluppet, var de mange kreative mennesker inden for til et glas vin. – Jeg var ikke lige helt forberedt på det traktement 🙂 Så kom festen – og siden skulle porten ned igen – og denne gang var jeg forberedt, så der blev inviteret på mad. Og super hyggeligt sådan efter en fest, at kunne tale om store og små detaljer, som de forskellige søde mennesker havde noteret sig.

Dejlige stikkelsbær

Og endelig er der blevet plukket lidt røde stikkelsbær. Og lavet en skøn syltetøj af dem. Opskriften følger i morgen. Det er vist ved at være sidste chance for at finde ikke overmodne stikkelsbær. Men det er forsøget værd – også selv om stikkelsbærbuske er lidt arrige at være i nærheden af 🙂

Nu forsøger jeg at finde tilbage til den vante gænge. I den forbindelse er det godt at mandag er fridag, så kommer jeg lidt roligt i gang 🙂

God mandag til dig.

Jette

Side 152 af 223

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal