diva hund kage kage hindbær blåbær sommerhus træ natur

Kategori: Livsstil Side 121 af 221

Børn er kun til låns

Det har jeg hørt utallige gange før – og selv sagt. Og det er fuldstændig rigtigt!

Men derfor bliver der nu stille, når der ikke længere er børn, der kommer ned af trappen, spørger hvad skal vi spise til aften – eller spørger: Var det et godt møde, du var til 🙂

Der er blevet hentet flyttekasser – for præstegården har jo mange kvadratmeter, så der bliver over tid sat ting tilbage og andet bliver efterladt. I går var nye kasser pakket og har nu forladt matriklen.

Pigerne er flyttet, og Peter har også bare været flyttet tilbage det seneste års tid – så det er helt naturligt og godt, at han nu skal videre.

Han har været heldig at få en fin lille nyrenoveret lejlighed i Århus, som han nu skal gøre til hans. Hvilket han også har gjort sig mange tanker omkring. På søndag skal vi derop, for jeg er jo blevet gift med en mand, der har en stor værktøjskasse og som er rigtig god til at bruge værktøjet, så vi må gerne komme forbi og skrue og bore og hænge forskelligt op 🙂 Det bliver hyggeligt.

Det med at børn kun er til låns, tror jeg mest er som forælder, man tænker over. Jeg tror ikke, at mine børn tænker sådan. Og det er også helt fint.

Nu venter en ny epoke i Peters liv – med ansvar for egen hverdag 🙂 Og jeg kommer sådan for første gang til helt at bo alene i præstegården. Der er i hvert fald plads nok.

Men det er også med en taknemmelighed i hjertet – og stor glæde – at jeg læner mig tilbage og ser, at mine børn klarer sig godt. De kan godt finde ud af at være medborgere og medmennesker i denne verden. Det er jeg stolt af!

Men at børn kun er til låns betyder jo ikke, at de nu forsvinder ud i det blå. Jeg vil for altid være deres mor – være nogens mor – og det er altså ret fantastisk.

På en lidt eftertænksom torsdag.

Jette

Lysestumper til genbrug

Sommetider overrasker både små og store konfirmander 🙂

Jeg har i flere år samlet lysestumper sammen, og havde for et par år siden besøg af Alice fra Kirkens Korshær i Middelfart.

I denne sæson har jeg blot opfordret minikonfirmander og konfirmander til at tage deres lysestumper med og aflevere dem i bøtten. Og sommetider synes jeg mest, at jeg blot har talt for helt døve øren 🙂 Men ikke helt! For allerede nu halvvejs gennem sæsonen må jeg en tur ud til Kirkens Korshær og tømme den fyldte bøtte. Det er altså ret fint.

De mange stumper bliver smeltet om og støbt til nye lys, som så sælges i butikken og pengene de indbringer går som hjælp til at drive varmestuer og herberge i Danmark. Og der er god brug for begge dele.

Selv om Danmark er et godt land at bo i, så er der mennesker, for hvem en kop kaffe og en snak i et varmt lokale, er med til at give dem en god dag.

Så når konfirmanderne afleverer deres lysestumper – så er de i bogstaveligste forstand med til at tænde lys for andre. 

Jeg valgte den luksus, at stå lidt senere op i dag – og ved du hvad, det var næsten lyst – inden kl. 8! Det går helt klart den rigtige vej 🙂 Billedet er taget lidt senere – der var stadig et tyndt lag sne 🙂

God onsdag.

Jette

Lidt andet pynt

I dag bliver blot et lille glimt af et nyt forsøg på anderledes pynt. Inspirationen er naturligvis – vil jeg næsten sige – her fra nettet. Mange dygtige og kunstneriske bloggere, som giver gode idéer – og så alle os, der forsøger at gøre dem kunsten efter 🙂

Jeg blev nu faktisk okay tilfreds med resultatet. Jeg har et møde i eftermiddag, der kan kagen godt serveres til – den består af brownie bund og mousse på toppen. Noget jeg har lavet før.

På torsdag venter endnu et møde – til det arbejder jeg videre med idéen her, men på en anden bund. Så det bliver først der, opskriften følger med.

God tirsdag – på en dag, som er ret så kold og våd.

Jette

En forkølet sang

Eller rettere – jeg er blevet grundigt forkølet og skal samtidig synge med i et stort kor til en Nytårskoncert. Det er en dårlig kombination.

Jeg har ikke tidligere sunget i det store kor. Det er samlet til lejligheden og består af medlemmer fra lokale kor. Og det er virkelig sjovt at være med. En dygtig korleder har instuderet de mange numre med os og i aften skal vi til orkesterprøve. Så bliver det spændende, om kor og orkester kan finde takten og få musikken til at klinge.

Nytårskoncerten har et blandet repertoire af klassiske korværker og moderne popmusik, kendte solister og Odense politiorkester, som slår tonen an.

Et politiorkester består af mange andre erhvervsgrupper end politifolk. Det vidste jeg ikke før, men er blevet opdateret på den front. En suppleant til menighedsrådet spiller faktisk med i orkesteret – det er lidt sjovt 🙂 Men oprindeligt tilbage i 1927, da orkesteret blev grundlagt, da var det lokale politibetjente, der blæste i trompeter og basuner.

Et arrangement som denne nytårskoncert skaber noget fællesskab på tværs. For jeg møder sangere jeg ikke før har sunget med, og oplevelsen af – sammen – at skabe noget dejlig musik er virkelig opløftende. Tillige fordrer det at synge i kor, at man bliver lydhør for andre end sig selv. Det lyder nu en gang bedst, hvis alle slutter på den samme tone 🙂

Det er på lørdag koncerten løber af stabelen – det glæder jeg mig til, og håber virkelig min forkølelse er væk til den tid.

De smukke roser på billedet – er fra Netto. 15 kr. for et stort bundt – og hvor de dog lyser op 🙂

God mandag.

Jette

Et helt almindeligt brød

For nogle år siden skrev jeg om, at jeg kunne vågne og glæde mig til at skulle pynte min julekage 🙂

I dag var det så ikke nogen kage, jeg glædede mig til at gå i gang med – men såmænd bare et helt almindeligt brød. Uden de store dikkedarer. Men bare at blande og ælte et helt almindeligt gærbrød.

Det er en skøn hverdagsting at gøre – synes jeg. Og ude af ovnen, ja så dufter det ganske lifligt.

Nu sidder jeg jo hjemme og skriver, så derfor kan det fint kombineres med brødbagning. Og i dag harmonerede det med nogle af de tanker, jeg gjorde mig, da jeg skrev min prædiken.

Tanken gik omkring livets brød og det levende vand. Det, med vandet udsprang af prædiketeksten til på søndag. Men både brød og vand er to helt dagligdags ting, som vi alle kender til. Men det er også to ting, som Jesus bruger, når han vil fortælle os noget om sig selv. Noget om, hvor vigtig han er for os. Livsvigtig. Som mad og drikke giver os liv og kræfter her i verden, så giver det levende vand og livets brød næring til vort åndelige liv. Vores tro og håb. Vort liv som kristne.

Ja, sådan kan en helt praktisk opgave føre til tanker om tro og håb 🙂

Må du få en dejlig weekend.

Jette

Turen gik til Lanzarote

Uge 1, var ugen uden net – men det var også en dejlig tur sydpå til varmere himmelstrøg 🙂

De fleste dage var temperaturen over 20 grader, sol fra en næsten skyfri himmel og kun enkelte byger til allersidst i ferien. Så vejret overgik klart forventningen.

Lanzarote er en lille ø blandt de 7 beboede øer  – de kanariske øer. Alle sammen dannet på vulkaner, der er skudt op af havets bund for årtusinder siden. Naturen bar præg af det. Jeg synes, det var temmelig goldt at se på. Der var masser af palmer og kaktus, men derudover var det lidt sparsomt med det grønne.

Turen var jo en afslapningsferie – med tid ved poolen, maden inden for rækkevidde og så ellers nyde at være sammen. Men lidt så vi – og blev også ret gode til at tage bussen rundt, selv om vi ikke kan et ord spansk. Og kan kun anbefales at køre med bus 🙂 man får set noget og oplevet stemningen og får et indtryk af det almindelige liv på øen.

Et par glimt fra dagene:

En tur i fiskespa. Det var nu ganske hyggeligt. Det var ret store fisk, der muntrede sig og hvor længe vi sad med fødderne i vandet, var der ikke nogen der tjekkede. Hvor stor effekten er, ved jeg ikke helt, men flittige var de energiske fisk 🙂

Selv om julen forlængst er forbi, så var der overalt stadig julepynt at finde. I et apotek stod denne lille julekrybbe – tankevækkende. Det var vist ikke sket i Danmark 🙂

Vi besøgte også et vulkankrater, hvor der var anlagt fine stier – det var ret så spændende. Der er en særlig ro sådan 50 meter under jorden.

En sø med en spejlblank overflade lavede den smukkeste spejling .

Om det er citroner eller lime ved jeg ikke, men fine var de.

Vi hørte om Cesar Manrique En betydningsfuld lokal kunstner og arkitekt, som levede i første halvdel af 1900- tallet. Han fik stor indflydelse på byggestilen på øen, for han havde en vision om at der skulle bygges, så der var overenstemmelse eller harmoni mellem bygninger og natur. Så husene var hvide og private boliger var på højst 3 etager.

På et udsigtspunkt, Mirador del Rio, små 500 meter over havet, havde man bygget en fin café med runde hjørner og store glaspartier. Et ganske fint sted 🙂

 

Jeg er ikke så meget for at købe souveniers – i hvert fald ikke noget, jeg ikke kan bruge til noget. Så i stedet er der hjembragt ret meget salt, olivenolie, aloesæbe og en fin nøglering med lavaperler. Alt sammen noget der kan bruges og samtidig lede tankerne tilbage på skønne dage.

Godt i gang med januar – og gråvejrsdage.

Jette

Uge 1 – en uge uden net

Så er jeg vel tilbage i Danmark efter en uge på Lanzarote. Det har været fint at være væk, men det føles også lidt, som at komme lidt hovedkuls ind i 2018. Vi rejste den 1. januar, inden nogen rigtig var stået op 🙂

Det har været en uge uden net – derfor ingen opdateringer, ingen billeder på facebook eller Instagram. Alt i alt en stille uge på de sociale medier. Og som min datter Mette konkluderede, der havde godt nok været noget stille på de forskellige platforme, hvor jeg plejede at muntre mig 🙂

Men det har været fint at prøve. Men indrømmet, da det var muligt 10 minutter i lufthavnen at være på nettet, så blev der surfet og svaret på kommentarer 🙂

Men uden Internet, så blev der tid til andet. Jeg havde et par Kristeligt Dagblad med og der blev stort set alt læst. Mange gode artikler og tanker om stort og småt. Det er en avis, man sagtens kan læse en uge forskudt, for aktuelle nyheder er der ikke så mange af. Langt mere stof til eftertanke. Blandt andet fandt jeg tre ord, som jeg brugte i min nytårstale til konfirmanderne i går.

Tak, håb og mod – ord, det er værd at tage med ind i et nyt år. Takken for at have fået livet givet. Håbet om noget større end en selv er med til at give mening i tilværelsen. Og modet til at være mere sig selv – tage ansvar og stå ved, hvem man er.

En uge uden net – det går fint – men jeg er nu glad for igen at kunne sidde ved min computer og kommunikere med verden omkring mig 🙂

Nu er hverdagen så småt begyndt at vende tilbage – jeg har netop fået det sidste julepynt på loftet, så velkommen 2018.

God onsdag.

Jette

Godt nytår!

Det er blevet tid til at ønske dig et godt og velsignet nytår.

Silkehønsene er klar 🙂 og tænker ikke meget over, hvilken dag det er i dag.

Det er spændende, hvad det nye år vil bringe. Men hvor er jeg glad for, at jeg ikke ved det! Selvfølgelig er mærkedage og andre store begivenheder plottet ind i kalenderen, men de begivenheder og oplevelser, der er med til at sætte spor og farve dagene – de er endnu ukendte.

Med et par linjer fra Grundtvigs salme:

Vær velkommen Herrens år

Og velkommen herhid.

Sandheds Gud! lad dit hellige ord

oplive, oplyse, det høje nord!

Oplive og oplyse – ja, må det være det, ord, tanker og gode mennesker kommer til at gøre i 2018. I den virtuelle verden og i den nære verden lige uden for min dør. Kaste lys over emner, små som store. Give liv til nye idéer og give livsmod, når dagene bliver for mørke.

Hvor er det godt, at det er Herrens år, vi også byder velkomment.

Og så her med foden næsten inde i det nye år går turen sydpå 🙂 Ole og jeg begynder 2018 med en uges ferie på Lanzarote. Det ser jeg frem til – en uge med lidt mere sol og varme end vi har her.

Så det bliver også et på gensyn – bloggen tager på rejse 🙂

Godt nytår – med de bedste ønsker for endnu et nyt år.

Jette

Årets gang i præstengården – og omegn :-) del 2

2017, anden halvdel.

På en gang er et år ikke lang tid, og samtidig, når jeg sidder og kigger balgæns i årets billeder og tekster, så er der sket utroligt meget.

Det blev mest af alt et år, der endte på en anden måde, end jeg havde forestillet mig. Min Fars død og begravelse i december var på ingen måde ventet. Og det kom derfor også til at ligge som en undertone i julen, men alligevel er det hele, som det skal være. Men 2017 blev året der satte et punktum i en æra.

Men hvor livet også går videre. “Slægt skal følge slægters gang” – det er et af mine yndlingscitater. Det giver perspektiv i ens liv, og er med til at betone, at vi ikke kun har os selv som centrum. Vi er en del af noget, der rækker langt ud over os selv.

“Fader-Gud! os til glæde og gavn

nytåret henskride i Jesu navn!” (Den danske salmebog 712,4)

Juli:

Sommerlig cheesecake uden husblas

August:

Sommerhuset til eksamen

September:

Årets bedste køb 🙂 en kompostspand

Oktober:

Endelig et sommerhus med FSC certifikat

November:

Kage med glaze

December:

Smuk dag til en begravelse

Og sådan nåede jeg gennem 2017. Det har været et godt, rigt og begivenhedsrigt år. Jeg er glad for, at jeg ikke vidste, hvad det bød på, da jeg stod på tærsklen 1. januar. Men tænker alligevel nu tilbage med taknemmelighed på endnu et år i mit liv.

Også en tak til dig, der læser med her. Tak for kommentarer og hilsner. Blogverdenen er jo et sjovt sted, hvor man lidt kommer til at kende mennesker, man ellers ikke møder. Berigende og godt. Tak for følgeskab og på gensyn i 2018.

Jette 

Årets gang i præstegården – og omegnen :-) del 1

En kavalkade af billeder over året, der gik – det må indeholde billeder også hentet uden for præstegården. For det er blevet virkeligheden – med Ole bosiddende nær Billund, sommerhuset nær Faldsled og præstegården i Kauslunde, ja så bliver der kørt noget rundt i landet.

Et års tilbageblik er også at gennemtæke, hvad er sket af stort og småt. Der er tre overskrifter i 2017:

Pigerne har fået arbejde og sønnen er igang med at læse

Min Far

Sommerhus

Og til alle tre overskrifter følger masser af taknemmelighed. En glæde over, at de unge mennesker trives og har det godt. En tak og en vemodig afsked med min Far. Og så endelig et sommerhus, der blev færdigt – parat til en ny æra i mit og familiens liv 🙂

Og så er der naturligvis tusindvis af små og store glimt fra et år med skønne mennesker i mit liv – dem er der ikke billeder af her – men velsignet at være en del af. Men her lidt billeder fra 2017.

Januar:

Citron petit four

Februar:

Fødselsdagslagkage til min far

Marts:

Sommerhus i forårssol

April:

Lækker nøddetærte

Maj:

Min fars nye hjem, Hellevadlund

Juni:

Mettes dimission 

Og så var vi nær på sommeren – i morgen følger sidste halvdel.

På eftertænksomme dage – de sidste i 2017.

Jette

Side 121 af 221

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal