diva hund kage kage hindbær blåbær sommerhus træ natur

Tag: Glimt Side 5 af 111

Tilbage til Genbrugsbutikken

Efter et halvt års orlov fra Genbrugsbutikken er det nu blevet tid til at vende tilbage igen 🙂 Tiden som vikarpræst i Sønder Omme begynder så småt at rinde ud, så nu bliver der igen bedre tid og mere overskud til at få en ugentlig eftermiddag som frivillig i Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Billund.

Det er efterhånden snart fire år siden, at jeg begyndte, og jeg har hele tiden været glad for at være der. Det er så dejligt håndgribeligt og meningsfuldt at arbejde med genbrug. At sortere, vurdere og prissætte – at tale med kunder og opbygge et fællesskab med de andre på holdet, det er det hele værd 🙂

Butikken flyttede for et par år siden til nye lokaler, og det synes jeg var rigtig godt. Der er mere plads, bedre lys og mulighed for at lave lidt pænere opstilling og udstilling af de forskellige ting, der kommer ind. Og der kommer meget ind 🙂 Og meget forskelligt ind 🙂 Men det er først og fremmest dejligt, at mennesker tænker på, at deres ting kan få en chance mere og blive genbrugt et nyt sted. Og overskuddet, som vi får, det går til mennesker i Danmark, som har det svært. Pengene bruges blandt andet til at drive varmestuer og herberge for.

Bamsemuseum i Billund

At gå på Bamsemuseum er måske ikke lige det allermest oplagte 🙂 Det kan godt lyde en lille smule smalt og lidt “ikke så voksent”. Men intet af det er rigtigt, når det handler om Bamsemuseet i Billund.

Jeg er gået forbi indgangen til museet mange gange, men har aldrig tænkt på at gå ind igennem haven – og så måske besøge museet. Men i går kom jeg afsted. Og det var fascinerende at se så mange bamser, i så mange opstillinger og med så forskellige udtryk.

Et nyt skilt

Jeg ved ikke, om jeg samler på skilte som sådan 🙂 Men jeg glæder mig i hvert fald altid over, når jeg får et nyt. Og i går blev det nyeste føjet til samlingen. Mit lille Vild med Vilje skilt. Det er doneret af Novo Nordisk Fonden, og Ole har monteret det på en rest terrassebræt, og nu sat det op midt i det område, som får lov at vokse helt vildt i år. Altså græs område, der ikke længere bliver klippet.

Og det er fascinerende at se, hvad der vokser frem der. Hvidkløver og margueritter og andet, jeg ikke kender navnene på. Men dejligt at se, at der er noget som trives på den noget hårde og stenede grund i den nye have.

Til Vild Havedag havde jeg lavet en lille buket. Blomsterne var fra Oles have, der er slet ikke nok at plukke af i haven i Jelling. Det kommer der forhåbentlig en dag. En enkelt pæon, et par mindre rhododendron og lidt grønt og græs, så blev det til en fin lille buket. Det er altid sjovt at se, hvad der kan laves ud af det forhåndenværende.

Der var også blevet bagt – så noget kunne serveres til kaffen. Meyers grove kiks, harvest kager og en hel del kardemommeboller. De sidste kommer der en opskrift på snarest. Og det hele blev spist med velbehag 🙂

Nu er Vild Havedag arrangementet godt overstået – jeg tænker, jeg er med igen om et år. Og håber, at haven er blevet endnu mere vild til den tid 🙂

God mandag.

Jette

Klar til VildHavedag

Vores have er for første gang med i arrangementet #VildHavedag. Det er i morgen, søndag, og jeg glæder mig. Der er nu ikke nogen tilmeldinger via hjemmesiden, men jeg ved, at nogen alligevel kigger forbi 🙂 Og de – og andre – er hjertelig velkommen. Og vejret – ja, det tager vi, som det nu bliver.

Forleden modtog jeg en pakke fyldt med info til brug på dagen. Det hele er støttet af Novo Norden Fonden. Så nu er jeg klædt på til at have gæster i haven i morgen 🙂 Der var et fint “Vild med vilje” skilt, en lille pjece om det at have en vild have, og endelig et velkomstskilt til at byde inden for, plus lidt forskelligt andet.

Min nye bænk er blevet klar – den har fået linolie og så har jeg fundet en hynde i genbrugsbutikken. Betrækket er nyvasket, så det dufter dejligt og indbyder til at sætte sig og mærke både sol og vind. For begge dele forekommer på den åbne terrasse 🙂

Og det lille bassin med vand til insekter og fugle, det er vokset mere til. Dejligt at noget ser ud til at trives. Insekterne og fuglene har fundet vej dertil, og det er trods alt det vigtigste.

God weekend – og måske ses vi ? 🙂

Jette

Et par glimt fra pinsen

En dejlig pinse er fejret, nu er det hverdag – og lige nu stille og roligt 🙂 Kirkeårets sidste store højtid blev fejret i Sønder Omme, hvor vi samtidig sagde goddag til kirkens nye organist. Det er altid spændende at få en ny kollega i kirkens rum – også selv om jeg kun er vikar. Og det lover godt, kirkerummet blev i pinsen fyldt med dejlig musik og sang 🙂

I al sin glans nu stråler solen,
livslyset over nåde-stolen,
nu kom vor pinselilje-tid,
nu har vi sommer skær og blid, …

(Den danske Salmebog 290)

På indkøb i Billund

Nok ikke den mest inspirernde overskrift 🙂 Men den dækker det, som det handler om. En lille indkøbstur i Billund, hvor jeg kom glad hjem fra. Og det er ikke en selvfølge. Men jeg fandt det, jeg gik efter og mere til – i genbrugsbutikker og hos Rema. Vejen gik tillige forbi biblioteket – det er altid et besøg værd. Og på vejen dertil gik jeg langs det fine bed, du ser øverst. Store områder med vilde blomster – holdt på plads af en lille stribe græs rundt om. Det var da kun til at blive fornøjet over at se 🙂

Mine indkøb er her samlet – og igen delt op.

Turen gik til Porto

Jeg har i mange år nydt et glas portvin og har også adskillige flasker liggende på køl 🙂 Så det har stået højt på ønske-rejselisten at komme en tur til portvinens hovedstad – Porto i Portugal.

Nu er ønsket blevet indfriet, Ole og jeg var en lille uges tid i byen. Og fløj derned – jeg ved det godt 🙂 Ikke så bæredygtigt, men det må være denne gang.

Farverig heldragt

Så har jeg atter haft gang i symaskinen – min afskedsgave fra menighedsrådene 🙂 Denne gang er det blevet til en ret farverig heldragt, syet ud af et dynebetræk købt i Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Billund. Resultatet er blevet meget godt – jeg skal lige finde ud af om farverne og mønstrene er mig 🙂

Klimavenlig aftensmad

Den 24. april var der igen Klimahandledag. En dag blandt andet Grønne Nabofællesskaber og Concito står bag – og hvor der opfordres til at gøre alt muligt, der er godt for klimaet. Det kan være alt fra at samleskrald til at lave et kvashegn til at lave en klimavenlig middag, hvor der samtidig kan tales om klimaet 🙂

Jeg har været med de foregående år, og igen i år havde jeg inviteret familie og venner til en lidt anderledes aften. Eller så særlig er den heller ikke – men maden er grøn og så er der indlagt spørgsmål og quiz, som skubber lidt til samtalen. Og det fungerer ret godt, for dette med at der er et emne på menuen gør at samtalen ændrer sig lidt. Så lærerigt og godt.

I haven 2. påskedag

Påskedagene synger på sidste vers. Det har været en dejlig påske, jeg har haft tjeneste hver eneste dag – så der er blevet sunget og talt og fejret påskens opstandelse. Nu banker hverdagen på – helt som det skal være.

Jeg tænker mange andre end Ole og jeg havde planer om at komme i haven i påskedagene 🙂 Men vejrudsigten mente helt klart noget andet. Så der er set noget fjernsyn, læst lidt og været gæster på besøg – så det har bestemt været en dejlig påske. Men i haven vokser alt med lynets fart – varmen og regnen sender alting i vejret. Mælkebøtterne myldrer frem og træer og buskes blade folder sig ud. Efterhånden se det hele dejlig grønt ud – og det gør altså noget godt.

Side 5 af 111

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal