Et nyt skilt

Jeg ved ikke, om jeg samler på skilte som sådan 🙂 Men jeg glæder mig i hvert fald altid over, når jeg får et nyt. Og i går blev det nyeste føjet til samlingen. Mit lille Vild med Vilje skilt. Det er doneret af Novo Nordisk Fonden, og Ole har monteret det på en rest terrassebræt, og nu sat det op midt i det område, som får lov at vokse helt vildt i år. Altså græs område, der ikke længere bliver klippet.

Og det er fascinerende at se, hvad der vokser frem der. Hvidkløver og margueritter og andet, jeg ikke kender navnene på. Men dejligt at se, at der er noget som trives på den noget hårde og stenede grund i den nye have.

Til Vild Havedag havde jeg lavet en lille buket. Blomsterne var fra Oles have, der er slet ikke nok at plukke af i haven i Jelling. Det kommer der forhåbentlig en dag. En enkelt pæon, et par mindre rhododendron og lidt grønt og græs, så blev det til en fin lille buket. Det er altid sjovt at se, hvad der kan laves ud af det forhåndenværende.

Der var også blevet bagt – så noget kunne serveres til kaffen. Meyers grove kiks, harvest kager og en hel del kardemommeboller. De sidste kommer der en opskrift på snarest. Og det hele blev spist med velbehag 🙂

Nu er Vild Havedag arrangementet godt overstået – jeg tænker, jeg er med igen om et år. Og håber, at haven er blevet endnu mere vild til den tid 🙂

God mandag.

Jette

Forrige indlæg

Klar til VildHavedag

Næste indlæg

Bamsemuseum i Billund

2 Kommentarer

  1. Inger Hansen

    Har Ole to haver? En i Jelling og en i Billund? Hvor er din have? 💐

    • Hej 🙂 Og Ole har ganske rigtigt sin store have i Billund, og så deler vi den i Jelling 🙂 Og den nye have er delt lidt op – så jeg har et område, hvor jeg kan gøre det jeg synes er sjovt og spændende, og ikke mindst gøre nogle haveerfaringer :-)Der bliver også noget “almindelig” have i den nye have, så det vilde og det konventionelle må forsøge at leve side om side 🙂
      Kh Jette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal