At gå på Bamsemuseum er måske ikke lige det allermest oplagte 🙂 Det kan godt lyde en lille smule smalt og lidt “ikke så voksent”. Men intet af det er rigtigt, når det handler om Bamsemuseet i Billund.
Jeg er gået forbi indgangen til museet mange gange, men har aldrig tænkt på at gå ind igennem haven – og så måske besøge museet. Men i går kom jeg afsted. Og det var fascinerende at se så mange bamser, i så mange opstillinger og med så forskellige udtryk.
Jeg ved ikke, om jeg samler på skilte som sådan 🙂 Men jeg glæder mig i hvert fald altid over, når jeg får et nyt. Og i går blev det nyeste føjet til samlingen. Mit lille Vild med Vilje skilt. Det er doneret af Novo Nordisk Fonden, og Ole har monteret det på en rest terrassebræt, og nu sat det op midt i det område, som får lov at vokse helt vildt i år. Altså græs område, der ikke længere bliver klippet.
Og det er fascinerende at se, hvad der vokser frem der. Hvidkløver og margueritter og andet, jeg ikke kender navnene på. Men dejligt at se, at der er noget som trives på den noget hårde og stenede grund i den nye have.
Til Vild Havedag havde jeg lavet en lille buket. Blomsterne var fra Oles have, der er slet ikke nok at plukke af i haven i Jelling. Det kommer der forhåbentlig en dag. En enkelt pæon, et par mindre rhododendron og lidt grønt og græs, så blev det til en fin lille buket. Det er altid sjovt at se, hvad der kan laves ud af det forhåndenværende.
Der var også blevet bagt – så noget kunne serveres til kaffen. Meyers grove kiks, harvest kager og en hel del kardemommeboller. De sidste kommer der en opskrift på snarest. Og det hele blev spist med velbehag 🙂
Nu er Vild Havedag arrangementet godt overstået – jeg tænker, jeg er med igen om et år. Og håber, at haven er blevet endnu mere vild til den tid 🙂
Vores have er for første gang med i arrangementet #VildHavedag. Det er i morgen, søndag, og jeg glæder mig. Der er nu ikke nogen tilmeldinger via hjemmesiden, men jeg ved, at nogen alligevel kigger forbi 🙂 Og de – og andre – er hjertelig velkommen. Og vejret – ja, det tager vi, som det nu bliver.
Forleden modtog jeg en pakke fyldt med info til brug på dagen. Det hele er støttet af Novo Norden Fonden. Så nu er jeg klædt på til at have gæster i haven i morgen 🙂 Der var et fint “Vild med vilje” skilt, en lille pjece om det at have en vild have, og endelig et velkomstskilt til at byde inden for, plus lidt forskelligt andet.
Min nye bænk er blevet klar – den har fået linolie og så har jeg fundet en hynde i genbrugsbutikken. Betrækket er nyvasket, så det dufter dejligt og indbyder til at sætte sig og mærke både sol og vind. For begge dele forekommer på den åbne terrasse 🙂
Og det lille bassin med vand til insekter og fugle, det er vokset mere til. Dejligt at noget ser ud til at trives. Insekterne og fuglene har fundet vej dertil, og det er trods alt det vigtigste.
En dejlig pinse er fejret, nu er det hverdag – og lige nu stille og roligt 🙂 Kirkeårets sidste store højtid blev fejret i Sønder Omme, hvor vi samtidig sagde goddag til kirkens nye organist. Det er altid spændende at få en ny kollega i kirkens rum – også selv om jeg kun er vikar. Og det lover godt, kirkerummet blev i pinsen fyldt med dejlig musik og sang 🙂
I al sin glans nu stråler solen, livslyset over nåde-stolen, nu kom vor pinselilje-tid, nu har vi sommer skær og blid, …
For nylig faldt jeg over en opskrift, hvor tærtedejen var lavet med olie i stedet for smør/margarine. Jeg har læst om det før, men aldrig prøvet det. Men nu skulle det være. Og det er virkelig en let måde at lave en tærtedej på. Og dejen er let at arbejde med, går ikke så nemt i stykker og smager – som det vigtigste ret godt. Det er naturligvis ikke helt som en flaget mørdej – men den er et godt bud på en alternativ tærtedej.
Nok ikke den mest inspirernde overskrift 🙂 Men den dækker det, som det handler om. En lille indkøbstur i Billund, hvor jeg kom glad hjem fra. Og det er ikke en selvfølge. Men jeg fandt det, jeg gik efter og mere til – i genbrugsbutikker og hos Rema. Vejen gik tillige forbi biblioteket – det er altid et besøg værd. Og på vejen dertil gik jeg langs det fine bed, du ser øverst. Store områder med vilde blomster – holdt på plads af en lille stribe græs rundt om. Det var da kun til at blive fornøjet over at se 🙂