I går var det den dag, som Global Footprint Network havde fundet frem til, var den dato, hvor jorden havde brugt de ressourcer, som den kan nå at producere på et år. Med andre ord, det vi forbruger af ressourcer resten af året – er overforbrug.
Datoen for grænsen for årets ressourceforbrug er bare rykket gennem de sidste mange år. For hvert tiår er datoen rykket en måned frem. Det er da tankevækkende.
Årets første tomat er blevet plukket – og spist. Det er bare en stor fornøjelse at kunne høste lidt fra egen have. Den var ikke særlig stor, men det spiller en mindre rolle 🙂
Dagen bød også på et indkøb af en ToGoodToGo pose fra den lokale brugs. Jeg synes virkelig, at det er et godt koncept og en god ide. Posen, som her koster 29 kr., indeholder mad, som er ved at falde for grænsen for holdbarhed. Men som ellers ikke fejler noget.
I gamle dage var det et udtryk, at tage på søndagstur. For det var der, der var tid til det – og den eneste dag i ugen, hvor alle havde fri nogle timer.
Tiden har ændret sig, men der er nu noget særligt over at tage på tur sådan en søndag eftermiddag her i sommertiden.
Lige i denne tid gør Ole og jeg det 🙂 Og hygger os. Men det er også lidt oplagt at tage på tur. For her i juli måned, hvor jeg er vikar i Vadehavspastoratet, så ligger muligheden lige for – at tage på tur efter kirketid.
Og jeg kender ikke meget til området, men hvor er der meget dejligt at se og opleve i det område. Det er vist bare lidt overset. Men naturen er flad og præget af tidevandet, og vinden oftest ret blæsende. Og så er der masser af får ude langs med digerne.
En helt almindelig onsdag morgen midt i sommeren. Måske kan det kaldes en flad tid – hvis man tænker på Anna Sophie Seidelins opdeling af jordisk tid og himmelsk tid. Og flad tid og høj tid. Og hvor hendes pointe er, at somme tider så mødes den flade tid og den høje tid. Den jordiske tid krydser den himmelske tid, og det bliver højtid. Jeg tænker oftest det møde i kirken, ved gudstjenesten og andre kirkelige anledninger.
Men en helt almindelig onsdag – med solskin, varme og fuglefløjt, en hund, der gerne vil gå tur og en natur, der står frisk og skøn – det er da også lidt højtid. Jeg nød i hvert fald turen med Alba i smukt vejr.
For mange år siden forsøgte jeg mig ud i at sætte hvidløg – men uden held. Men sidste år tænkte jeg, at det skulle forsøges igen. Det er ret enkelt, og hen over vinteren har jeg gået og holdt øje med de grønne spirer, der er vokset og vokset, og nu omsider væltet og visnet ned.
Jeg har aldrig været på blomstermesse før. Jeg har været på kreativ messe, hvor der også var et glimt af noget med blomster, og jeg har været på besøg på Kirkens forum, en messe for alt, der har med kirken at gøre. Og her var der også lidt med blomster og grønt.
Men i går satte Ole og jeg os i toget mod Sjælland og kom til Ballerup og havde en dejlig dag i CPH Garden 2022. Ærligt – så var jeg nok ikke kommet derover, hvis det ikke var fordi, at jeg havde vundet to indgangsbilletter i Karens konkurrence 🙂 Men med billetterne i hånden, så var anledningen ligesom givet.
Overskriften er titlen på en nyere salme af Lars Busk Sørensen. Nyere 🙂 det afhænger af øjnene, der ser, for det er faktisk 30 år siden, at den blev skrevet. Men ordene rammer bare fint stemningen her til morgen. En smuk sommermorgen med stille vejr og blå himmel og en frodighed i haver og på marker.
Morgenkaffen nydes i udestuen. Fuglene synger med og hund og kat er også meget veltilfredse. Og sommerdagen byder både på tid med barnebarnet og en snak med byggefirmaet om det kommende lille træhus. Spændende timer i meget forskelligt selskab 🙂
En varm weekend er forbi. Det har været det dejligste sommervejr – og det gør bare noget godt for os alle. Og nu er der så kommet regn – så kan det vist ikke blive bedre – set med ferie øjne og landmands- og haveejers øjne 🙂
Lørdag var vi forbi et sted, jeg slet ikke kendte. Deep Forest Art Land. Et stort skovområde nær Kibæk, hvor der er mange forskellige skulpturer, installationer og andre finurlige figurer. Den gule snog mødte vi blandt meget andet.
Det er et fint sted at tage familien med hen, her er borde og bænke, gode parkeringsforhold og så masser af plads at tumle sig på og gå på opdagelse i.
Det er den 24. juni og der er præcis et halvt år til juleaften 🙂 Vi tænker næppe over det – men lige her efter en hyggelig Sankt hans aften, så bliver vi mindet om det. For der er en sammenhæng. Jesu fætter blev født et halvt år tidligere – helt som det var planlagt. Johannes var hans navn og han skulle være forløber for Jesus og fortælle om ham – endda råbe det ud i ørkenen. Johannes Døberen fylder ikke så meget i historien, men det er hans fødselsdag vi fejrer i dag.
Vi gør det på den smukkeste tid på året. Og mon ikke de fleste af os sang Midsommervisen i aftes – den lovpriser netop de lange dage og lyse nætter. Vi er glade for jul – men
Vi elsker vort land
men ved midsommer mest …” (Holger Drachmann)
Ja, det kan jo være meget forskelligt, vi er i gang med igen 🙂 Men det er nu noget meget konkret – nemlig planerne omkring det nye lille træhus. Og der er lang, lang vej endnu. Men et sted skal der jo begyndes.
Det gjorde vi allerede sidste år, hvor tegningen af det lille hus blev lavet. Og så lå det hele stille i meget lang tid. Faktisk helt til sommerhuset blev solgt. For noget af det, vi løb ind i, var, at det slet ikke er så let at blive godkendt til at låne penge til at bygge for – når man først har passeret sin 60 års fødselsdag. Og det har vi begge. Men drømmen og forventningen om, at det nok skal lykkes er heldigvis intakt.
Og fornylig var vi til et kort møde med et byggefirma, som så skulle komme med et overslag over, hvad byggeriet ville komme til at koste. Og vi har ventet spændt. Vel vidende at det er enormt vanskelligt at prissætte noget i denne tid. For det hele er lidt på himmelflugt, og det er ikke til at vide, hvornår det vil ændre sig.
Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal
