diva hund kage kage hindbær blåbær sommerhus træ natur

Tag: Glimt Side 30 af 111

En dag uden internet

I går strejkede internettet – i hvert fald det inde i huset. Og min gamle mobil er for lille og ikke egnet til at skrive meget på – så derfor bliver dette indlæg med glimt fra i går 🙂

Haven begynder at få sensommerfarver. Lidt mørkere og kraftigere i det. Men stadig fyldt med flotte blomster. Ole satte nogle gladiolus løg i foråret – nu er de endelig ved at være i blomst. Og de lyser bare op 🙂

Jeg har endnu en gang været forbi biblioteket – og faldt over en spændende bagebog om svensk bagværk. En michelin kok deler i den ud af sin viden og erfaring – og bager et væld af forskellige snegle, boller og snurrer. På en dag uden internet – så er en fysisk bog ret smart 🙂

Besøg på Koldinghus

Jeg er ret begejstret for at få oplevelser i gave 🙂 Og tænker, at det er andre nok også. Så derfor gav vi en oplevelse i gave, da et ældre familiemedlem sidste år fejrede sin 80 års fødselsdag. Gaven var en billet til Koldinghus kombineret med spisning og så tilføjede vi en tur ud i det blå med kaffe og kage.

Og i går blev gaven indløst. Og det var virkelig en hyggelig dag – fyldt med indtryk, smukke omgivelser, skøre indfald og masser af snak.

Koldinghus er altid et besøg værd. De smukke gamle bygninger og vellykkede renoveringer med gode materialer – det er bare en fornøjelse at gå rundt i det gamle slot og de fine sale. Lige nu er der en udstilling om kronprinsesserne gennem tiden, og den var vældig godt lavet. Tilpas med info, smukke kjoler og smykker og samtidig med noget, vi selv kunne røre ved. Og for en kort tid føle os hensat til forgangne tider.

Der var et helt værelse fyldt med skønt udklædningstøj – altså solidt syet tøj i de gamle modeller fra tideligere tider. Det var altså sjovt at iklæde sig datidens tøj 🙂

Søndags glimt

I går var sidste dag i mit vikariat i Vadehavspastoratet. Jeg har været der i juli måned – og har nydt at være i det område. Der var mange kirker at forholde sig til, men der var et godt personale, som gjorde tingene meget lettere. Det har været spændende at møde mennesker med rødder i marsken og have den egn som deres hjemstavn.

Jeg er bestemt ikke færdig med at komme derned – nu overvejer jeg en cykeltur derned til næste år 🙂

Her er et par glimt fra min sidste dag. Det øverste billede er af den smukke alterbuket i Vester Vedsted kirke. Sommerens farveflor er bare så fint.

Earth overshoot day

I går var det den dag, som Global Footprint Network havde fundet frem til, var den dato, hvor jorden havde brugt de ressourcer, som den kan nå at producere på et år. Med andre ord, det vi forbruger af ressourcer resten af året – er overforbrug.

Datoen for grænsen for årets ressourceforbrug er bare rykket gennem de sidste mange år. For hvert tiår er datoen rykket en måned frem. Det er da tankevækkende.

Tomat og ToGoodToGo

Årets første tomat er blevet plukket – og spist. Det er bare en stor fornøjelse at kunne høste lidt fra egen have. Den var ikke særlig stor, men det spiller en mindre rolle 🙂

Dagen bød også på et indkøb af en ToGoodToGo pose fra den lokale brugs. Jeg synes virkelig, at det er et godt koncept og en god ide. Posen, som her koster 29 kr., indeholder mad, som er ved at falde for grænsen for holdbarhed. Men som ellers ikke fejler noget.

Skønne søndagsture

I gamle dage var det et udtryk, at tage på søndagstur. For det var der, der var tid til det – og den eneste dag i ugen, hvor alle havde fri nogle timer.

Tiden har ændret sig, men der er nu noget særligt over at tage på tur sådan en søndag eftermiddag her i sommertiden.

Lige i denne tid gør Ole og jeg det 🙂 Og hygger os. Men det er også lidt oplagt at tage på tur. For her i juli måned, hvor jeg er vikar i Vadehavspastoratet, så ligger muligheden lige for – at tage på tur efter kirketid.

Og jeg kender ikke meget til området, men hvor er der meget dejligt at se og opleve i det område. Det er vist bare lidt overset. Men naturen er flad og præget af tidevandet, og vinden oftest ret blæsende. Og så er der masser af får ude langs med digerne.

Onsdag morgen

En helt almindelig onsdag morgen midt i sommeren. Måske kan det kaldes en flad tid – hvis man tænker på Anna Sophie Seidelins opdeling af jordisk tid og himmelsk tid. Og flad tid og høj tid. Og hvor hendes pointe er, at somme tider så mødes den flade tid og den høje tid. Den jordiske tid krydser den himmelske tid, og det bliver højtid. Jeg tænker oftest det møde i kirken, ved gudstjenesten og andre kirkelige anledninger.

Men en helt almindelig onsdag – med solskin, varme og fuglefløjt, en hund, der gerne vil gå tur og en natur, der står frisk og skøn – det er da også lidt højtid. Jeg nød i hvert fald turen med Alba i smukt vejr.

Mine hvidløg

For mange år siden forsøgte jeg mig ud i at sætte hvidløg – men uden held. Men sidste år tænkte jeg, at det skulle forsøges igen. Det er ret enkelt, og hen over vinteren har jeg gået og holdt øje med de grønne spirer, der er vokset og vokset, og nu omsider væltet og visnet ned.

Hvidløg sat den 7. oktober 2021

På messe: CPH Garden 2022

Jeg har aldrig været på blomstermesse før. Jeg har været på kreativ messe, hvor der også var et glimt af noget med blomster, og jeg har været på besøg på Kirkens forum, en messe for alt, der har med kirken at gøre. Og her var der også lidt med blomster og grønt.

Men i går satte Ole og jeg os i toget mod Sjælland og kom til Ballerup og havde en dejlig dag i CPH Garden 2022. Ærligt – så var jeg nok ikke kommet derover, hvis det ikke var fordi, at jeg havde vundet to indgangsbilletter i Karens konkurrence 🙂 Men med billetterne i hånden, så var anledningen ligesom givet.

Den lange lyse sommerdag

Overskriften er titlen på en nyere salme af Lars Busk Sørensen. Nyere 🙂 det afhænger af øjnene, der ser, for det er faktisk 30 år siden, at den blev skrevet. Men ordene rammer bare fint stemningen her til morgen. En smuk sommermorgen med stille vejr og blå himmel og en frodighed i haver og på marker.

Morgenkaffen nydes i udestuen. Fuglene synger med og hund og kat er også meget veltilfredse. Og sommerdagen byder både på tid med barnebarnet og en snak med byggefirmaet om det kommende lille træhus. Spændende timer i meget forskelligt selskab 🙂

Side 30 af 111

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal