Den første uge i den første sommermåned er allerede gået 🙂 Tiden flyver afsted med hverdagsting, drømme og forventning.
Den første uge indeholdt også grundlovs dag – det fik jeg ikke skrevet om, men det er da fantastisk at bo i et land, hvor vi har en sådan lov. Og samtidig tankevækkende at den ikke er ældre end den er. Men “i et land uden høje bjerge” er der godt at bo, fordi nogen før os har haft høje tanker om vores måde at være samfund på. Så tillykke til Grundloven.
Så er køkkenet stort set monteret, og der er kommet gulv i hele huset. Det sidste har vi selv stået for – jeg har beregnet og købt ind og Ole, der har lagt det.
I dag har jeg sidste dag som sognepræst i mit vikariat i Sønder Omme. Der er gået ni måneder og dermed ophører mit barselsvikar – nu står sognets egen præst helt klar til at træde til igen 🙂
Ni måneder er faktisk ret lang tid at være vikar samme sted. Jeg nåede jo blandt andet at have konfirmanderne fra start til slut – og det var vældig godt. Spændende og lærerigt. Jeg nåede rundt om alle kirkeårets højtider, og fik mødt mennesker i glæde og sorg – helt som et præstearbejde er og skal være.
Men nu venter sommeren – med masser af gode ting. Hus og have i overflod, familie og børnebørn – og lige om lidt en ferie til Mosel. Jeg er så klar 🙂
Ja, det bliver stadig indlæg omkring husbyggeriet 🙂 Men heldigvis går det også den rigtige vej i denne tid. Vi begynder at kunne se en afslutning.
Og nu er tiden kommet til køkkenet. Der er blevet leveret et utal af pakker med skuffer, skabe, beslag og alt muligt andet 🙂 Helt uoverskueligt for en, der ikke arbejder med den slags til daglig. Men det gør Søren 🙂 Han er kommet vældig godt fra start og nu fortsætter han bare fremad. Og jeg glæder mig.
Når der bygges nyt hus, så følger som oftest også et stykke jord med, som kan bruges til have 🙂 Sådan også i Jelling. Endnu ligger jorden ret bar og ubrugt hen – og jeg står og tripper for at komme i gang. Har samlet blomster, løg og planter i krukker, og de er lige klar til at komme i jorden. Det skal nok blive godt.
Det har været en dejlig pinse – fyldt med sol, ånd, arbejde og det skønneste vejr. Pinsesalmen – I al sin glans nu stråler solen – den ramte bare spot on i denne pinse 🙂
I al sin glans nu stråler solen,
livslyset over nåde-stolen,
nu kom vor pinselilje-tid,
nu har vi sommer skær og blid,…(Den danske salmebog 290)
Vi sang den til gudstjenesten både pinsedag og 2. pinsedag. Det tåler den fint 🙂
Optakten til pinsen var en tur i Vejle musikteater. Jeg har ikke været der før, men det er et fint sted. Jeg havde fået billetter til musicalen Matador i julegave, og nu skulle de indløses. Og det blev en skøn musikalsk oplevelse. Virkelig en fornøjelse – jeg er nu også vild med Matador, så det kunne næsten ikke skuffe. Det gjorde det heller ikke – dejlige sange, dygtige dansere og skuespil med et glimt i øjet. Det var virkelig en af de oplevelser, jeg altid ønsker mig flere af 🙂
Lørdagen bød også på en tur over til huset – entreprenøren kom og gennemharvede haven, så den kan blive klar til at plante træer i. Det er på høje tid, hvis det skal gå godt, inden det bliver for tørt. Grunden er fyldt med små sten, jeg lever fint med dem, men har dog også hjulpet lidt med at samle de største sten væk. De samles til gengæld i en bunke, som solen kan varme op og insekter sidde og lune sig på.
Også har jeg lavet en plantekasse! Jeg lånte Oles boremaskine og fik skruet brædder på nogle stolper – og jeps – det blev til en kasse. Og jeg glæder mig til at plante mine blåbærbuske deri. Lidt mere om kassen en anden dag 🙂
Og endelig så fejrede vi fødselsdage. Både Trine og Martin har fødselsdag i maj, så de holdt fælles fødselsdagsfest. I skønt vejr og med dejlige mennesker. Her er Ole med sit yngste barnebarn – syv uger gammel – og med det fine navn Elenora.
Det har været en skøn og velsignet pinse – og igen med et par linjer fra salmen, jeg indledte med:
det lufter lifligt under sky
fra Paradis, opladt på ny, ….
Så er vi fyldt op og klar til flere hverdage 🙂
God tirsdag.
Jette
Overskriften er en salmelinje fra en af vore pinsesalmer. Og den passer bare perfekt ind i disse dage, hvor det endelig er blevet tørvejr og solskin og alt spirer og grønnes. En fornøjelse at træde uden for. Nu gælder virkelig:
Hvorfor blive inde, når alt håb er ude
En finurlig måde at opfordre til at komme udenfor – mærke vinden, solens varme stråler og nyde duften af forår. Det er kun til at blive glad af 🙂
I dag fylder ældstebarnet også år – 35 år. Hvor er alle de år dog blevet af ? En varm pinselørdag kom hun til verden på Fødselsanstalten i Århus, og jeg blev for første gang nogens mor. Det har jeg været så glad for at være lige siden. Det er en velsignelse. Men også fyldt med alle følelser – glæde, stolthed, bekymring og vildrede. Men hvor ville jeg ikke være noget af det foruden. Det har givet ufattelig meget og lært mig endnu mere – og det bliver det ved med.
Weekenden har været forholdsvis rolig, der er ikke så meget vi skal i forhold til byggeriet lige nu – så det blev tid til kaffepause på det sted, hvor der engang kommer en terrasse. Lige nu låner jeg tømrerens stillads – men det fungerer nu også meget godt 🙂
På en morgen i maj, når det grønnes – god mandag.
Jette
Det går hurtigt fremad i denne tid med husbyggeriet. Eller i hvert fald hurtigere end det har gjort. Måske også fordi det er så tydeligt, når der bliver lavet et stykke arbejde. Det er jo det endelige udtryk, der er ved at komme frem.
I denne uge er der blevet sat loft op inde i huset – Ole har også været i gang og fået sat omkring halvdelen af loftet op i garagen. Det hele bliver bare så fint, og der er en vældig god akustik i hele huset. Det er rart at være i rummene.
Det begynder at gå stærkt – på nogle punkter. Og på andre – så venter vi.
Tulipanerne i krukken folder sig ud på fineste vis. Jeg venter med længsel på, at jorden bliver vendt, så nogen af de mange sten kommer længere ned – for inden da, kan jeg ikke rigtig begynde at plante. Så Sankt hans urt og tulipaner bor fortsat i krukker.
Jeg har aldrig ledt efter fossiler. Og var nok heller ikke kommet til det, hvis det ikke var fordi min søn Peter, havde ønsket sig sådan en oplevelse i julegave 🙂 Så han og jeg drog til Gram Lergrav i lørdags og brugte nogle timer et helt særligt sted. Der var stille og roligt, og de andre gæster var også mennesker med stor interesse for fortidens efterladenskaber.
Så Peter og jeg blev udrustet med skruetrækker, spade og spand og iført gummistøvler – og så tog vi på fossiljagt. Det handler om tålmodighed. Vi gravede et lille stykke ler fri og sad så og smuldrede det – i håb om, at der lå en lille fossil gemt midt i.
Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal
