Hele dagen i går gik jeg og tænkte over det spørgsmål, efter at jeg i forbifarten havde set en overskrift, der fortalte, at halvdelen af os danskere bosætter os mindre end 10 km. fra, hvor vi bliver født.
Men tænkte også, at det nok kun var mig, der syntes, at det var lidt interessant 🙂 Men da så Aftenshowet i aftes havde et langt indslag om det emne, så var det nok, fordi det var lidt spændende.
Et hurtigt blik på min egen familie, viste, at vi var i den halvdel, der var flyttet længere væk. Min eneste søster og jeg bor her på Fyn, og mine tre børn er nu flyttet til Århus, så vores afstande til fødeegnen er langt over 10 km. 🙂
Når jeg tænker på udtrykket “at flytte hjemmefra”, så har det også altid betydet længere væk. Fem kilometer væk talte ligesom ikke. Måske lidt farvet af, at da jeg flyttede ud, så var det til Edinburgh i Skotland 🙂
Når emnet overhovedet er interessant, så er det jo fordi, det også har nogle konsekvenser. Det har betydning for, hvordan vi forstår os selv.
Den store afstand til nærmeste familie har en pris. Bedsteforældre er ikke lige ved og kan ikke lige træde til. Relationer bliver også præget af det, for man er ikke sammen så ofte. Når man mødes, er det nok lidt længere tid, man er på besøg, men det bliver aldrig, som hvis man sås flere gange om ugen.
Og tilbage til Aftenshowet, hvor tre søstre fortalte om, at de ikke kunne drømme om at flytte langt væk fra familien, så er det lidt samme holdning, mine børn giver udtryk for. At når de bliver færdige med at læse og jeg holder med at arbejde, ja så må jeg gerne flytte nær dem. Og sikkert til den tid også passe deres eventuelle børn, hvis det lige kneb 🙂
De nære relationer, dette at kunne ses ofte og følge med i hinandens liv, er blevet værdifuldt igen. Lidt tankevækkende.
At være tilflytter betyder også, at man skal være opmærksom på, hvad man siger om hvem og til hvem. Jeg tror ikke, at jeg er kommet rigtig galt afsted på det punkt. Men jeg er godt nok mange gange blevet overrasket over, hvor tit personer i mine to sogne er i familie med hinanden. Eller måske har været flyttet væk for at læse, og så vender hjem igen og stifter familie.
Det giver en rodfæstethed, og en klar fornemmelse af, at være en del af en lang historie. Og det er godt og trygt.
I følge statistikken på DR’s hjemmeside, så er hele 88 % af indbyggerne i mit barndoms postnummer fra samme område. Det er godt nok en stor procentdel, og betyder jo, at der ikke er mange, der er flyttet derfra 🙂
Men Nordjylland er også dejligt, og det er altid som at komme hjem, når Limfjordstunnellen passeres! Og det gør jeg igen på søndag 🙂
God weekend.
Jette
