diva hund kage kage hindbær blåbær sommerhus træ natur

Måned: december 2015

Nytårs tapas

Selv om det stadig er advent og jul der optager tankerne, så ligger # madbloggerudfordringen 10 i baghovedet. Og fristen for at bringe sit svar på udfordringen er i dag. Nytårsløjer var temaet.

Jeg fik tildelt kategorien “Hovedret”  og det er ikke min stærkeste side 🙂 Men jeg tog udgangspunkt i, at jeg nyder at spise mange små retter. At stå ved en buffet med utallige salater og spændende dip og dressinger og farverige retter – det er lige mig 🙂

Derfor bliver mit forslag en nytårs tapas. Ordet tapas brugt i den betydning – forskellige små retter eller elementer og som tilsammen gør, at man bliver mæt 🙂 Samtidig sidder man tilbage med mange smagsindtryk.

Opskriften er på en ret med langtidskogt oksekød serveret med ris. Det minder i udseende om pulled pork – jo lige bortset fra at det her er oksekød, og så er tilberednings processen også lidt anderledes. Men egentlig ganske enkel og velsmagende. Jeg fandt inspiration her Jeg tror dog nok, at min ret indeholder et anderledes forhold mellem kød og grøntsager, men det kan naturligvis justeres efter smag 🙂

Carne mechada

½ kg oksekød (jeg brugte et stykke beregnet til gammeldags oksesteg)

vand – bouillonterning, laurbærblad salt og peber

Det hele kommes i en gryde og koger ca 2½ time. Kødet trevles, trækkes fra hinanden med to gafler. Suppen gemmes.

1 løg

2 spsk. olie

1 rød peberfrugt

2 fed hvidløg

1 dåse/brik flåede tomater

Lidt suppe (fra kogningen)

1 tsk. salt

1 tsk. paprika

½ tsk. kommen

peber

Varm olien op og svits det hakkede løg deri. Tilsæt presset hvidløg og kom kødet ved. Det hele må godt få lidt farve. Tilsæt de øvrige ingredienser og lad det koge ved svag varme under låg ca. 15 minutter.

Serveres sammen med løse ris.

Af andre små retter havde jeg lavet dadler svøbt i parmaskinke, bagt snoede brødstænger til at dyppe i oliventapanade og rød pesto. (De sidste to købt færdige).

For at udgøre et helt måltid, skal der et par småretter mere til – jeg tænker noget med laks og rejer – men så langt nåede jeg ikke 🙂 Men det gør jeg til nytår!

Tak for endnu en udfordring.

Jette

Julemacarons

Jeg synes stadig, det er spændende at bage macarons. Og da kirkernes personale på mandag skal holde julefrokost og mit bidrag hedder kage, konfekt og brød, så er det oplagt at eksperimentere lidt 🙂

Disse macarons er lidt robuste – udseendet kunne være kønnere, men de smager fint.

Julemacarons med nougatcreme

Opskrift – se her

tilsæt 1 tsk. kanel og udelad farve

Nougatcreme

1 dl. piskefløde

50 gr. nougat

Bring fløden næsten i kog og hæld den over nougaten og lad det smelte god sammen. Sættes til afkøling – gerne til næste dag. Piskes til skum og macarons lægges sammen to og to.

På en ret kold og grå december dag – på tærsklen til 3. søndag i advent. En weekend fyldt med gode begivenheder og meget arbejde.

På søndag holder vi musikgudstjeneste med Fangekoret fra Vridsløselille – det ser jeg meget frem til. Det bliver en helt anderledes verden, vi her får mulighed for at høre om og kigge ind i.

Dejlig weekend til dig.

Jette

“Du bærer lyset frem

stolt på din krone.”

Sådan blev der sunget i aftes i kirken. Lidt for tidligt i forhold til Lucia dag, men i december handler det somme tider om at få det hele til at falde i hak 🙂

16 søde børn – deriblandt en enkelt modig dreng – sang, så alle hjerter smeltede. Med stor koncentration, for både at gå, synge og bære lys på en gang er en udfordring. Når der så tillige skal smiles til forældre og bedsteforældre, så er der virkelig brug for at være klar. Og det var de.

Det er hyggeligt og stemningsfuldt – og så søger jeg at finde den kristne indgangsvinkel 🙂 Og den er måske ikke helt tydelig – men på den anden side: At få en anledning til at komme i kirke, nyde ro og høre lyse stemmer synge, og selv få sunget nogle gamle og velkendte sange – det er vel også begrundelse nok.

Så kan hver enkelt kirkegænger jo sidde en stund på hellig grund, og mærke, tænke og mindes det, som nu rinder ham eller hende i hu.

 

Reaktionen på en Lucia aften er altid overvældende positiv. En aften, som giver en tiltrængt pause og hvil – midt i alle de øvrige travle gøremål i december.

I eftermiddag gælder det så afslutning i pensionistklubben – her vil jeg genlæse Selma Lagerlöf: Den hellige nat. En rigtig fin fortælling om julenats forunderlige betydning og virkning.

God torsdag.

Jette

Smuldreæblekage med et tvist af jul

Jeg har spist ret så mange smuldreæblekager i mit liv 🙂 Min mor bagte dem ofte i min barndom, og min søster serverer det også gerne. Og det smager godt.

Men som en blogger skrev, så er det svært at tage pæne billeder af smuldreæblekager. Og det har hun helt ret i.

Måske kan du ane en flettet kurv omkring det ildfaste fad – det vidner om en svunden tid – tilbage i 80’erne, hvor det var meget moderne  med sådan en sivkurv til at sætte det varme fad i. Hver tid sin charme 🙂

Smuldreæblekage (8-9 pers.)

ca. 1 kilo skrællede æbler, i både

50 gr. rørsukker

25 gr. hasselnødder, grofthakkede

75 gr. rosiner

Smuldredej

250 gr. mel

50 gr. havregryn

200 gr. smør

125 gr. sukker

½ vaniljestang, korn derfra

2 tsk. kanel

Smuldr smør i mel og havregryn – gerne på foodprocessor – den er virkelig god til det 🙂 Tilsæt sukker, vanilje og kanel og bland det hele godt.

I et stort ildfast fad kommes alle æblebådene og drysses med sukker, nødder og rosiner. Fordel dejen på toppen.

Bag kagen ca. 45 minutter ved 175 gr. Serveres lun med creme fraiche eller flødeskum.

På en smuk morgen – først i december.

Jette

Glimt fra de seneste dage

Jeg kan godt se, at bloggen rummer ret mange “glimt”. Men det er samtidig min egen lille reminder om stort og småt der sker, og som ind imellem glider ud igen, fordi andre glimt og gode oplevelser kommer til.

Men super hyggeligt til tider at kigge baglæns.

Denne weekend handlede en del om mine 20 år på samme sted. Mine gode og skønne medarbejdere havde samlet en fin lille kurv med de mest finurlige gaver.

Som ivrig bager og ny kommende sommerhusejer så var der tænkt på det hele: fra fine forme og skønne kugler til vaterpas og svensknøgle. Godt værktøj til min lille og noget tomme værktøjskasse.

Og menighedsrådet holdt tale og jeg blev begavet 🙂 Det er nu altid rart, når det, man gør, påskønnes. Og som et medlem sagde – det bedste en arbejdgiver ved, det er trofaste medarbejdere, ansatte der bliver der længe. Og det må vi sige gælder hos os, de to seneste ansættelser ligger knap otte år tilbage 🙂

Adventsgaven fra mine dejlige børn var en malebog 🙂 Det er blevet ret moderne at voksne maler. Jeg har ikke gjort det så meget – men tror, at det vil være godt i denne tid, at sætte sig ned og farvelægge lidt blomster og sommerfugle. Det lyder måske lidt besynderligt, men man falder til ro, når man sidder og forsøger at blive inden for stregerne 🙂 Og det med roen, det er lidt en mangelvare i de her dage.

På en fin december dag.

Jette

2. søndag i advent

“Mens vi venter på din time,

tror vi på dit riges nærhed,

skjult som årer under jorden,

skjult som vind i træets krone,

til vi ser dig, som du er!” (den danske salmebog 277,3)

Adventstid er også ventetid. Vi venter på juleaften. Vi venter på Herrens komme. Det sidste sætter verset ord på. Vi sang salmen ved dagens gudstjeneste, og dets ord trådte pludselig frem. At mens vi venter, så er Guds rige dog allerede skjult til stede. Som årer under jorden, og som vinden i træets krone. Smukt formuleret, at Gud er til stede, selv når vi ikke synes at se det.

I dag blev jeg fejret lidt efter gudstjenesten, for 2. søndag i advent er også den dag, jeg blev indsat som præst her. I  1995. Hvor er det mange år siden 🙂

Jeg er både glad og taknemmelig for mange gode ord i dag. Der kommer lidt glimt fra dagen snarest.

Glædelig 2. søndag i advent.

Jette

Endnu en småkage

Det går ikke så hurtigt med småkagerne i år.

Men weekenden byder på en tur op til min far, og han har altid sat pris på en vaniljekrans, så nu blev det tid til at få sat en plade i ovnen.

Og med et vejr udenfor der siger blæst og regn – så indbyder det ret meget til at sidde inden døre med ild i brændeovnen og jule lækkerier på bordet. Det er nu en hyggelig tid.

Og lidt pudsigt, for selv om vi hverken skal slagte eller sylte som i gamle dage, så er der lidt den her uro og fornemmelse af at have travlt 🙂 Øvelsen må vist være bare at sætte sig ned og tænde et lys og lade roen falde over en. Jeg vil forsøge i weekenden – i selskab med søde mennesker.

Vaniljekransene blev okay – opskriften er denne. Og jeg har stadig ikke den gamle kødhakker, der kan lave fine striber på kransene, så mine bliver blot til ringe. Men de kan altså godt spises alligevel 🙂

Du ønskes en dejlig adventsweekend.

Jette

Noget om jul

Sådan lyder overskriften for et lille oplæg, jeg skal holde i morgen. Og da jeg sagde ja til det, syntes det såmænd enkelt og ligetil.

Noget om jul – i eftertanken så er den største kunst vist begrænsningens kunst. For emnet kan godt nok ses på fra mange vinkler. Så lige nu suser utallige tanker, salmelinjer og finurlige idéer rundt i mit hoved 🙂 Forhåbentlig lander de i noget brugbart.

Men noget inspiration kommer fra gårsdagens minikonfirmandafslutning. De små 3. klasser opførte krybbespil for en næsten fyldt kirke. Uforfærdet og glade gik de til opgaven.

At høre dem synge “Her kommer Jesus dine små” – iført hvide engledragter – og gående op gennem kirkeskibet med små lanterner i hænderne – det er virkelig en fornøjelse. Og tror jeg, en stor oplevelse for både dem og deres stolte familier, som kiggede på. Og fotograferede 🙂

Noget om jul – her fortæller kirkerummet meget helt af sig selv. En stemning, der understreges af de mange lys, de mange mennesker, de mange stemmer – oplevelsen af fællesskab og samklang. Små og store sang med – og nye salmer er fine, men intet slår “Dejlig er jorden”. Her kunne unge som gamle finde sammen og synge om freden og glæden, der slægt efter slægt gives og forkyndes igen og igen.

Noget om jul – det er gaver, gran og glæde. Det er fællesskab. Det er noget om barnet i krybben. Og rigtig meget mere.

Nu må jeg have lidt styr på de mange løse ender.

Og glæder mig til, at jeg igen skal til at bage lidt mere – det har ligget lidt stille, hvilket bloggen også vidner om 🙂

God torsdag og god valgdag.

Jette

ps. billederne er taget af graver Anita Seiling.

2 jule idéer

Jeg kunne godt ønske, at det var mine egne idéer, men det er det ikke.

Men det er mig, der har lavet dem, du ser her, og jeg synes faktisk, de er blevet okay. Lette at fremstille og lidt anderledes i udtrykket. Lige til at gå til.

Juletræet så jeg hos Panduro hobby. Jeg syntes, det var så fint og interessant, at jeg straks købte materialer med hjem, så jeg kunne lave mine egne. Og det er forholdsvis let.

Der bruges:

kegleform af flamingo (styropor)

tykt grønt uldgarn

nipsenåle med fint hvidt hoved

limstift

Jeg begyndte med at smøre keglen ind i lim – det var dumt. Kom kun lidt lim på af gangen. Fæstn uldgarnet – jeg brugte lidt ekstra  knappenåle i begyndelsen for at holde garnet på plads – nålene fjernede jeg bagefter. Fortsæt med at vikle garn rundt og sæt fast med nipsenålene. Til sidst brydes tråden og enden gemmes under en perle fastgjort med nipsenålen.

Den anden dekoration så jeg i en julebog, jeg havde lånt. Og tænkte at nu havde jeg mange indsamlede hasselnødder, de kunne fint pynte her, og så blive knækket efter jul.

Virkelig en enkel dekoration. En lille klump ler i bunden af et glas, fyld efter med nødder, sæt et lysspyd fast i leret og slut med en lille grøn gren.

Så nåede jeg også at få et par jule ting stillet frem. Jeg er ikke helt kommet i gang, men lidt efter lidt tror jeg, at der sker noget. Kassen fra loftet er hentet ned – og det minder om gensynsglæde 🙂

God onsdag.

Jette

20 år samme sted

Jeg ved godt, at det ikke som sådan udløser noget særligt at have været ansat et sted i 20 år. Men jeg synes nu alligevel, at det er lidt specielt.

For i dag – 1. december – er det 20 år siden, at jeg blev ansat og fik adresse her i præstegården.

Du husker måske, at jeg har skrevet om det før – dette med hvor vi bor.

Og vores hjem er en vigtig del af vores historie – for det er der, hvor vi kan være helt os selv. Indrette os, rode eller rydde op, slappe af eller lade op – alt sammen i vort eget tempo. For her bestemmer vi 🙂

20 år samme sted – samme arbejdsplads, samme adresse. Uvilkårligt betyder en sådan mærkedag også at tankerne løber baglæns. For der er sket meget, rigtig meget.

Jeg husker endnu den første aften i præstegården med mand og tre små børn på 2, 4 og 6 år. Utallige flyttekasser og ikke helt så mange møbler. Midt i spisestuen stod et lille hvidt spisebord med 4 stole, det syntes ikke af meget. Men her sad vi så og spiste pizza – bragt ud fra Middelfart. En ny fremtid som præstefamilie på landet lå foran os.

Og det gik – godt. Selv om der var meget køren, rigtig meget endda. Men der var også en stor glæde ved at have fået eget embede og egen præstegård. Med tilhørende ansvar og andres forventninger.

Et smukt hus med masser af plads. Den gang var vi fem personer og nød, at der var rum til os alle.

20 år samme sted – i dag er jeg alene på matriklen, og har bestemt plads nok.

Hvor er det godt, at vi ikke kender fremtiden eller ved, hvordan vort liv vil forme sig. For så er jeg ikke sikker på, at vi turde give os i kast med det. “Livet forstås baglæns, men må leves forlæns” – siger Søren Kierkegaard. Og jo, han har ret. Men alligevel oplever vi også noget, vi ikke forstår – eller kommer til at forstå. Men som vi kommer til at leve med og kommer overens med. Takket være familie, venner, gode naboer – og andre mennesker, som måske tilfældigt er med til at skubbe en i en god retning.

Vær velkommen, Herrens år

og velkommen herhid!

Herrens år med vor Guds velbehag

nu bringer os glæde hver herrens dag.

Velkommen, nytår, og velkommen her! (Den danske salmebog 74,4)



Herrens år, hvert år – med Gud i ryggen – må vi række ud efter med glæde og i tillid til, at vi ikke gør det alene.

20 år samme sted – forunderligt. Fylder en med taknemmelighed og glæde.

Jette

Side 2 af 2

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal