stolt på din krone.”
Sådan blev der sunget i aftes i kirken. Lidt for tidligt i forhold til Lucia dag, men i december handler det somme tider om at få det hele til at falde i hak 🙂
16 søde børn – deriblandt en enkelt modig dreng – sang, så alle hjerter smeltede. Med stor koncentration, for både at gå, synge og bære lys på en gang er en udfordring. Når der så tillige skal smiles til forældre og bedsteforældre, så er der virkelig brug for at være klar. Og det var de.
Det er hyggeligt og stemningsfuldt – og så søger jeg at finde den kristne indgangsvinkel 🙂 Og den er måske ikke helt tydelig – men på den anden side: At få en anledning til at komme i kirke, nyde ro og høre lyse stemmer synge, og selv få sunget nogle gamle og velkendte sange – det er vel også begrundelse nok.
Så kan hver enkelt kirkegænger jo sidde en stund på hellig grund, og mærke, tænke og mindes det, som nu rinder ham eller hende i hu.
Reaktionen på en Lucia aften er altid overvældende positiv. En aften, som giver en tiltrængt pause og hvil – midt i alle de øvrige travle gøremål i december.
I eftermiddag gælder det så afslutning i pensionistklubben – her vil jeg genlæse Selma Lagerlöf: Den hellige nat. En rigtig fin fortælling om julenats forunderlige betydning og virkning.
God torsdag.
Jette
Karen
Lucia er så hyggeligt. Jeg må indrømme, at de elektriske lys er en anakronisme i mine øjne. Herregud – de er da så store, at de kan gå stille og ikke få stearin i håret 🙂
Jeg tror, dt er på tide at genlæse Selma 🙂 Elsker hendes poetiske sprogbrug.
Jette Holm Rosendal
Tja, det kan du da godt have lidt ret i – min organist sagde faktisk det samme 🙂 Så hun ville ud og finde en rigtig krans og levende lys til på søndag, hvor hun og hendes kor piger skal gå Lucia 🙂
Men en hyggelig tradition, som er kommet for at blive.