“Mens vi venter på din time,

tror vi på dit riges nærhed,

skjult som årer under jorden,

skjult som vind i træets krone,

til vi ser dig, som du er!” (den danske salmebog 277,3)

Adventstid er også ventetid. Vi venter på juleaften. Vi venter på Herrens komme. Det sidste sætter verset ord på. Vi sang salmen ved dagens gudstjeneste, og dets ord trådte pludselig frem. At mens vi venter, så er Guds rige dog allerede skjult til stede. Som årer under jorden, og som vinden i træets krone. Smukt formuleret, at Gud er til stede, selv når vi ikke synes at se det.

I dag blev jeg fejret lidt efter gudstjenesten, for 2. søndag i advent er også den dag, jeg blev indsat som præst her. I  1995. Hvor er det mange år siden 🙂

Jeg er både glad og taknemmelig for mange gode ord i dag. Der kommer lidt glimt fra dagen snarest.

Glædelig 2. søndag i advent.

Jette