Jeg sidder her – mandag morgen, og synes, der er meget langt til næste mandag 🙂 Nogen uger er bare mere fyldt med opgaver og arbejde end andre, og denne har da godt nok fået fyldt kalenderen. Med gode ting: Vielser, korkoncert, en festlig højtid – pinsen – og lørdag aften Melodi grand prix 🙂 Så det er vist bare om at komme i gang.
Men inden da, lige et tilbageblik på Kristi Himmelfarts dag. For da havde vi musikgudstjeneste, hvor kirkens organist spillede det fineste musik. Og efterfølgende var der boblende vin i glassene og macarons og lakridskager på bordet.
Macarons har jeg egentlig et ambivalent forhold til – de er på en gang enormt søde – faktisk lidt for søde til min smag – og samtidig er de bare festlige at se på.
Og så synes jeg, de er sjove at fremstille. Derfor kommer her endnu en variant. Og jeg kan da se, at det går fremad i forhold til at få et nogenlunde pænt udtryk – se engang de første her 🙂
Grønne macarons ( 15- 16 stk.)
1 æggehvide
et nip salt
25 gr. sukker
50 gr. mandelmel
75 gr. flormelis
grøn frugtfarve
Pisk æggehvide og salt til det er stift, tilsæt sukker og pisk til en lækker marengs. Tilsæt frugtfarve og pisk det godt ud. Sigt flormelis inden det vendes i sammen med mandelmelet.
Kom massen i en sprøjtepose og sæt toppe på bagepapir i cirkler med 3 cm i diameter. (Jeg har tegnet cirkler på et karton, som jeg lægger under bagepapiret, så bliver det lettere at lave ens størrelser)
Bages ca. 13 minutter ved 145 grader, køler af inden de løsnes fra papiret.
Creme
15 gr. usaltede pistacie kerner
3 spsk piskefløde
75 gr. hvid chokolade
Hak pistacie kernerne rigtig fint (brug evt. minihakkeren). Bring fløden til kogepunktet og hæld det over den grofthakkede chokolade. Når chokoladen er smeltet røres pistaciemelet i. Afkøl cremen i køleskab.
Saml kagerne og lad dem gerne trække lidt, før de serveres.
Mine kager har ikke den helt glatte overflade, for jeg sigter ikke mandelmelet. Jeg synes godt om, at der er en lille smule kant i en ellers meget smooth macarons.
Og så venter arbejdet – god dag til dig.
Jette
Skriv et svar