diva hund kage kage hindbær blåbær sommerhus træ natur

Nationel stop madspilds dag

Det var i går – den 29. september. Jeg havde nu ikke specifikt planlagt dagens mad efter det – men med købet af en Too Good To Go pose dagen inden, så var det faktisk muligt at spise næsten kun mad, der ellers ville være blevet smidt ud.

Vi havde både lækkert brød til morgenmaden, kage til kaffen og kål til aftensmadens okonomiyaki. Det sidste er en slags stor kålpandekage, som er supernem at tilberede, og som bare smager godt 🙂

Fredag, regn og forråd

Sidste fredag i september og det er for alvor blevet efterår. Det regnede stort set hele dagen i går, og så har jeg altså fået rigeligt med regn for det næste lange stykke tid. Og så fortsætter det alligevel med at regne 🙂

Så for at løfte humøret lidt, så blev det en tur rundt i haven – for at se, hvad den gemte på af årets sidste blomster. Det blev til denne buket. Livgivende og opløftende selv på grå regnvejrsdag.

Hus glimt :-)

Selv om vi har fået ibrugtagningstilladelsen – så er vi ikke heeelt færdige endnu 🙂 Men det begynder helt klart at ligne et hjem efterhånden. Og jeg glæder mig over hver ting, der bliver “vinget af”

Rustik bagt æblekage

Der er æbler overalt netop nu. Så når der er en mulighed for at bage en æblekage, så bliver den grebet 🙂 Og sommetider er det godt med en ny variation af æblekager. Denne er inspireret af Camilla Plum og hendes finurlige og rustikke univers. Kagen smager dejligt – især når den er lun 🙂 Jeg har valgt at lave kagen glutenfri.

Æblekage (6-8 pers)

Glimt fra en smuk september uge

Det har da bare været det skønneste vejr i denne uge. Med tåge og kølige morgener og så siden den dejligste solskinsdag. Dejlig lun og lige tilpas til at være ude i 🙂 Og det er blevet nydt.

Øverste billede er en mikrobuket fra den nye have 🙂 Der er egentlig ikke noget at plukke af – jeg nænner ikke at tage af de få blomster der er – men en enkelt sankthans urt blev det til og så et par kløver blomster fra den vilde afgrænsning ind til naboen 🙂 Her kommer snart en hæk, men her i sommer har naturen selv ladet gro et lille bælte af vilde blomster. Og dem har jeg bare ladet stå.

Min lille frugtplantage

Nu ved jeg ikke rigtig ,hvor mange træer der skal til, før man har en frugtplantage 🙂 Men nu har jeg fået plantet 11 frugttræer af forskellige slags – æbler, pærer, kirsebær og blommer – i en skøn blanding. Og jeg ved faktisk ikke hvilken er hvilken, det håber jeg næste år vil vise mig 🙂

En ibrugtagningsattest

At være nybygger er lig med at lære nye ord 🙂 Og altså også lære et nyt ord, når det hele er ved at være afsluttet. Forleden kom vores ibrugtagningsattest – og det betyder, at vi nu må tage huset i brug 🙂 Jeg er jo så småt begyndt, og vi har også overnattet en enkelt gang – men fremover kan vi gøre det med juraen i orden.

På planteskolebesøg

Forleden var Ole og jeg på besøg på en planteskole. Det er sket før, men det er ikke ofte 🙂 Men denne gang var det den lokale Haveforening, der havde arrangeret en aften, hvor man kunne komme, kigge, spørge og købe og tilligemed få en kop kaffe og et stykke kage 🙂 Det var en super måde at blive godt introduceret til alt det, som en planteskole kan.

Et par husglimt

Det har været en dejlig og varm weekend 🙂 Og kamerarullen afslører, at der ikke er taget mange billeder. Det har været en stille og rolig weekend – jeg bevæger mig også altid langsomt, når temperaturen når over 25 grader 🙂

Øverste billede er et glimt gennem hele huset. Jeg læser meget om indretning og arkitektoniske fif – og noget af det, som går igen er, at det er godt med et langt kig gennem huset. Og uden at det har været udtalt på noget tidspunkt, så kan vi faktisk se hele vejen gennem huset – igennem entreen, forbi alle døre og helt ud til gavlen og vinduet mod syd. Og det giver da noget – dette lange kig gennem huset 🙂

Den første efterårsdekoration

Selv om der næsten er hedebølge og meget varme dage, så er vi alligevel på vej ind i efteråret, og dermed på vej ind i den tid, hvor dekorationer med lys på fungerer godt.

Forleden så jeg en meget fin og enkel dekoration på Instagram – men det er ikke lykkedes mig at finde den igen – så jeg har lavet min egen udgave her.

I al sin enkelthed består den af en bund af efeu, hvorpå der ligger et pyntegræskar og til slut vikles en lyskæde rundt om. Dekorationen er til udendørs – det synes jeg er så hyggeligt.

Side 3 af 215

Powered by WordPress & Theme by Peter Rosendal