Kategori: Livsstil Side 218 af 221

Jeg har lånt Claus Meyers bog – Meyers kager – på biblioteket. En lækker bog at bladre i og få gode ideer fra. Længe før det blev december – og dermed rigtig småkage-bage-måned – faldt jeg for hans opskrift på florentinere. I bogen var et fint billede af lækre kager – fyldt med nødder og frugt, og så var den halve kage dyppet i chokolade. Den slags kan kun vække ens interesse 🙂

Om selve småkagen skriver Claus Meyer:

“Florentinere er i småkage-forstand ret overdådige arts-eksemplarer, fyldt som de er med nødder og kandiseret frugt, der nærmest limes sammen af honningkaramel.”

Og hans opskrift var på 70 stk – og hvem har lige brug for så mange? Jeg har i hvert fald ikke. Så jeg forsøgte mig med en mikroportion, beregnet ud fra, hvor meget mørdej jeg lige havde liggende i køleskabet.

Og resultatet blev okay, kagerne smager dejligt. Men de kan alligevel godt tåle, at jeg øver mig en gang mere, før jeg lægger beskrivelsen ud her.

Så når vi kommer efter jul, og januar synes uendelig lang – så vil det helt sikkert være godt med en ny omgang florentinere.

God mandag.

Jette

Det tredje lys har intet øje set,

det lyser gennem hjertesorgen

og melder, det umuliger er sket,

det tredje lys er påskemorgen. ( den danke salmebog 87,3)

3. søndag i advent – nu går det for alvor stærkt med at tælle ned. De sidste dage inden jul er ved at være besat. Kalenderen er fyldt – men det er med gode ting. Glædelige opgaver og besøg.

Midt i alle besøgene, indkøbene og afslutningerne –  så gør dig selv en tjeneste, og tag dig tid til at lytte noget skønt julemusik.

Kirken nær dig har helt sikkert en koncert eller et andet musikalsk tilbud. Gå derhen, sæt dig ned og læn dig tilbage, lad tankerne gå ad gamle stier, og nyd genhøret med sang og musik, der altid vil være vedkommende. Et skønt og velfortjent frikvarter.

Jeg ønsker dig en dejlig 3. søndag i advent.

Jette

I dag er en af de dage i december, hvor det går slag i slag. Og hvor bagning ikke er aktuelt – men det bliver det i morgen. Det glæder jeg mig til.

I dag vil jeg lade dette glade æsel bringe en stille hilsen – det er faldet til ro inde i kirken og venter blot på juleaften 🙂

Jette

December i år bød på en tur til København! Og det er en begivenhed – at komme så langt mod øst sker bestemt ikke hvert år. Turen går oftere langt nord på. Det nordjyske gen fornægter sig ikke 🙂

Turen til København var i selskab med andre frivillige mentorer og borgere fra vores kommune, og flygtninge fra syrien. Så i selskab med 4 unge syriske mænd, der alle er muslimer, skulle vi på juleshopping på Strøget og i Tivoli og se juleudsmykning. På en måde så langt væk fra deres verden og problemer – og samtidig så dansk som noget, og det, de nu skal forsøge at blive integreret i.

Jeg dropede at gå i de mange butikker, Strøget frister med og tog dem i stedet en tur til Amalienborgs slotsplads, så garderne med deres fine bjørneskindshuer, så Operaen og gik gennem Nyhavn, hvor næsen overalt blev mødt med duften af varm gløgg.

Men en butik ville jeg have dem med ind i – Mette Blomsterbergs lille butik i Grønnegade. Og det kom de – billedet derfra ligger desværre på en anden telefon. Men her er billedet af en pose og ikke mindst – en polynesisk vaniljestang. Købt i butikken 🙂

Jeg er lidt fan af Blomsterberg – hun har virkelig skærpet manges interesse for at bage og være kreativ i et køkken. Og det med vaniljestangen vender jeg tilbage til en anden dag.

Kalendergaven fra mine børn afslører også min interesse for Blomsterbergs univers.

Turen til København var god. Men jeg husker den stadig også som meget kold. Og som mine syriske venner sagde: “Vi skal aldrig til juleudstilling i Tivoli om vinteren igen.” Men en varm sommerdag måske 🙂

Nu er det mildt udenfor igen – dejlig december.

Jette

Brød er en fantastisk ting. Jeg tror næsten – men også kun næsten – at jeg kunne leve af brød alene. Selv om jeg godt ved, at det er ikke særlig bibelsk. Der handler det om at leve både af brødet og af ordet, der udgår af Herrens mund. Begge dele er vigtige – så godt det er søndag i morgen, så lyder Ordet igen.

Men ingen tvivl om, at brød er væsentligt. Og at bage det selv er bare en fornøjelse.

Og midt i alle forbereldser til jul, er det skønt ind i mellem at bage noget, der ikke har en duft af kanel, eller en snert af kardemomme eller nellike 🙂

Mine brød er meget bagt efter det forhånden-værende princip. Og derfor altid spændende at se, dufte og smage det færdige resultat.

Arbejdet undervejs er fascinerende.  Når gæren er udrørt i væsken – så at lave små toppe i dejfadet – af de ingredienser, jeg synes skal i den dag.

I går blev det til fire toppe: hørfrø, solsikkekerner, grahamsmel og havregryn. Plus lidt luksus: Et æg fra en nysgerrig høne. Alt blev æltet sammen med hvedemel og bagt – og ud af ovnen kom det dejligste brød.

Så kan pebenødder og brunkager godt lige holde en pause  🙂

God – næsten vindstille – lørdag.

Jette